Ingvert Christensen
- Født: 18 Dec. 1869, Eggebæk, Tinglev Sogn
- Dåb: 10 Jan. 1870, Tinglev Kirke
- Ægteskab (1): Bertha Alice Stephenson den 27 Jan. 1900
- Død: 26 Apr. 1950, Elk Mountains, Carbon County, Wyoming, USA i en alder af 80 år
- Begravet: 29 Apr. 1950, Methodist Church, Hanna, Wyoming, USA
Dødsårsag: hjerteanfald.
Notater:
Konfirmeret 29. marts 1885
Emigrerede februar 1889 til USA. Til at klare rejsen til Wyoming havde Ingvert kun 21 cent.
Han var sammen med sin bror, da denne blev dræbt ved et vådeskud 14. juli 1889.
Han talte ikke engelsk på dette tidspunkt. Efter ulykken arbejdede Ingvert på gårde og i miner i Wyoming og Colorado i ca. 2 år. Han vendte så tilbage til Carbon, hvor han tog en uddannelse som brandmand i en af minerne. Han blev desuden ekspert i de maskiner, der var i minerne. Han tog undervisning i engelsk for at kunne beherske sproget.
Han blev amerikansk statsborger i 1894.
Han giftede sig med Bertha 27. januar 1900, og året efter - 1. april 1901 - skete en arbejdulykke i minen. Ingverts bukser hang fast i en maskine, og hans højre ben blev så skadet, at det måtte amputeres.
6 dage efter skrev avisen: "Ivor Christensen, who some years ago was known as "The Terrible Swede" in bicycle circles was so badly injured at Hanna a few days ago that amputation of one leg is necessary. Han var indlagt i 7 måneder.
Ingvert ændrede sit navn til Ivor. Efter ulykken blev han postmester i Hanna. Han fik her hjælp af sin kone Bertha. Dette hverv havde han til 1934, hvor han og Bertha flyttede til Elk Mountain, hvor de ejede O. H. Ranch. Fra 1927 havde det været deres ejendom, og datteren Frances Love boede der med sin mand og børn. I realiteten har det været de unge, der har drevet gården.
Han var medlem af Det Republikanske Parti, og sad i flere år i "County Commision" og havde flere tillidsposter.
Han var medlem af "The Order of Knights Pyhtias". Det kan sammenlignes med en loge. Han var meget aktiv i lokalsamfundet og meget respekteret.
Han ydede økonomisk hjælp til sin bror Andreas og dennes 2 sønner. De boede i Tyskland og var hårdt ramt materielt i forbindelse med Verdenskrigene. Han har sikkert også sendt penge til forældrene, da de blev gamle.
Læs om hans liv på vores hjemmeside:
http://www.kittaogsven.dk/ingvert-christensen.html
Ingvert blev gift med Bertha Alice Stephenson den 27 Jan. 1900. (Bertha Alice Stephenson blev født den 16 Maj 1878 i England, døde den 30 Sep. 1942 i Elk Mountains, Carbon County, Wyoming, USA og blev begravet den 4 Okt. 1942 i Hanna, Carbon County, Wyoming, USA.)
|