Matthias Hansen Hartung
- Født: 6 Jul. 1885, Ravsted Sogn, Tønder Amt
- Ægteskab (1): Caroline Hansen Blom den 29 Okt. 1910 i Bylderup Kirke
- Død: 11 Nov. 1957, Fiskergade 4, Åbenrå by, sogn og Amt i en alder af 72 år
- Begravet: 16 Nov. 1957, Åbenrå Kirkegård
Notater:
Som 18-årig fulgte Matthias sin drøm og rejste fra Cuxhaven med dampskibet "Auguste Victoria". Han rejste med 2 kammerater, som begge hed Hans P. Nissen. De ankom til Ellis Island i New York 17. oktober 1903. Ifølge familien havde Matthias lånt penge af sognefogeden til rejsen, og han lovede at betale pengene tilbage, når han havde tjent penge derovre. Dette løfte holdt han. Matthias slog sig ned i Monterey ved San Francisco, Californien, og her blev han til 1906.
Matthias var tysk soldat under 1. Verdenskrig, ligesom så mange andre sønderjyder. Han prøvede, at blive fritaget for militærtjeneste pga. en øjenskade, men det lykkedes ikke. Militærlægen bad ham pege på kirketårnet, og da han kunne det, var der ingen barmhjertighed. Da krigen brød ud, var Matthias gift og havde 2 små piger og en tredje på vej.
Han var Landsturmmann ved 31. Infanteri Brigade.
Han fortalte gerne om de frygtelige oplevelser, og var modstander af al form for krig i årene derefter.
På gården matrikel 3, Bredevadvej 41 var følgende ejere: fra 1903 Jens Petersen Hartung fra 1914 Leonhard Hartung fra 1922 Matthias Hansen Hartung fra 1928 Hans Jørgen Blom
Ejendommen var på 15 ha.
I årene efter 1928 boede Matthias og Caroline blandt andet i Peine hos Leonhard i en kortere periode.
De seneste år boede de i Fiskergade i Åbenrå.
Matthias blev gift med Caroline Hansen Blom den 29 Okt. 1910 i Bylderup Kirke. (Caroline Hansen Blom blev født den 28 Aug. 1884 i Burkal Sogn, Tønder Amt, døde den 1 Maj 1965 i Fiskergade 4, Åbenrå by, sogn og Amt og blev begravet den 6 Maj 1965 i Åbenrå Kirkegård.)
|