Carl Adolph Theodor Bruun
- Født: 19 Feb. 1805, Ålborg
- Død: 4 Maj 1883 i en alder af 78 år
Notater:
Noter kopieret fra www.finnholbek.dk:
Carl Bruun, 1805-83, Præst, er født 19. Febr. 1805 i Aalborg. Hans Fader var Oberstlieutenant og Toldkasserer Johan Jacob B., hans Moder hed Christiane Margrethe f. Bülow. Han blev Student fra Aalborg Skole 1823 og teologisk Kandidat i Juli 1829. Knap et Aar efter blev han ordineret og var 1830-32 personel Kapellan i Grevinge paa Sjælland; her fra kom han først som Hjælpepræst og senere som personel Kapellan til Taarnby paa Amager. Senere blev han (1839) residerende Kapellan i sin Fødeby, ved Frue Kirke, og dermed tillige Sognepræst til Sønder Tranders.
Fra 1846 til 1859 er hans Navn knyttet til Garnisonskirke i København, dels som resid. Kapellan, dels (fra 1853) som Sognepræst. Han besad megen Hjertensgodhed og en smuk, harmonisk Fremtræden; han var derfor i høj Grad afholdt af de mange, med hvem han kom i Berøring; men han nød tillige et stort Ry som Prædikant, for hvilken Virksomhed han havde særdeles gode ydre Betingelser. Den anstrengende Embedsgerning i Hovedstaden tog imidlertid paa hans Helbred, og han søgte derfor Befordring; i 1859 blev han Sognepræst i Sverborg paa Sjælland, hvor han virkede i henved 24 Aar. I over 15 af disse Aar var han tillige Provst for Hammer og Tybjærg Herreder og vandt ogsaa i denne sidste Stilling et med rette særdeles agtet Navn.
Kort efter at han paa Grund af Alder og Svagelighed havde faaet sin Afsked (Dec. 1882), døde han, 4. Maj 1883, før han endnu havde forladt sin Præstegaard. I over 40 Aar (fra 1832) var han gift med sit Søskendebarn Julie Augusta f. Bruun (f. 1809), en Datter af Kommandør i Flaaden Eusebius B. - Hans Forfatterskab indskrænker sig til nogle Taler.
Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 496 f.
|