Frederik (Fritz) Bruun

  Notater:

Noter kopieret fra www.finnholbek.dk:

Frederik Bruun, 1816-91, Fængselsdirektør. Han er født i Aalborg
22. Juli 1816 og Broder til ovfr. nævnte Provst Carl B. (d. 1883).
Hans Hustru (siden 1850) er Elisabeth f. Wigelsen, Datter af
Generalkrigskommissær og Toldinspektør B. K. B. W. B.;

Han blev Student fra Herlufsholm 1837 og tog theologisk Embedsexamen 1844.
I 1845 blev han ansat som Assistent ved Viborg Straffeanstalt, og fra den Tid
helligede han sig til Fængselsvæsenets Tjeneste. Faa Aar i Forvejen var der af
C. N. David sat en Bevægelse i Gang for en Reform paa dette Omraade i Danmark.
Denne førte til en kgl. Resolution af 25. Juni 1842. Ved Udførelsen af den heri
fastsatte Reform havde man Brug for en Mand med Kundskaber og Interesse for Sagen.
Bruun blev Manden. Saaledes udnævntes han 1850 til Inspektør for Viborg Straffeanstalt
og gik nu som Bestyrer fra den ene Anstalt til den anden, efterhaanden som de opførtes.
I 1853 blev han Inspektør for Horsens Straffeanstalt. Da David tog sin Afsked som
Overinspektør for Fængselsvæsenet, blev B. i Jan. 1859 konstitueret i denne Stilling
og udnævntes s. A. tillige til Direktør og Inspektør ved Vridsløselille Straffeanstalt.
I 1861 blev han Chef for Fængselskontoret under Justitsministeriet, i det den tidligere
Post som Overinspektør for Fængselsvæsenet ophævedes, og i 1869 tillige Direktør
for Christianshavns Straffeanstalt. I 1873 overgik han som Inspektør til samme
Straffeanstalt, men vedblev at være Direktør ved Vridsløselille. Han forenede saaledes
4 af de 7 overordnede Stillinger i Fængselsvæsenet i sin Person. Af disse har han nu
Stillingerne som Direktør og Inspektør ved Christianshavns Straffeanstalt tilbage.
Paa samme Tid nemlig (1883), som Korruptionen i Horsens Straffeanstalt kom for Dagen,
ramtes B. af et apoplektisk Anfald og tog kort efter sin Afsked som Chef for Fængselskontoret.
1860 blev han Justitsraad, hvilken Titel han nedlagde 1872. -- d. 21. Dec. 1891.

Ligesom han tidlig kom til at tage Del i Udførelsen af Fængselsreformen under Davids
Overledelse, saaledes stod han fra 1859 som den ledende, og det kan derfor ikke
være andet, end at hans Virksomhed maa have efterladt sig Spor. I Arv efter sin
Forgænger i Overbestyrelsen tog han de to nye Straffeanstalter i Horsens og Vridsløselille,
begge Typer for den fastslaaede Reform. Han var imidlertid ingen Tilhænger af Cellestraffen,
som den udførtes i Vridsløselille. Paa den anden Side maa det erkjendes, at han bestræbte
sig for at føre Reformen videre under Hensyn til den Udvikling, der i Tidens Løb foregik i
Fængselsvæsenet, ved Siden af at han søgte at hidføre Orden og Disciplin, et korrektere
Regnskabsvæsen og forbedret Arbejdsvirksomhed ligesom ogsaa den bedst mulige Ordning
ved Fangernes Fordeling i de forskjellige Straffeanstalter. Saaledes samlede han alle
Kvindefangerne i Kvindefængselet paa Christianshavn, som opførtes under hans Ledelse.
Ogsaa for de ukonfirmerede Fanger indførte han den efter Forholdene bedst mulige Ordning.
Endelig har han Fortjenesten af den ved kgl. Anordning af 13. Febr. 1873 indførte Progression
i Tugthusstraffen, ihvorvel det erkjendtes, at den ikke i et og alt traf det rette. Som det vil
ses af det foranstaaende, var det væsentlig paa de ydre, praktiske Sider af Sagen, at B.
udfoldede en ikke ringe Virksomhed, der hidførte heldige Resultater i flere Retninger.

Foruden en Beretning i 1871 om Arrestvæsenets Tilstand har han afgivet 5 Beretninger
om Straffeanstalterne fra Aarene 1859-83, ligesom han har skrevet flere mindre Artikler
om Spørgsmaal i Fængselssagen i inden- og udenlandske Tidsskrifter. Disse Beretninger
ere affattede med Interesse for Sagen, vidne om megen Kundskab og rig Erfaring
og havde et stort Forspring for Beretningerne i de øvrige nordiske Lande. Den af B.
i 1867 udgivne Bog er vel et Kampskrift, særlig
et Forsvar for den siden efter indførte progressive Tugthusstraf, men den vil dog altid
bevare sig en Plads som et Indlæg af Interesse i Tidens Strid om Straffesystemerne.