Jens Smed

  Notater:

Ifølge Jordebogen fra 1734 står Jens Smed som fæster af enestegaarden Esbæk.
...

Bysmeden var på den tid en højt anset mand i landsbyen. Han havde kontrakt med byens gårdmænd og skulle beslå deres heste samt reparere vogne og redskaber. Som vederlag herfor modtog han dels kontanter og dels visse faste afgifter i form af i korn, kvæg, halm og fri græsning på gårdmændenes marker. Nye ting fremstillet af smeden blev betalt "på ambolten, altså i rede penge.
Bønderne skulle selv gå smeden til hånde med det arbejde, de ønskede udført. Desuden skulle de betale ham for kul og jern og medbringe brød, øl og brændevin til at fortære, medens arbejdet stod på. En gang om året mødte by mændene herefter hos smeden med kornafgiften, og ved den lejlighed var det skik, at smeden holdt et stort gilde, hvor man som regel åd og drak til den lyse morgen.
Bysmeden blev behandlet med en vis respekt; ikke alene var han udøver ; af vort næs ældste håndværk og havde de stærkeste kræfter , men mange steder var smeden også "klog mand" og kunne mere end sit fadervor. Troen på de sorte smede har antagelig til dels sin oprindelse deri, at smeden jo arbejdede med jernet, som almindeligvis blev anset for at være det bedste værge mod onde ånder.
Smeden ikke alene skoede hestene, mange steder blev han også anset for at være en slags dyrlæge, som "doktorerede" især på heste. En af kurene bestod i at gnide hestens syge ben med rughalm og årelade det. I 1777 begyndte Den kongelige Danske Veterinærskole at uddanne dyrlæger, på det Kur, smedene ikke ved deres kur ganske ihjelslå skulle, men smedene fortsatte dog deres dyrlægegerning endnu i mange år.
Også som læge benyttede man smeden; han trak tænder ud, kurerede for gift i lemmerne og meget andet, så man forstår, at det var en mand med autoritet, der stod ved ambolten.

Jens blev gift med.