Et uægte barn - Kitta & Sven

Søg
Gå til indhold

Hoved menu

Et uægte barn

Slægt > Livshistorier

Kittas ane

 


Min farmor - et "uægte barn"





Mariane Kirstine Christensen


Født 22. februar 1891 i Astrup Sogn
Gift 1.10.1914 i Astrup Sogn
Død 3. november 1990 i Hobro
99 år gammel


Min farmor blev født uden for ægteskab. I 1891 var det ikke sjovt for en kvinde at få et barn uden at være gift.
Vi kender kun faderens navn, Peder Christian Christensen.
Se dåbsattest

På Landsarkivet i Viborg har vi ledt efter faderskabssagen og har i maj 2013 fundet nedenstående dokument i Alimentations-journalen for Hindsted Herred.

Der har altså været et forlig, og Peder har vedgået faderskabet. Vi har også fundet sagsnummeret, men papirerne ligger ikke på rette sted. De er måske taget ud, da der skulle kigges på sagen igen, da han var bortrejst fra Dall uden at meddele, hvor han flyttede hen.
Så mandens identitet kender vi ikke, men vi ved, at børnebidraget var 40 kr. årligt, og at Peder betalte pengene halvårligt til sognefogeden, til min farmor blev 2½ år.

Moderen, Ane Marie Jensen, boede hjemme hos forældrene, som havde et meget lille husmandssted på Tisted Holter 9.
Denne gård blev bygget i 1856, og findes endnu. Vi har været på stedet og talt med de mennesker, der bor der nu. Vi fik lov til at tage nogle billeder.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse


Der var en meget lille beboelse, men mange m² udhuse. Det er lidt mærkværdigt, fordi det var et meget lille landbrug (1 ko, 2 får og hartkorn: 2 fjerdingkar og 1¾ album).

Det har været meget fattige kår, men de har prioriteret at få taget fotos. På det meget fine tøj kan man se, at Marianes mor var dygtig til at sy. Det kunne skaffe ekstra indtægter til familien. Desuden kunne bedstefaderen fremstille træsko.

Da Mariane var 2½ år, blev hendes mor gift med Søren Chr. Sørensen, og han flyttede ind på gården.
De blev gift 17.november 1893. Søren var født i Vensyssel. Han var også født udenfor ægteskab.

I 1895 blev der lavet en aftægtskontrakt, så Ane Marie og Søren nu ejede gården, mens Ane Maries forældre, som hed Thomads og Mariane, var på aftægt.
Der skete det tragiske, at moderen døde den 25. juni 1897. Hun døde af tæring, som er en gammel betegnelse for enten tuberkulose eller kræft. Min farmor var kun 6 år, og hun var Ane Maries eneste barn.

Ved skiftet efter min farmors mor fremgår det, at den lille pige skulle arve 300 kr efter sin mor. Hendes værge var morfaderen, Thomads Jensen. Han skulle sørge for, at Mariane fik sin arv, når hun forlod hjemmet.
Det er svært at miste sin mor som 6-årig, men tilværelsen blev endnu mere utryg, da hendes morfar, altså værgen, døde 2 måneder senere. Det er vel usandsynligt, at Mariane fik sin arv.



Her er et målebordsblad fra 1890'erne. Gården har vi markeret med en rød pil. Den blå pil viser, hvor Tisted Skole lå. Her gik min farmor i skole.





Min farmor blev boende hos sin bedstemor, der nu var 56 år.
På gården i Bolskoven var der også en ny lille beboer, nemlig fætter Thomas. Thomas var uægte søn af Ane Maries lillesøster Ane Bolette Marie Jensen.
Han blev født 17.09.1896, og han har været en lillebror for Mariane. I 1899 giftede stedfaderen sig med en pige i nabolaget, og min farmors morbror købte husmandsstedet.


Bedstemoderen siddende med 2 sønner bagved og børnebørnene ved siden af sig.

Skolen i Tisted

Min farmor blev boende hos sin bedstemor, der nu var 56 år. På gården i Bolskoven var der også en ny lille beboer, nemlig fætter Thomas. Thomas var uægte søn af Ane Maries lillesøster Ane Bolette Marie Jensen. Han blev født 17.09.1896, og han har været en lillebror for Mariane.
I 1899 giftede stedfaderen sig med en pige i nabolaget, og min farmors morbror købte husmandsstedet.

Den 11. december 1902 indtraf påny en ulykke. Hendes mormor døde af tæring. Der har altså igen været et alvorligt sygdomsforløb forud for dødsfaldet.

Så knap 12 år gammel var Mariane alene i verden. Hun kom ikke til at bo hos stedfaderen, som lige havde fået barn med sin nye kone. 22-årige morbror Søren magtede heller ikke at tage sig af 2 uforsørgede børn.
Vi ved ikke, hvad der skete med Thomas, men Mariane kom ud at tjene. Ved folketællingen i 1906 boede Thomas hos sin morbror, og kort tid efter flyttede han til Sjælland for at bo hos sin mor, der nu var blevet gift.

Mariane kan vi følge i skudsmålsbogen, som skulle føres fra man var konfirmeret. Det handlede om ikke at løbe af pladsen i utide, så alle arbejdsforhold kunne skrives ind.

Marianes skudsmålsbog er bevaret. Før cursoren ind i billedet, så kan du bladre.
Omkring 1900 blev der kun skrevet, hvor man havde tjent. Der var altså ingen beskrivelse af personens arbejdsevne. Når man flyttede til et andet sogn, skulle sognefogeden påtegne skudsmålsbogen.
Hvis du vil vide mere om tyendeloven, så følg linket. http://nordhild.eu/tyendel.htm

Hun tjente i 3½ år hos Niels Mikkelsen Nielsen på Terndrup Hede. Ham og hans familie knyttede hun sig til, og de fulgte hende med interesse resten af livet.

På trods af hårde opvækstbetingelser, er det en ung, selvsikker Mariane, der står her med sin nye, dyre cykel.






Hun finder sig en kæreste:
Niels Christensen, som var daglejer,
født i Rostrup Sogn 3.12.1890,
søn af Christen Christensen og Caroline Andersen


Min farmor arbejdede på Skørping Mølle det sidste år, før hun blev gift. For hende har det været meget vigtigt at blive gift, så hun ikke endte som sin mor. Ved simpel matematik kan vi se, at hun har været gravid, idet min faster bliver født 3½ måned efter vielsen.
Så Mariane og Niels blev gift 1. oktober 1914 i Astrup Kirke. Se kirkebogen. De flyttede derefter ind hos Niels's mor i Rostrup.

For det unge ægtepar har det ikke været tillokkende at blive ved med at tilhøre den danske landalmue, så de drømte om at bo i en større by, og at oldefar tjente sin løn ved andet arbejde end landbruget. Derfor flyttede de til den nordlige ende af Hobro (- på det tidspunkt Hørby Sogn).

Efter forskellige jobs i Hobro, bl.a. som havnearbejder og som arbejder ved Bies bryggeri, var familiens eksistens sikret, da farfar blev ansat ved DSB som ekstra løsarbejder. Han var ansat her i 1916 og tjente 800 kr. om året. Den 20. dec. 1920 blev han tjenestemand, arbejdsmand nr. 9382 ved maskindepotet. Senere blev hans titel remisearbejder. Ja, dengang blev også de ufaglærte tjenestemænd.
På dette tidspunkt bestod familien af 3 børn + Niels's mor Caroline



Ingen økonomisk krise her. En sikker ansættelse uden frygt for arbejdsløshed. Det var helt sikkert Marianes fortjeneste, at de for Niels's løn kunne højne levestandarden år for år. De boede først på Haldbakken i et hus med flere lejligheder. I 1924 ved vi, at de var lejere hos Niels's arbejdskollega, Niels Tholstrup på Banegårdsvej 46. I 1927 byggede de selv en villa på Solvej 2. Der var 2 lejligheder, og de lejede 1. sal ud.

Mariane havde samlet mange smukke ting til sit hjem. Huset på Solvej var deres stolthed. Huset, haven og nogle af min farmors ting vises i billedgalleriet her.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse


De boede på Solvej fra 1927 til 1945. Huset blev solgt, da min far startede sit malerfirma. Han købte ejendommen på Nyvej 19, hvor der var 1 værksted, 4 lejligheder og et par værelser. Farmor og farfar kom til at bo i den ene lejlighed. Jeg tror, de gjorde dette for at kunne hjælpe min far.
Beslutningen betød, at jeg kom til at vokse op i et familiefællesskab, som var gået af mode i 1950'erne. Vi havde den underste etage i huset, overover boede farmor og farfar og øverst oppe kom min mors bedstemor til at bo fra begyndelsen af 50'erne, til hun døde i 1957.



Der var altid orden og retfærdighed hos farmor. Hun var ikke en kærlig type, men der var trygt og rart. Hun havde stor magt i familien. Hun fik 6 børnebørn og fulgte dem alle med stor interesse og accept.

Hun havde altid et håndarbejde igang, når husmoderens arbejde var udført. Det havde hun lært af Ane Marie, hendes mor og Mariane Jørgensdatter, hendes bedstemor.

En sætning, hun ofte sagde, var denne: "Skønhed kommer indefra". Hun blev 99 år og 9 måneder, så lad os se om hendes ansigt rummer skønhed.

Klik på billederne, for at se dem i stor størrelse.

Hun var sej, ikke pivet
Hun vidste, hvem hendes far var, men ville ikke vide af ham
Hun så den første bil, telefon, radio, fjernsyn osv.
Hun blev gift, og ægteskabet varede i 70 år
Hun blev bymenneske
Hun fik moderne bekvemmeligheder; lys, indlagt vand, centralvarme
Hun så 2 verdenskrige fra sidelinien
Hun rejste Danmark rundt på fribillet med DSB
Hun fik 3 børn, 6 børnebørn og 12 oldebørn
Hun døde på Hobro Alderdomshjem

 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu