Raklev Lokalarkiv - kittaogsven

Kitta & Sven
Kitta & Sven
Gå til indhold

Raklev Lokalarkiv

Interesser > Bøger
Strejftog gennem STENALDEREN i Raklev Sogn
Udgivet af Raklev Lokalarkiv 2013
Lørdag, den 30. november fejrede Raklev Lokalarkiv sit 25 års jubilæum. Det skete bl.a. med udgivelsen af en bog, ’Strejftog gennem STENALDEREN i Raklev Sogn’.

Bogen er skrevet af arkæologen Jens Nielsen, som har beskæftiget sig med emnet i mange, mange år.

Jens har en kolossal viden om oldtiden på Røsnæs. Gennem mange år har han leveret ud af sin viden bl.a. i foredrag, men ikke mindst i nogle spændende, letlæste artikler i vores sogneblad.

Vi har kendt Jens, siden vi i 1971 kom til Kalundborg.
I et tæt samarbejde med Jens har jeg (Sven) leveret de fleste af fotografierne til bogen, som er på 130 sider. Sammen har vi haft nogle herlige ture rundt i sognet, hvor jeg har fotograferet, alt imens Jens øste ud af sin mægtige viden. Det var en berigende oplevelse! Der findes ikke det oldtidsminde i sognet, vi ikke har besøgt. Desuden har vi lavet optagelser på museet samt været hjemme hos engagerede, private samlere og foreviget det bedste fra deres samlinger.

Bogen koster 150,- kr. og kan købes på Kalundborg Museum eller direkte hos Raklev Lokalarkiv.

Her finder du en serie af mine fotografier fra bogen - klik på billederne for at se dem lidt større:
Strejftog gennem BRONZEALDEREN
i Raklev Sogn

Udgivet af Raklev Lokalarkiv 2015
Lørdag, den 14. november blev Arkivernes Dag markeret landet over. Således også i Raklev Lokalarkiv, som holdt Åbent Hus samt fejrede udgivelsen af arkivets seneste bogudgivelse, arkæolog Jens Nielsens bog nr. 2 i trilogien om oldtiden i Raklev Sogn.

Den er på 150 sider og har fået titlen ’Strejftog gennem BRONZE-ALDEREN i Raklev Sogn’. Bogen koster 150,- kr. og kan købes på Kalundborg Museum eller direkte hos Raklev Lokalarkiv, evt. ved mail til raklevlokalarkiv@privat.dk.

Jens har en kolossal viden om oldtiden på Røsnæs. Gennem mange år har han leveret ud af sin viden bl.a. i foredrag, men ikke mindst i nogle spændende, letlæste artikler i vores sogneblad. Personligt er det en stor oplevelse at samarbejde med Jens omkring fotoarbejdet på den bogrække, som Raklev Lokalarkiv har bestilt hos ham.

Her finder du en serie af mine fotografier, som blev taget i forbindelse Jens' og mit fotoarbejde med bogen - klik på billederne for at se dem lidt større:
 © Billederne på hjemmesiden må kun bruges efter aftale
Kitta & Sven Petersen
Strandbjerggaardsvej 10
DK-4400 Kalundborg
Phone +45 5092 6645

campisten@yahoo.dk
kittapetersen@yahoo.dk
forlagethartung@yahoo.dk
Kitta & Sven
Tilbage til indhold