Just - Kopier - kittaogsven

For godsejeren Rasmus Roulund på Restrup Gods, var det meget vigtigt at bønderne overholdt hoveribestemmelserne, som han kunne revidere efter forgodtbefindende.

Just havde i 1845 ingen tjenestefolk, men sikkert god hjælp af både konen og børnene. Der blev sparet penge op, så han med tiden kunne blive selvejer, og slippe for hoveri.

Her er købekontrakten:

Kontrakten er indgået og underskrevet 15. august 1847. Sælgeren var Mollerup, selvom godset samme år gik fallit. Købssummen var 1600 Rbd., heraf skulle 400 Rbd. betales kontant den 11. december 1847. 1200 Rdb. skulle være lån til 4% p.a. I hele 1847 skulle Just udføre hoveri og betale landgilde. Kunne Just på 8 år have opbygget en kapital på 400 Rbd?

Økonomisk set gik godset en urolig tid i møde. Efter Mollerups fallit, "købte" A. W. Schønau godset, men kunne ikke overholde købekontrakten og fik aldrig skøde på godset. Herregården kom på tvangsauktion i 1851. Samme år fik Just tinglæst sit skøde.

Ved folketællingen i 1850 boede alle børnene fortsat hjemme. Maren Kirstine var nu 23 år, Lars Christian 21 år og Johanne Marie 20. Man må sige, de alle var mere end voksne. Jeg ser det som et tegn på velstand. Desuden var der råd til en tjenestekarl. Marens børn har selvfølgelig arbejdet på gården, for at Just kunne lykkes med sit projekt. Han ville bygge en ny gård på markerne matrikel 3a, som lå nordligt i Tostrup Ejerlav.

På maleriet kan man virkelig se, hvor smukt og kuperet landskabet er. Hvis jeg ser bort fra telefonpælene, kan jeg for mit indre blik se, Just pløje, så og høste her.

Tæt på gården lå bakken Råhøj, som var 65 meter over havet. Jeg vil tro, at Just ofte er gået herop for at nyde synet af sin nye gård, landskabet og Limfjorden i det fjerne. Han må have følt sig heldig og lykkelig.

Aftægtskontrakten er meget detaljeret og omfattende. Der skal bygges til stuehuset. Størrelsen er angivet til 4 fag, og der er mange beskrivelser, for at det bliver en god og anstændig bolig. Tilbygningen skal stå færdig til indflytning ved slutning af juni måned 1857. De skal have et areal til have 12 alen bred og 12 alen lang til havebrug. Haven skal være indhegnet. Der skal bygges et tørvehus på 3 fag 9 alen bred. Bygningerne skal vedligeholdes med hvidtning og maling og skorstenen skal renses 2 gange om året. Vand må hentes i brønden, og hvis brønden skal repareres, skal ejeren af gården levere vand til aftægtsfolkene.

Just og Maren skal have leveret en række levnedsmidler, bla. 3 potter mælk om sommeren og 2 potter om vinteren. Listen over ting, de skal have leveret årligt er lang. Her nævner jeg blot nogle for os usædvanlige ting: fåretalg, humle, kogeærter, fersk flæsk, gårdål, og udover fårekød ingen okse- eller svinekød. Fårehold har været en vigtig del af gårdens drift, køerne havde man for at få mælk, ost og smør. Gårdål må være ål fanget på engen i St. Restrup. Det har sikkert været vild luksus.

Til opvarmning mm.: rughalm, gulvsand, skudtørv, hedetørv og lyng. Rughalmen var sikkert til sengene, og gulvsand må betyde, at der ikke var trægulv i aftægtsboligen, men at gulvet var hårdtstampet ler, der blev strøet med sand.

Just og Maren skulle modtage 40 Rigsdaler om året, hvis den ene døde det halve beløb. De skulle derudover have ret til at ansætte en tjenestepige, hvis løn ikke måtte overstige 22 rigsdaler om året. De skulle have befordring 4 gange om året til kirke. I tilfælde af sygdom skulle de transporteres til doktor eller præst, dog ikke over Limfjorden.

Johanne Marie blev gift med ungkarl Just Andersen, der boede hjemme på forældrenes gård i Øster Hornum. Ægteskabet blev indgået den 5. juni 1857 og opløst igen inden 1860, idet de begge står som fraskilte ved folketællingen 1860. Johanne Marie blev gift med en husmand 30. november 1861. De boede i Volstrup i Øster Hornum Sogn. Hvem betalte bryllup og medgift 2 gange?

Maren Sørensdatter døde 11 år senere, nemlig den 21. april 1868. Vi ved fra aftægtskontrakten, at sønnen Lars skal betale begravelsen.

Just var som 60-årig enkemand. Lars og Anne Margrethe havde fået 6 børn - og 1 mere var i vente. Lars skulle nu yde mindre ifølge aftægtskontrakten: 20 rigsdaler årligt i penge, samme mængde brænsel, men det halve i naturalier. Måske var kontrakten bare et stykke papir, og tingene er foregået i mindelighed.

Det ser ud til, at Just stadig er sund og rask. Han døde 24. juli 1888, 80½ år gammel. Efter kontrakten skal Lars nu udbetale arven til sine søstre, 500 rigsdaler til hver. Den ældste søster Maren Kirstine blev enke som 48-årig i 1876. Hun giftede sig ikke igen, men drev gården i Sønderholm med hjælp fra tjenestefolk. Den yngste søster Johanne Marie var stadig gift husmandskone i Øster Hornum, og hun havde helt sikkert behov for pengene.

For Lars Christian blev det en dyr aftægtskontrakt, men det stålsatte blik fortæller, at han han har haft succes.

Anne Margrethes stadstøj er smukt og har været dyrt.
 

ejede gården fra 1922 til 1949.

Justs gård hedder i dag Jægerslund. Stuehuset brændte i 1951, så der er ikke noget tilbage af den gård, Just byggede i årene 1851 til 1854.

Hvordan var det så at være søn af en morder?

Just valgte at forlade fødeegnen for at se, hvad livet kunne bringe ham. Han var begavet og dygtig. Da enken Maren Sørensdatter tog til Ålborg for at fri til Just, skød han papegøjen. Med ét slag var det ham af søskendeflokken, der klarede sig bedst. Han må også have været en dygtig landmand og en god økonom, da det lykkedes ham at bringe gården frem til velstand. Han blev ikke selv far til børn, men Marens børn betragtede ham som far. Det kan man bl.a. konkludere ud fra, at børnebørn blev opkaldt efter ham. Lars' ældste søn hed Just og først næste søn blev opkaldt efter sin biologiske far. Maren Kirstine fik også en søn, der fik navnet Just, - og det var ham, der overtog hendes gård omkring 1890. Johanne Marie skulle derimod ikke have en søn, der hed Just. Det var jo netop hendes fraskilte mands navn. Så der var dårlige minder ved det navn.

Just var den, der blev ældst af Thomas Bisps børn. Han kunne let have foretaget en rejse til Brovst, hvis han ville besøge nogle af sine søskende. Fra Nibe var der bådforbindelse til Vendsyssel, og Vendsyssel var en del af Nibes opland. Mon han gjorde det?