Just - Kopier - kittaogsven

Kitta & Sven
Kitta & Sven
Gå til indhold

Just - Kopier

Slægt > andet
Tilbage til forrige side

Vi er så heldige, at Justs fæstebrev også kan findes på nettet:
Jeg hæfter mig ved, at Just har betalt 100 Rigsdaler for at få fæstet. Det er mange penge for en købmandskarl. Han arvede intet fra sin far og mor, alle hans søskende var fattige på dette tidspunkt. Han kunne ikke låne penge af farbror Søren Bisp. Han gik fallit med sin fæstegård i 1827. Har han virkelig sparet så mange penge op fra konfirmation i 1822 til nu, eller har købmanden lånt ham noget af beløbet? Fik en købmandskarl gode drikkepenge af bønderne, når de kom til staden?

For godsejeren Rasmus Roulund på Restrup Gods, var det meget vigtigt at bønderne overholdt hoveribestemmelserne, som han kunne revidere efter forgodtbefindende.
Rasmus Roulund døde 1. marts 1845, 51 år gammel. Ved folketællingen 1845 var han altså stadig godsejer. Der var ansat 16 tjenestefolk, 1 gartner, 1 skytte, 1 husjomfru og 1 lærerinde. Der var 7 børn i ægteskabet. Enken drev godset frem til 1847. Rasmus Roulunds gravsten står på Sønderholm Kirkegård.

Just havde i 1845 ingen tjenestefolk, men sikkert god hjælp af både konen og børnene. Der blev sparet penge op, så han med tiden kunne blive selvejer, og slippe for hoveri.

FT 1845 Aalborg, Hornum, Sønderholm, Tostrup By, En gaard
Just Thomasen, 37, Gift, Gaardmand, Brovst sogn  
Maren Sørensdatter, 46  Gift, Hans kone, Tostrup  
Maren Kjerstine Sørensdatter, 18, Ugift, Deres børn, Tostrup  
Lars Christian Sørensen, 16, Ugift, Deres børn, Tostrup  
Johanne Marie Sørensdatter, 14, Ugift, Deres børn, Tostrup  
Godset blev købt af Th. J. A. Mollerup i 1847. Han var cand jur., men kunne åbenbart ikke selv rette sig efter loven.
Mollerup havde skrevet en falsk obligation på 10.000 Rdl. og var derefter flygtet ud af landet, men blev pågrebet i Hamborg og døde i fængsel. Hans fallitbo skilte nu bøndergårdene ud fra godset, mens husmændene vedblev med at være husfæstere.
Her var chancen for at blive selvejerbonde, så det udnyttede Just. Måske var han lidt forsigtig, - han havde jo oplevet, at storebror Thomas gik falit med fødegården, og at farbror Sørens gård også kom på tvangsauktion. Jeg tænker, han har studeret betingelserne for købet meget grundigt. Tiderne for landbruget var blevet helt anderledes end i 1820'erne, så mon ikke det var en god idé.

Her er købekontrakten:

Kontrakten er indgået og underskrevet 15. august 1847. Sælgeren var Mollerup, selvom godset samme år gik fallit. Købssummen var 1600 Rbd., heraf skulle 400 Rbd. betales kontant den 11. december 1847. 1200 Rdb. skulle være lån til 4% p.a. I hele 1847 skulle Just udføre hoveri og betale landgilde. Kunne Just på 8 år have opbygget en kapital på 400 Rbd?
Økonomisk set gik godset en urolig tid i møde. Efter Mollerups fallit, "købte" A. W. Schønau godset, men kunne ikke overholde købekontrakten og fik aldrig skøde på godset. Herregården kom på tvangsauktion i 1851. Samme år fik Just tinglæst sit skøde.

Men økonomisk gik det godt for Just. Han var ikke i risiko for at gå fallit.

Ved folketællingen i 1850 boede alle børnene fortsat hjemme. Maren Kirstine var nu 23 år, Lars Christian 21 år og Johanne Marie 20. Man må sige, de alle var mere end voksne. Jeg ser det som et tegn på velstand. Desuden var der råd til en tjenestekarl. Marens børn har selvfølgelig arbejdet på gården, for at Just kunne lykkes med sit projekt. Han ville bygge en ny gård på markerne matrikel 3a, som lå nordligt i Tostrup Ejerlav.
Den nye gård blev bygget i perioden mellem 1851 og 1855. Brandtaksationsarkivalier er ikke tilgængelige for perioden, så vi ved ikke, hvor store gårdens bygninger var. Men Just har i hvert fald været en mand med ambitioner.

Bendt Knudsen har sendt mig et billede af dette maleri. Anders Hune har malet det sidst i 1940’erne. Maleriet viser Restrup Skovvej, gården til venstre er matr. 3a. I fortsættelse af vejen ses Råhøj i toppen af maleriet.

På maleriet kan man virkelig se, hvor smukt og kuperet landskabet er. Hvis jeg ser bort fra telefonpælene, kan jeg for mit indre blik se, Just pløje, så og høste her.

Kortet her er fra Trap Danmark og tiden er langt senere, 1955, men man kan se sognets udbredelse. Restrup Hovedgård var på dette tidspunkt blevet til husmandsskole. Justs gård var og er placeret ved den røde pil. Adresse: Restrup Skovvej 45.

Tæt på gården lå bakken Råhøj, som var 65 meter over havet. Jeg vil tro, at Just ofte er gået herop for at nyde synet af sin nye gård, landskabet og Limfjorden i det fjerne. Han må have følt sig heldig og lykkelig.
En del af den oprindelige fæstegård, som lå i Tostrups Bys midte, udlejes i første omgang. I 1854 får han tilladelse til at dele de to jordlodder med hvert sit matr. nr. 3a for den nordlige parcel med størst areal og den bynære med 3b.

Just var kun 47 år, da han vælger, at sælge gården til sin stedsøn Lars Christian Sørensen. Købekontrakt udfærdiget december 1856. Just har optimeret gårdens værdi fra 1847 til 1856, bl.a. bygget nye bygninger et andet sted. Desuden købte han en engparcel i St Restrup. Og han fik lejeindtægt af de gamle bygninger i bymidten.
Salget er betinget af, at Just, Maren og hendes 2 døtre kom med i aftægtkontrakten. Det er næppe, fordi Just var udslidt eller syg, at han ville på aftægt; men måske var det en tradition at overlade gården til næste generation, når det handlede om en stedsøn og ikke en søn. Det samme skete på denne gård i 1826, hvor en stedfar overdrog gården til stedsønnen mod at komme på aftægt. Lars Christian Larsen blev 5. december 1856 med Ane Margrethe Christensen, en en gårdmandsdatter fra Vokslev Sogn. Overdragelsen af gården passer altså fuldstændigt med, at Lars stifter familie.

Jeg tror, at Just har stillet sin arbejdskraft til rådighed, så længe han kunne. Han blev 80 år, så han har næppe haft et svækket helbred.
Købekontrakten kan du se i sin hele længde her.
Aftægtskontrakten er meget detaljeret og omfattende. Der skal bygges til stuehuset. Størrelsen er angivet til 4 fag, og der er mange beskrivelser, for at det bliver en god og anstændig bolig. Tilbygningen skal stå færdig til indflytning ved slutning af juni måned 1857. De skal have et areal til have 12 alen bred og 12 alen lang til havebrug. Haven skal være indhegnet. Der skal bygges et tørvehus på 3 fag 9 alen bred. Bygningerne skal vedligeholdes med hvidtning og maling og skorstenen skal renses 2 gange om året. Vand må hentes i brønden, og hvis brønden skal repareres, skal ejeren af gården levere vand til aftægtsfolkene.

Just og Maren skal have leveret en række levnedsmidler, bla. 3 potter mælk om sommeren og 2 potter om vinteren. Listen over ting, de skal have leveret årligt er lang. Her nævner jeg blot nogle for os usædvanlige ting: fåretalg, humle, kogeærter, fersk flæsk, gårdål, og udover fårekød ingen okse- eller svinekød. Fårehold har været en vigtig del af gårdens drift, køerne havde man for at få mælk, ost og smør. Gårdål må være ål fanget på engen i St. Restrup. Det har sikkert været vild luksus.

Til opvarmning mm.: rughalm, gulvsand, skudtørv, hedetørv og lyng. Rughalmen var sikkert til sengene, og gulvsand må betyde, at der ikke var trægulv i aftægtsboligen, men at gulvet var hårdtstampet ler, der blev strøet med sand.

Just og Maren skulle modtage 40 Rigsdaler om året, hvis den ene døde det halve beløb. De skulle derudover have ret til at ansætte en tjenestepige, hvis løn ikke måtte overstige 22 rigsdaler om året. De skulle have befordring 4 gange om året til kirke. I tilfælde af sygdom skulle de transporteres til doktor eller præst, dog ikke over Limfjorden.

Han og Maren havde udvalgt en del af inventaret, som skulle følge dem i aftægtsboligen. Bl.a. ønskede de at få kakkelovnen med, men Lars ombyttede den med en ny med komfurindretning. Nu var de ellers blevet topmoderne på gården i Tostrup. Brændekomfuret var en ny opfindelse, som revolutionerede madlavning. Mon ikke Maren har lavet lækre måltider til hele familien.
Af møbler til boligen ville de have disse ting med: 2 senge, 2 borde, 5 stole, 1 stort spejl, 1 stueur, 1 klædeskab, 1 andet skab, 1 klædekiste og 1 dragkiste.
Desuden var der en mængde redskaber til brug i husholdning, ølbrygning mm.

Lars Christians 2 søstre er også skrevet ind i aftægtskontrakten. Maren Kirstine Sørensen blev gift 27. marts 1853 med gårdmand Christen Christensen på Sønderholm Mark. Han var netop blevet enkemand og stod alene med 4 børn. Bryllup og medgift var betalt, men Maren Kirstine skulle have penge af Lars, når både Maren og Just var døde, nemlig 500 rigsdaler. Den yngste søster Johanne Marie var endnu ikke gift, så Lars skulle holde hendes bryllup og give medgift: "en god treaars Plag, en fireaars Ko og sex faar". Hun kunne også vælge at få penge i stedet. Desuden skulle hun arve 500 rigsdaler ved forældrenes død.

Johanne Marie blev gift med ungkarl Just Andersen, der boede hjemme på forældrenes gård i Øster Hornum. Ægteskabet blev indgået den 5. juni 1857 og opløst igen inden 1860, idet de begge står som fraskilte ved folketællingen 1860. Johanne Marie blev gift med en husmand 30. november 1861. De boede i Volstrup i Øster Hornum Sogn. Hvem betalte bryllup og medgift 2 gange?
Maren Sørensdatter døde 11 år senere, nemlig den 21. april 1868. Vi ved fra aftægtskontrakten, at sønnen Lars skal betale begravelsen.

Just var som 60-årig enkemand. Lars og Anne Margrethe havde fået 6 børn - og 1 mere var i vente. Lars skulle nu yde mindre ifølge aftægtskontrakten: 20 rigsdaler årligt i penge, samme mængde brænsel, men det halve i naturalier. Måske var kontrakten bare et stykke papir, og tingene er foregået i mindelighed.

Det ser ud til, at Just stadig er sund og rask. Han døde 24. juli 1888, 80½ år gammel. Efter kontrakten skal Lars nu udbetale arven til sine søstre, 500 rigsdaler til hver. Den ældste søster Maren Kirstine blev enke som 48-årig i 1876. Hun giftede sig ikke igen, men drev gården i Sønderholm med hjælp fra tjenestefolk. Den yngste søster Johanne Marie var stadig gift husmandskone i Øster Hornum, og hun havde helt sikkert behov for pengene.





Lars Christian Larsen og hans kone Anne Margrethe. Sådan har de set ud, da Just døde.
For Lars Christian blev det en dyr aftægtskontrakt, men det stålsatte blik fortæller, at han han har haft succes.
Anne Margrethes stadstøj er smukt og har været dyrt.
 

Anne Margrethe døde i 1893, og det var kun 5 år efter Just. Hun blev kun 65 år.








Jægerslund, som gården kom til at hedde.

Adresse: Restrup Skovvej 45

Billede findes på Arkiv.dk
Lars Christian Sørensen gik på aftægt i 1893, samme år som konen døde. Aftægtsboligen var klar, må man sige. Hans næstældste søn Søren Larsen stod nu som ejer af gården. Hans ældste søn valgte at blive lærer, - han hed iøvrigt Just.

Søren Larsen døde i 1822, og nu var det en svigersøn, Jens Damborg, der overtog gården. Han var gift med Magda Kirstine.

Gården var i familiens eje til 1947, hvor Jens Damborg begik selvmord.

Sådan så gården ud i 1946. Stuehuset ser ud til at være fra 1850'erne. Det har 2 skorstene, som enhver gård af en vis størrelse skulle have. Billede fra Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.








Jens Damborg og Magda
ejede gården fra 1922 til 1949.

De fik ingen børn. Først i 1949 solgte Magda gården. Hun flyttede til Ålborg og døde der i 1982. Hun blev begravet ved siden af sin mand på Sønderholm Kirkegård.









Gravsten på Sønderholm Kirkegård
Konklusion:
Justs gård hedder i dag Jægerslund. Stuehuset brændte i 1951, så der er ikke noget tilbage af den gård, Just byggede i årene 1851 til 1854.

Hvordan var det så at være søn af en morder?

Just valgte at forlade fødeegnen for at se, hvad livet kunne bringe ham. Han var begavet og dygtig. Da enken Maren Sørensdatter tog til Ålborg for at fri til Just, skød han papegøjen. Med ét slag var det ham af søskendeflokken, der klarede sig bedst. Han må også have været en dygtig landmand og en god økonom, da det lykkedes ham at bringe gården frem til velstand. Han blev ikke selv far til børn, men Marens børn betragtede ham som far. Det kan man bl.a. konkludere ud fra, at børnebørn blev opkaldt efter ham. Lars' ældste søn hed Just og først næste søn blev opkaldt efter sin biologiske far. Maren Kirstine fik også en søn, der fik navnet Just, - og det var ham, der overtog hendes gård omkring 1890. Johanne Marie skulle derimod ikke have en søn, der hed Just. Det var jo netop hendes fraskilte mands navn. Så der var dårlige minder ved det navn.

Just var den, der blev ældst af Thomas Bisps børn. Han kunne let have foretaget en rejse til Brovst, hvis han ville besøge nogle af sine søskende. Fra Nibe var der bådforbindelse til Vendsyssel, og Vendsyssel var en del af Nibes opland. Mon han gjorde det?

Tak til Bendt Knudsen, Frejlev for billeder og dokumenter om gårde i Sønderholm Sogn.
Tak til Per Maack, Hjørring for at finde filer om ejendommen og transskribere de gamle skrifter.

 © Billederne på hjemmesiden må kun bruges efter aftale
Kitta & Sven Petersen
Strandbjerggaardsvej 10
DK-4400 Kalundborg
Phone +45 5092 6645

campisten@yahoo.dk
kittapetersen@yahoo.dk
forlagethartung@yahoo.dk
Kitta & Sven
Tilbage til indhold