50 år bag et kamera - Kitta & Sven

Efter realeksamen kom jeg i 1963 i lære som fotoelev hos den dengang meget kendte fotograf Gabs i Tønder. Ikke kun var han kendt som en eminent dygtig fotograf, men også som en amatørmeteorolog med sans for PR. Gabs var en meget inspirerende - og krævende - læremester. Han fornemmede min interesse for billedopbygning, belysning osv. Når vi fx var på vej ud til en fotoopgave, kunne han pludselig standse bilen og udbryde: Junior, prøv og kig derude til venstre. Kan du se linjerne? Læg mærke til, hvordan lyset forstærker kurverne i bakkerne derovre…
I dag er jeg taknemlig for, at Kurt Johansen og Gabs "kom forbi i mit liv"…

Efter godt et par års elevtid hos Gabs var jeg kommet til den erkendelse, at jeg nok skulle være lærer i stedet for fotograf, - og gerne formningslærer.

I løbet af seminarieårene fortsatte fascinationen for foto uformindsket. Ved siden af studierne tjente jeg lidt håndører ved at tage portrætfotos af de medstuderende. Mest piger, som skulle have billeder til deres nye kæreste. Pligtige praktikrapporter blev afleveret – og accepteret – som fotoreportager med lidt tekst og mange billeder.
Et amatør-pigtrådsorkester i Tønder - The Tommyguns - fik lavet nogle billeder til pladeomslag ude i deres øvelokale, et cementstøberi i udkanten af byen.
I løbet af seminarieårene købte jeg en Minolta Autocord 6x6; det var kram, som kunne tage superskarpe billeder. Det kamera har jeg endnu i min samling af gamle kameraer. Det samme gælder en Minolta SRT 101, som jeg også købte i de år.

1971 blev Kitta og jeg som nyuddannede lærere ansat i Kalundborg på Sigrid Undset Skolen, en specialskole under den daværende Statens Åndssvageforsorg. Hold da op, nu begyndte vi at få rigtig månedsløn. En helt ny fornemmelse. Også her fandt jeg hurtigt ud af at bruge fotografiet i arbejdssammenhæng. Der gik ikke ret mange år, før jeg fik lov at indrette et lille mørkekammer i skolens kælder, hvor jeg bl.a. oplærte flere p-fagshold i at fremkalde og lave de billeder, som vi sammen havde været ude at fotografere.
Desuden brugte Kitta og jeg mange billeder til hjemmelavede undersvisnings-materialer. Jeg tog rigtig mange billeder på skolen i de 39 år, vi var lærere. Men da der er børn med på billederne, kan vi ikke bringe nogen af dem her.

Tilfældigheder gjorde, at jeg begyndte at få kontakt med vores to lokale dagblade i byen, Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad. Et af vores nabohuse brændte ned til grunden en sommerdag, så jeg var på pletten med kameraet. Jeg ringede til Folkebladet, om de var interesseret i billeder fra branden… Naturligvis! Billedet kom på, og jeg fik den sædvanlige amatørbetaling: en klatskilling fra "diversekassen" + en ny sort/hvid-film. Jeg fik blod på tanden, så det blev til yderligere et par billeder, når jeg var løbet ind i noget, som jeg mente kunne interessere andre at læse om.

Mit ansigt var blevet kendt på redaktionen, så da en af avisens faste fotografer blev langtidssygemeldt, fik jeg nogle fritidsopgaver, brand, trafikuheld, receptioner osv. Nu blev det honoreret efter Pressefotografforbundets prisliste, som jeg havde fået hos forbundet.
Fotoarbejdet accellererede, men jeg var meget bevidst om, at der gik en skarp skillelinje mellem mit lærerjob og mit bijob. Det var en klar besked fra min skoleleder, så den side af sagen var i orden. Jeg sørgede for, at mine foto-jobs kunne klares i min fritid. Større, planlagte opgaver lagde jeg som regel i weekenderne.

Det var spændende nogle år at prøve kræfter med reportagefoto. Det betød en stor kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være stødt på.
Ved nogle typer fotoopgave skulle der reageres og handles på et splitsekund, mens jeg ved andre havde bedre tid til at gå lidt rundt og fange atmosfæren og få et billede ud af det.
Lige fra starten fik jeg fra redaktionen at vide, at min opgave var at fange situationerne eller begivenhederne bedst muligt med ét billede! En udfordrende opgave for mig, der kunne lide at tage mange billeder!

Jeg synes selv, at jeg efterhånden fik en ret god fornemmelse for en god historie. Jeg holdt mest af selv at støve mine historier op. Det var langt sjovere selv at komme på redaktionen med et godt billede og en historie - end at blive sendt ud til en bunden opgave. Malearbejdet på den 220 m høje skorsten på Asnæsværkets Blok 5 er et eksempel på en af mine solohistorier. Den blev solgt til flere aviser, et ugeblad og et par firmaer.

I de år blev det til et utal af natlige opkald fra brandvæsnet eller Falck om, at der var en ildebrand eller en ulykke et eller andet sted. Da blev det ikke til så meget nattesøvn. Bagefter skulle der nemlig fremkaldes film og kopieres billeder, inden familien vågnede op, og jeg skulle genfinde rollen som familiefar – og skolelærer. Inden vi kørte på arbejde, nåede jeg lige at smide mit billede op på redaktionen i Skibbrogade. Til tider hektisk, - men spændende…

I denne periode prøvede jeg kræfter med et spændende område, luftfoto, - selv om jeg let bliver luftsyg. Jeg fløj mange ture med Egon ude fra Kaldred Flyveplads.
Pressearbejdet førte efterhånden til kontakt med store industrikoncerner, autoforhandlere, reklamebureauer, ingeniørfirmaer osv., for hvem jeg lavede billeder til årsrapporter, annoncer, reklamekampagner osv.

Desuden har jeg leveret billeder til postkort og et par bogudgivelser, bl.a. en bog om færge-forbindelserne mellem Kalundborg og Århus.
Naturligvis måtte jeg pga. omsætningen hurtigt lade mig momsregistrere som firma, hvilket til gengæld gav mulighed for nye investeringer, som kunne trækkes fra. Jeg drev bierhvervsvirksomhed i 8-10 år. Da kravene i mit "rigtige job", lærergerningen, steg markant, valgte jeg at stoppe den professionelle side af fotografiet og lukkede firmaet. Det udstyr, som jeg i perioden havde investeret i, købte jeg efter reglerne som privatperson.

Fotointeressen har holdt sig lige intens gennem de mere end 50 år, hvor kameraet har været en del af min personlige udrustning. Trangen til at beskrive og fastholde i billeder er lige usvækket. I øjeblikket er jeg med i et 3-binds bogprojekt om fortidsminder i Raklev Sogn.
I afsnittet 'Rejseliv' ligger en lille del af mine mange, mange billeder fra vore rejser gennem årene - ikke mindst med vores elskede campingvogn.

Mit udstyr gennem alle årene har jeg beskrevet i afsnittet ’Mine mange kameraer’.