del 1 fortsat - Kitta & Sven

En kartoffeltysker del 1 fortsat

Ventetiden

De nåede Altona med store forhåbninger til en bedre fremtid. Hvor må de være blevet skuffede og vrede, da de erfarede, at intet var på plads, ingen jord opmålt og klar til uddeling, ingen bygninger, ingenting.

Ved ankomsten til Altona blev de skrevet på lister. Heraf fremgik det, hvornår de enkelte familier ankom og ofte også hvilket område, de kom fra.
Det var hensigten, at opholdet i Altona skulle være kortvarigt, og at myndighederne her ville sørge for forplejning og den videre transport til Flensborg. Transporten klarede myndighederne ved at tvangspålægge lokale bønder at stille vogne, heste og kuske til rådighed.

Hans Jacob Kühner og familien opholdt sig i Altona fra 6. oktober til 2. november 1761. Sønnen Peter og hans kæreste blev dog lidt længere, idet de skulle gifte sig. Efter 8 års søgen, er det lykkedes at finde, hvor de blev gift. Det skete i Harburg syd for Altona den 8. november 1761.

Derefter må de på egen hånd være rejst til Flensborg for her aflægger Peter ed til kongen den 18. november 1761.

Det var hensigten, at opholdet i Altona skulle være kortvarigt, og at myndighederne her ville sørge for forplejning og den videre transport til Flensborg. Transporten klarede myndighederne ved at tvangspålægge lokale bønder at stille vogne, heste og kuske til rådighed.

Selvom projektet med at kolonisere uopdyrkede områder havde varet mere end 2 år, havde myndighederne slet ikke styr på organiseringen. Intet var jo klart ved kolonisternes ankomst, hvilket betød, at der skulle betales dagpenge til kolonisterne i flere år. Det var også et problem, at der kom mange flere mennesker, end man kunne bruge. Mange var desuden aldeles ukvalificerede, og der var mange urolige elementer imellem.

Èn ting havde myndighederne dog lært af problemerne på Alheden med opstand og utilfredshed (læs mere  her på side 5/6), nemlig at folk skulle forpligtes hurtigst muligt af en ed. Her skrev kolonisten under på en tekst, forfatttet på tysk. På dansk lød det sådan:  

"Vi sværger til Gud og det hellige Evangelium,
Den allerfyrsteligste, vores nu med hjerte og mund antagne
arvekonge og herre
Herr Frederik den Femte
af Guds nåde konge af Danmark, Norge, de Venders og Goters,
Hertug til Slesvig og Holsten, Stormarn og Ditmarskerne,
Greve af Oldenborg og Delmenhorst,
og hans allerhøjeste kongelige arvehus
som kristelige og ærlige undersåtter at ville være tro og huld på enhver måde,
og fremmest med alle kræfter at søge forhindring af skade og ulemper,
i særdeleshed med vores optræden i ord og gerninger at stræbe derhen,
at Hans kgl. Majestæts absolutum, dominium, souverainitet og arveret på
allerhøjest den sammes riger og lande uforanderligt bibeholdes og forplantes til
hans retmæssige Arve-Successores. Dette vil vi overholde, og om nødvendigt
indsætte gods, blod, ja selve liv og levned. Vi vil hverken dulgt eller offentligt,
hverken direkte eller indirekte tillade nogen, det være hvem det vil,
der imod foretage noget på forskellig måde, tværtimod, når sådant skulle ske
mod forventning, og vi erfarer det mindste, vil vi uden persons anseelse
udfortøvet forelægge dette allerunderdanigst Hans kgl. Majestæt,
og overhovedet i vores stand og erhverv opføre os som det vel sømmer sig
for trofaste undersåtter
ved Guds hjælp og Hans salige ord."

Nu startede ventetiden for alle de kolonister, der senere blev placeret i Tønder Amt. Skuffelse, vrede og afmagt må have været de følelser, de gik rundt med. De var indkvarteret hos private familier i Flensborg helt frem til 12. oktober 1762. Det var et år efter, de var ankommet til Altona.

Baggrunden for dette var, at det praktiske arbejde og de økonomiske forpligtelser var lagt ud til amterne, og amtmanden i Tønder modarbejdede projektet med alle midler. Til sidst måtte han acceptere, at 181 familier blev flyttet til Tønder Amt.

Gad vide, hvad dagpengene strakte til her! De skulle købe madvarerne af de bønder, der så misundeligt til.
Så prisniveauet har givet været skruet godt op! Mændene blev ansporet til at arbejde som daglejere eller påtage sig andet ærligt arbejde, indtil de fik deres eget koloniststed.

Gamle Hans Jacob Kühner klarede den ikke. Han døde mandag, den 15. november 1762, 59 år gammel, - sikkert dybt fortvivlet over den situation, hans familie var bragt i. Dødsårsagen kender vi ikke.

Meget forvirrende bliver Jacob Kühner i nogle arkivalier benævnt som Hans Jacob, i andre Johann Jacob - og endelig blot Jacob. Det gik man ikke så højt op i den gang. Efternavnet oplever vi også i flere varianter.

I kirkebogen for Medelby Sogn kan vi læse, at begravelsen var 'gratis', som der står. Begravelsen af de kolonister, der døde i denne periode, fik kirken og præsten ingen betaling for - til stor fortrydelse for præsterne. De beklagede sig ofte over den ekstra arbejdsbyrde, som de "med disse mennesker" var blevet pålagt. Det var ved dåb, bryllupper og begravelser. Fra 1714 til 1764 hed præsten i Medelby Lauritzins Fabritius.

Se udsnit fra kirkebogen  her:

På forplejningslisten for 3. division i Tønder Amt den 1. december 1762 står følgende:
Hans Jacob Kyhners enke med 2 børn - nr. 18.
Peter Kyhner og hustru - nr. 35 (de får den måned 6 Rthl og 22 schilling).

De var indkvarteret i Medelby til 24. september 1763, altså ca. 2 års ventetid, før der kom nogen som helst realiteter på bordet.

Kan man kalde det løftebrud?