Italien - Rom - Kitta & Sven

ROM – bare navnet har en magisk klang i vore ører. For 2.000 år siden midtpunkt i det mægtige romerske imperium. I dag en dejlig ferieby med et væld af historiske seværdigheder.

UNESCO har anslået, at 2/3 af den vestlige kulturs fornemste skatte findes i Italien. Det tror vi gerne. Oven i købet tror vi, at de fleste findes i Rom.
Vi har været i Rom fire gange indtil videre, startende med en flyrejse i påsken 2003, efterfulgt i sommerferien samme år med campingvognen. Siden er det blevet til yderligere to campingture til "La Città Eterna", Den Evige Stad. Det var hhv. i sommeren 2004 og i påsken 2011.

Det kan ikke vare længe, før vi skal derned igen. Før vi tog til Rom første gang var der en ven, som advarede os: Lad være med at tage til Rom, - det kan være stærkt vandedannende! Men vi gjorde det nu heldigvis…

Billedet her foroven er taget oppe fra toppen af Peterskirkens kuppel i påsken 2003. I de følgende kapitler vil vi viser jer nogle af grundene til, at vi nok aldrig bliver trætte af at trække campingvognen til Rom. God fornøjelse!

Colosseum

Er der noget, man forbinder med Rom, er det så absolut Colosseum midt i Centro Storico, Roms historiske centrum. Dette meget iøjnefaldende, enorme bygningsværk er for os simpelthen billedet på Italien og Rom.

Derfor var det naturligvis det første, vi ville besøge, da vi i 2003 var i Rom første gang. Vi var nu så meget i Rom, at vi ventede at se Gregory Peck komme smuttende på en Vespa rundt om Colosseum med Audrey Hepburn på bagsædet. Ligesom i den gamle film 'Prinsessen holde fridag' fra 1953. Vi så dem nu ikke…

Til gengæld fik vi studeret den gamle arena. Området, hvor Colosseum ligger, var oprindeligt et sumpet område, hvor der ikke rigtig kunne opføres noget. Kejser Nero lod jorden dræne, så der kunne bygges. Men inden det kom så vidt, var Nero blevet styrtet fra magten, og i stedet forestod Vespasian byggeriet mellem år 70 og 76 e. Kr. Hans søn Titus fuldførte arbejdet år 80 e. Kr. og fejrede åbningen med spil og lege i 100 dage.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse!

Det gigantiske amfiteater hed oprindeligt Det Flaviske Teater. Navnet Colosseum kom først til senere og stammer fra en kolossal statue, som stod tæt på arenaen. Statuen var oprindeligt opført af Nero og forestillede ham selv. Efter Neros fald blev ansigtet omarbejdet, så det kom til at forestille solguden Apollon.

Colosseums ydre mål er 188 X 156 meter. Der var 76 offentlige indgange og en til byens magistrater, en til kejseren og to til de optrædende. I dag er kun bygningens nordlige halvdel intakt. 80 store piller bærer facaden, som har en højde over 45 meter.

Det var Romerrigets største amfiteater, hvor der opførtes blodige gladiatorkampe og kampe med vilde dyr. Arenaen kunne sættes under vand, så der kunne udkæmpes søslag. Spektakulært!
Ca. 55.000 tilskuere kunne betragte disse skuespil med dødelig udgang for både dyr og mennesker. Når man går rundt inde i Colosseum, kan man næsten fornemme råbene fra det ophidsede, hujende publikum og kampråbene og skrigene fra de "optrædende" i dette makabre spil.

En gang i det 8. århundrede fremkom munken Breda med følgende profeti: "Så længe Colosseum står, står også Rom, når Colosseum falder, falder også Rom; når Rom falder, falder også verden". Gad vide, om det er derfor, der til stadighed er byggestilladser omkring Colosseum?

Forum Romanum

Forum var den centrale plads i antikkens Rom. Her var centrum for det politiske, det juridiske og det kommercielle liv. De største bygninger på Forum var basilikaerne, som blev brugt som retssale. Med et stærkt stigende folketal blev Forum for lille. Derfor byggede Julius Cæsar i år 46 f. Kr. et nyt; senere gjorde kejsere fra Augustus til Trajan det samme. Kejserne nøjedes ikke med at bygge Fora. De opførte pompøse triumfbuer for sig selv. Herudover blev der bygget templer for de forskellige guder.

Indtil man i 1700-tallet begyndte på udgravningerne af Forum, lå fx Septimius Severus-buen og Saturntemplets søjler halvt dækket af jord. Der graves stadig, og der gøres fortsat værdifulde fund. Idag fremtræder Forum Romanum som et kludetæppe af tempel- og basilika-ruiner. På billedet her for oven, som jeg har taget fra udsigtspunktet på bagsiden af Campidoglio, har jeg markeret nogle af de mest markante bygningsrester, som kan ses netop her fra.

Triumfbuer i Rom

Som nævnt her ovenfor, rejste de romerske kejsere triumfbuer, hvor de fejrede en vundet krig. De blev ofte rejst ved indfaldsvejene til byerne. I og ved Forum Romanum står 3 markante buer, Septimius Severus og Titus-buerne inde i selve Forum og Konstantinbuen lige uden for og tæt ved Colosseum.

Septimius Severus-buen har navn efter kejseren, som lod den opføre år 203 for at fejre 10 års jubilæet som kejser. Den er desuden tilegnet hans og hans 2 sønners sejr over araberne og partherne. Det er en tredobbelt bue, og den anses for at være noget af det fornemste fra Romertiden pga. dens harmoniske proportioner. Buen står i Forums nordvestlige hjørne, tæt på Campidoglio.

Omtrent midt i Forum Romanum står Titus' bue. Den går over Via Sacra, Den hellige Vej, som går fra Forum Romanum til Colosseum. Den blev færdiggjort år 81 efter kejser Titus' alt for tidlige død af kejser Domitian. Den er rejst for Titus (79 - 81 e. Kr.) for at fejre hans og hans fars sejre over ikke mindst jøderne. På et flot relief inde på en af væggene under buen ser man kejseren på sin triumfvogn. Bag kejseren står sejrsgudinden Victoria - kendelig på vingerne - og holder en krans op over hans hovede.

Mellem Forum Romanum og Colosseum står Konstantins bue. Den tager sig ualmindelig flot ud, når man fx kommer gående ad Via di San Gregorio fra Circus Maximus. Med sine 25 m er det den højeste af Roms 3 store triumfbuer. Den spænder over den antikke Via Triumphalis. Den angives at være indviet i år 315 og er rejst til minde om Konstantin den Stores sejr over Maxentius ved Den Milviske Bro i 312.

Trajans Marked

En af de seværdigheder, som har imponeret os mest på vore Rom-besøg, har helt uden sammenligning været Trajans Marked, som ligger lige op ad Forum Romanum. Det er et stort bygningskompleks i tre-fire etager, som for omkring 2.000 år siden var vel nok verdens første butikscenter. Centret er bygget i begyndelsen af det 2. årh. under kejser Trajan af hans hofarkitekt, Apollodorus fra Damaskus.

Her var 150 butikker med alt: Kød, fisk, som blev opbevaret i bassin i butikken, grøntsager, vin, oliven, krydderier, eksotiske stoffer osv. Da vi gik omkring i de velbevarede bygninger , var det svært ikke at lade tankerne flyve tilbage i tiden. Omkring næste hjørne stødte vi måske på en tunika-klædt romer på indkøb. En gammel romersk gade, Via Biberatica, løber ned gennem komplekset. Her lå værtshusene - næsten ligesom vore dages bodegaer og cafeer i storcentrene. Men verdens første indkøbscenter rummede også de officielle kontorer, som administrerede fattighjælpen. Er der så meget nyt under solen?

Trajans Søjle

Ikke langt fra Trajans Marked finder man den 30 m høje Trajans søjle. Med sine 2.600 udskårne figurer er det en 60 m lang "historiebog", som snor sig op mod toppen. Billedreliefferne beretter om kejserens felttog mod dakerne. Desuden er der nogle sjove skildringer af fx handelslivet på havnen.

Oprindeligt var der på toppen en gigantisk statue af kejseren. Den blev i 1500-tallet erstattet af én af St. Peter. I søjlens indre går en trappe op til toppen. Trinene er oplyst af de små "vinduer" i søjle-væggen. Da Trajan døde pludseligt i 117 e. Kr., blev hans aske lagt i en guldurne, som blev anbragt i søjlens fod.

Fori Imperiali

Idag går en af Roms nutidige, store færdselsårer, Via dei Fori Imperiali gennem de antikke fora. Her findes resterne af Trajans, Augustus' og Cæsars Forum. På begge sider af vejen foregår der stadigvæk arkæologiske udgravninger.

Forum Boarium

På Piazza della Bocca della Verità ligger to meget smukke og særdeles velbevarede templer fra Romertiden. Det er det runde Herkules-tempel og det rektangulære Portunus-tempel. Herkules-templet kaldes ofte Vesta-templet, da det ligner Vesta-templet på Forum Romanum. Portunus var flodernes og havnenes gud; det giver god mening, da de to templer ligger så tæt på Tiberen. De stammer begge fra det 2. årh. f.Kr. Grunden til, at de er så velbevarede skyldes sikkert, at de blev indviet som kristne kirker i middelalderen.

På modsat side af Piazza'en ligger kirken Santa Maria in Cosmedin, som er fra 500-tallet. Det elegante, romanske klokketårn og søjlegangen blev føjet til i 1100-tallet. Inde i søjlegangen findes på væggen Sandhedens Mund, som har givet navn til Piazza'en, Bocca della Verità. I middelalderen blev kvinder, der var mistænkt for utroskab, forhørt, mens de havde hånden inde i havgudens mund. De fik at vide, at de ville få hånden bidt af, hvis ikke de sagde sandheden

Pantheon

En af Romertidens helt store ingeniørmæssige bedrifter er opførelsen af Pantheon. Dette mesterværk blev skabt af kejser Hadrian mellem 118 og 125 e. Kr. Pantheon var i starten et tempel viet til alle guder, - senere blev det en kristen kirke. Når man besøger bygningen, virker den meget harmonisk. Den mægtige kuppel har en diameter på 43,3 m, og den er dermed større en Peterskirkens. Ligeledes er der 43,3 m fra gulvet til kuplens top, hvor der er en 9 m stor åbning, oculus, "øjet".

Kuplen er støbt op i beton (!) over en træ-forskalling. Betonen var fremstillet af cement blandet med tuf og pimpsten. Væggene, som øverst bærer kuplen, og starten af denne, er 6 m tykke for at kunne bære vægten. Kuplens tykkelse aftager opefter, ligesom der er 5 rækker hule, dekorative kassetter i loftet for at reducere vægten. I forbindelse med det cirkelrunde hovedrum er der som indgang en rektangulær søjlegang, som ud mod Piazza della Rotonda har et trekantet frontstykke øverst. Arkitektonisk og byggeteknisk var Pantheon så stor en bedrift, at bygningen har været forbillede for utallige lignende bygningsværker Verden rundt.

På midten af Piazza della Rotonda står en fontæne, skabt af Giacomo della Porta, i hvis midte der står en lille obelisk fra Ramses II.

Broer over Tiberen

Midt i Tiberen, som løber gennem Rom på sin vej mod Middelhavet, ligger den lille Tiber-ø, Isola Tiberina. På øen findes en synagoge og et stort hospital, Fratebenelli-hospitalet, som under den store pestepidemi i 1656 blev brugt til at isolere de pestsyge dér for at hindre, at smitten skulle sprede sig til resten af Rom. I dag er det stadig hospital.

To broer fører over til øen. Den ene, Ponte Fabricio - også benævnt Ponte Quattro Capi - er år 62 f. Kr. opført af Lucius Fabricius, søn af Gaius. Broen forbinder øens østbred med Forum Boarium. Hver gang vi har stået og beundret den smukke bro, har vi snakket om, at broen havde stået her i 62 år, da Jesus blev født! På øens vestside er det Ponte Cestio, som forbinder Tiberøen med bydelen Trastevere.

Ud for Tiberøens sydspids ligger resterne af Ponte Emilio, som idag kaldes Ponte Rotto. Den er endnu ældre end Ponte Fabricio, da den blev bygget i 2. årh. f. Kr. I flere omgange blev den ødelagt, men genopbygget. I 1500-tallet blev broen definitivt ødelagt af oversvømmelser, og broen mistede sin egentlige funktion. I slutningen af 1800-tallet blev Ponte Palatino bygget ganske tæt på resterne af Ponte Emilio (Ponte Rotto).

Castel Sant' Angelo

Den bastante fæstning Engelsborg blev oprindelig bygget år 139 e. Kr. som mausolæum for kejser Hadrian. Siden har den haft mange  funktioner. Den har været en del af den Aurelianske Bymur, den har fungeret som middelalderfæstning og fængsel, og i perioder med politisk uro har paverne haft deres residens her. I dag er her et museum med ikke mindre end 58 værelser, hvor alle perioder i bygningens historie er belyst. Navnet Engelsborg har fæstningen, fordi pave Gregor den Store netop hér havde en åbenbaring om ærkeenglen Mikael. Den flamske billedhugger Pieter Verschaffelt udførte i 1700-tallet den gigantiske bronzestatue af ærkeenglen Mikael, som troner på toppen af Castel Sant' Angelo.

Roms byporte

Rundt om Rom kan man stadig finde store dele af bymuren, som kejser Aurelian påbegyndte år 270-75, og som blev færdiggjort af efterfølgeren Probus år 276-82. Aurelian ønskede en beskyttelsesmur som forsvar mod de hærgende og plyndrende germanske barbarer, som trængte sig længere og længere ind i Italien.

Alle Roms syv høje skulle skærmes af den 18 km lange mur, som havde 18 porte og 381 tårne. År 306-12 byggede Maxentius oven på den, hvorved den blev næsten dobbelt så høj. Mange af de porte, der var i muren, er stadig i brug, og vi har opsøgt nogle af dem ved vore besøg i Rom. Selv om byen er vokset, ligger de fleste af de store, historiske og kulturelle seværdigheder inden for den beskyttende mur.

Da vi i 2011 til fods begav os sydpå ud ad Via Appia Antica, kom vi gennem den imponerende Porta San Sebastiano. Det er den største og mest velbevarede af portene i den Aurelianske Mur. Den blev genopført af kejser Honorius i 400-tallet. Dens oprindelige navn var Porta Appia. I kristen tid blev den dog almindelig kendt som Porta San Sebastiano, da Via Appia førte ud til San Sebastian basilikaen og katakomberne, som var populære pilgrimsmål. I dag er der museum i de mægtig porttårne.

Ved siden af Porta San Paolo ligger Gaius Cestius' pyramide, som fra 18-12 f. Kr. blev bygget som gravmæle for Gaius Cestius. Porta San Paolo hed tidligere Porta Ostiensis og var da en del af den Aurelianske Mur, men står nu som en selvstændig, monumental bygning. Også denne port er særdeles velbevaret. Også denne port tilskrives Honorius, dvs. at også denne byport er opført i 400-tallet. Det gamle betegnelse Porta Ostiensis skyldes, at man gennem porten kom ud på Via Ostia, vejen til Ostia, Roms gamle, meget vigtige havneby ved Middelhavet. Denne by vender vi tilbage til i en senere artikel. Spændende by!

Ud over disse to vigtige og meget velbevarede byporte stødte vi på vore ture på andre porte i den Aurelianske Mur. De er med i billedserien her under.    

Circus Maximus

Det, der engang var Romertidens største stadion, er i dag ikke andet end en enorm grusbelagt og stedvis græsklædt flade. Men man fornemmer fint det antikke anlægs dimensioner. Circus Maximus var 600 m lang og kunne rumme mere end 300.000 tilskuere. Byggearbejdet på det store anlæg påbyndtes i 4. årh f. Kr. Der blev til stadighed forbedret på det indtil år 549, da de sidste væddeløb fandt sted. Man kommer uvilkårligt til at tænke på de mange film, hvor man ser de gamle romere drøne rundt i deres stridsvogne, fx i Asterix-filmene. Der afholdtes desuden atletikkonkurrencer. Også mere blodige "forlystelser" blev man præsenteret for her på stadion. Fx kampe med vilde dyr, og Cæsar lod opføre et kunstigt slag med ca. 1000 fodsoldater, 600 ryttere og 400 elefanter. I forbindelse med alle aktiviteterne indgik der storstilede væddemål - næsten ligesom idag.

Caracallas Termer

På vores store Italienstur i 2001 var vi i påsken i Rom. Her besøgte vi bl.a. ruinerne af Caracallas Termer, som anses for at være de mest storslåede og bedst bevarede af de antikke romerske bade. De blev bygget af kejser Caracalla mellem 212 og 216 og dækkede et område på 11 ha. Det kvadratiske bygningskompleks kunne rumme 1.600 gæster, som ikke kun kom for at bade. Her foregik en lang række sociale og kulturelle fritidsaktiviteter, hvor sport og kultur blev blandet for at forme "en sund sjæl i et sundt legeme". Her var sportspladser, musikauditorier, konferencesale, biblioteker, haver med fontæner og søjlegange. Helt nutidigt, - ikke?

Via Appia

Efter at have besøgt Caracallas termer var det naturligt at få et længe næret ønske opfyldt: At gå en tur ad Via Appia, Roms antikke indfaldsvej fra syd. Romerne kaldte den Regina Viarum, Alle Vejes Dronning. Den udgik fra Roms midte og forløb ud gennem Porta San Sebastiano og videre sydpå gennem det syditalienske landskab for at ende i byen Brundisium, vore dages Brindisi.

Den antikke vej er for os endnu et bevis på de gamle romeres eminente ingeniørkunst. Ikke alene at bygge en vej, som den dag i dag ligger, som den blev skabt, er en bedrift. Mere fantastisk er det, at de gamle genier var i stand til udregne vejføringer, som kan stå mål med vore dages landmåleres. Og de rådede ikke over GPS- og laserteknologi. Senere på vores ferie i 2011 opdagede vi lige pludselig yderligere et velbevaret, 2-3 km langt vejstykke af Via Appia Antica. Det var mellem byerne Formia og Itri.

Efter romersk lov måtte ingen døde begraves i boligområder. Derfor skete dette som regel ude langs vejene ud af byerne. Langs Via Appia kan man stadig opleve mange større eller mindre gravmæler over afdøde. Af romerne blev det anset for at være det absolut formenste sted at blive stedt til hvile. De efterladte familier benyttede her lejligheden til at udstille deres rigdom og anseelse i samfundet ved at bygge et mausolæum, fx sådan et, som blev rejst til minde om Cecilia Metella Cretica, datter af en romersk konsul.

Et par af Roms museer

Når vi er på ferie, bruger vi meget tid med besøg på museer. Her får vi meget at vide om den by eller den egn, vi er gæster i. Og her er Rom absolut ikke nogen undtagelse. Tværtimod.



Musei Capitolini

Palazzo Massimo alle Terme

Turist i Rom

Som nævnt i indledningen, har vi besøgt Rom 4 gange, første gang på en flyrejse, siden hen 3 gange på camping. En af disse gange har vi boet på Camping Roma Flash ved Lago Bracciano og to gange på Camping Village Seven Hills i La Giustiniana. Begge disse 2 campingpladser ligger nord for Rom. Af disse har vi følt os bedst tilpas på Seven Hills, hvorfra der regelmæssigt afgår en billig shuttlebus til stationen. Herfra kan man tage regionaltoget og senere skifte til Metro - og man er inde i begivenhedernes centrum.

Når vi har valgt at besøge Rom, er det naturligvis ikke kun fordi vi har jagtet de gamle romere. Rom er en rigtig skøn ferieby med en dejlig, ubeskrivelig charme og atmosfære. Ikke uden grund har byen gennem århundreder været en verdens populæreste turistbyer. Mange danske digtere, malere og billedhuggere har i perioder valgt at bo og arbejde her. Det er let at være turist i Rom; hurtigt bliver man dus med tog, Metro og busser, - og vi oplever befolkningen som meget servicemindede. Vi kan godt lide deres livlighed og impulsivitet.

Selvfølgelig tiltrækker sådan en metropol også fx lommetyve, - men hvor kan man ikke møde dem? Er man opmærksom på dét, tager man selvfølgelig sine forholdsregler. Men vi har en kraftig formodning om, at det ikke er italienerne, vi skal være forsigtige i forhold til. Trods denne lille opfordring til forsigtighed specielt i Metro og busser, kan vi kun sige, at vi er meget trygge ved at færdes i det romerske byliv, selv om natten.

Vi slutter denne Rom-beretning med en billedkavalkade af vores romerske turist-fotos siden 2003.

Tilbage til indledning