Italien - Aquileia - Kitta & Sven

Længst oppe mod nord i Adriaterhavet, i regionen Friuli-Venezia Giulia, 10-12 km inde i landet ligger den lille, søvninge by Aquileia. I dag bor her i underkanten af 3.500 indbyggere. Kilderne fortæller, at byen i Romertiden var en meget vigtig handels- og havneby med skønsmæssigt 100.000 indbyggere.
Aquileia omtales ofte som Adriaterhavets Perle, - men det var også ca. 700 år før Venezia's opståen.

Befolkningen bestod af bønder, håndværkere og handelsfolk samt ikke mindst soldater. De skulle for-svare denne nordlige forpost i det stærkt ekspanderende romerske imperium mod truende, fjendtlige stammer østfra. Især var der i Aquileia en driftig industri af udsøgt kunsthåndværk, fx i rav, der importeredes fra Østersølandene samt glas.

Aquileia voksede op et par hundrede år før Kristi fødsel ved bredden af floden Natissa. At Aquileia blev anlagt som havneby ved en flod de ca. 11 km inde i landet var ikke en tilfældighed. Her var byen lettere at forsvare mod fx sørøvere fra Istrien.

Af to omgange har vi besøgt Aquileia – i 2001 og 2002. Ved det sidste besøg havde vi Kittas mor med på en Norditalien-tur. Begge gange boede vi på den rolige og hyggelige ACSI-plads Camping Aquileia. Et ophold her er stærkt afstressende – særligt, når basilikaens klokker om aftenen ringer solen ned. Alle campister, vi har snakket med om Aquileia, nævner aftenklokkerne. Jeg ved ikke, hvilken toneart, klokkerne er stemt i, men deres ringning går dybt ind i følelsesregistret.


En tur langs havnen

Bare et par hundrede meter til venstre, når man går ud fra campingpladsen, er man ved kajkanterne af den gamle, romerske flodhavn efter, at man endnu en gang er drejet til venstre ind mod byen. De næste godt 300-400 hundrede meter går man på flodsiden af det gamle kajanlæg. En ca. 1 m bred grøft er symbolsk tilbage af flodens gamle linjeføring. Floden Natissa’s forløb ud til Adriaterhavet går nu vest omkring byen. Flodhavnen var i sin storhedstid 48 m bred.

Basilikaen

Aquileias helt store attraktion er uden sammenligning den store basilika, hvis tidligste historie kan føres tilbage til de første kristne i Romerriget. Efter at kejser Konstantin den Store i 300-tallet var gået over til kristendommen, startede byggeriet af den store kirkefaderbasilika.
I 452 blev byen, som nævnt tidligere, ødelagt af hunnerkongen Attila, hvilket også gik ud over kirken, som dog i de følgende århundreder blev genopbygget og udvidet flere gange. Den kirke, man ser i dag, stammer hovedsageligt fra 1031.

I 1909 genopdagede man det originale mosaikgulv fra 300-tallet. Siden vi i 1990 begyndte at interessere os for Romertiden, har vi været meget fascineret af romernes fantastiske stiftmosaik-kunsthåndværk. Gulvmosaikkernes religiøse motiver er yndige og herligt naive - efter vores mening.
De anses for at være de største og smukkeste i Europa. Den enorme mosaik er på 750 m².
Fra basilikaens 73 m høje tårn har man en fantastisk udsigt ud over det frugtbare landskab. Desuden kan man herfra overskue udgravningsfelterne. Og nå ja, - så er man jo også oppe og kan beundre klokkerne, som dagligt beriger vore aftener med deres sørgmodige 'aftensang'. Det mægtige tårn har siden 1031, altså i næsten 1000 år, uden skader modstået jordskælv, lynnedslag og andre former for uvejr. Imponerende!

Andet, som er værd at se

Udover basilikaen er der andre interessante rester fra Romertiden, bl.a. det romerske forum og et lille, velbevaret romersk vejstykke på et par hundrede meter lige over for forum-søjlerne. Meget velbevaret er også den romerske begravelsesplads, nekropolis. På byens hovedgade, Via Giulia Augusta står et stort, romersk gravmonument, som er meget omdiskuteret. Det blev i 1891 fundet lidt øst for Aquileia og i 1956 genopbygget og restaureret. Eksperter er stærkt i tvivl om dets udseende og højde, da der kun var bevaret få rester.

På et stort område kan man gå rundt og studere de meget smukke gulvmosaikker fra byens huse, som er dukket op i forbindelse med udgravninger. En stor del af det antikke byområde er endnu ikke udgravet, og der kan derfor forventes yderligere vigtige fund fra Romertiden. Da vi besøgte Aquileia i 2001/2002, var arkæologer i gang med udgravninger et par hundrede meter fra vores campingplads. Sådan som vi forstod den italienske tekst på orienteringstavler, var arbejdet støttet med midler fra UNESCO. Man må ikke snyde sig selv for et besøg i Aquileia's arkæologiske museum, Museo Archeologico Nazionale med dets righoldige samlinger af levn fra Romertiden, urner, statuer, den antikke glassamling og de fine smykker i guld og rav. Specielt var vi meget betagede af de meget livagtige friser fra gravmonumenterne, hvor vi fik et unikt indblik i de forskellige erhverv, der blev drevet i Aquileia - fx frisen med smeden. Husk, at det er 2.000 år siden, det blev skabt.

- og så dyrker de forøvrigt noget dejlig vin omkring Aquileia ...