Italien - Volterra - Kitta & Sven

I vores medbragte rejselitteratur havde vi læst, at Volterras oprindelse kan føres tilbage til etruskerne. Nogle mener, at dette sagnomspundne folk en gang i fortiden er indvandret fra Lilleasien, men de fleste holder i dag på, at der var tale om et italiensk urfolk med en helt speciel kultur.

Etruskernes storhedstid var omkring år 600 f. Kr. og et par hundrede år frem. Det var oplandets rige forekomster af jern, kobber og tin, der lagde grunden til byens rigdom. Men etruskernes særlige sprog og kultur bukkede langsomt under for den fremstormende, romerske ekspansion. I år 298 f. Kr. blev Volterra indlemmet i det romerske rige, og det etruskiske 'Velathri' blev til det romerske 'Volaterrae'.

Ligesom romerne var meget præget af den ældre, græske kultur, tog de også ved lære af etruskerne. Bl.a. lærte de det særlige håndværk at dræne jorden og at kunstvande. Og de lærte at bygge de flotte halvbuer, som man den dag idag finder på de mange romerske bygningsværker, som har overlevet, broer, triumfbuer, akvædukter osv.

Når man bevæger sig rundt i yderkanten af Volterra, får man gang på gang det mest forunderlige vue ud over det toscanske landskab. Og når så vejret er med én, er det jo bare vidunderligt!

Inden vi begav os ud til området med resterne af det romerske teater, besøgte vi museet 'Museo Etrusco Guarnacci', som har en overvældende samling af fund fra etruskerne. Særligt samlingen af sarkofager og urner er enorm. Et særkende for etruskerne var den udbredte brug af alabast, fx til fremstilling af urner.

Vi nød i fulde drag timerne, vi brugte den juli-eftermiddag i Volterra. Men som sagt lidt før, var vi egentlig kommet for at se det romerske teater. Og vi blev ikke skuffede. Det lå, som det var gravet ud - ingen rekonstruktioner eller nyskabelser, som vi set andre steder. Ok, - det kan da godt være, at søjlerne er rejst op og sat på plads, men ellers var det begrænset, hvad der var foretaget. Egentlig meget befriende.

Teatret er fra 1. årh. f. Kr. og lå, som næsten alle teatre i Romerriget, uden for bymuren. I forbindelse med teatret har man udgravet en terme, - badeanstalt. Romerne yndede at gå i teatret og forlyste sig i de lune sommeraftener med grovkornede komedier eller sørgelige tragedier. Forinden har de måske været i badeanstalten lige ved siden af. Her kunne man få både varme og kolde bade, dyrke lidt sport eller blot det sociale samvær.