Hoved menu
Vore 2 Solifer-
Solifer Artic 50T årgang 1979
Vi havde gennem flere år følt os tiltrukket af ’sigøjnerlivet’ på landevejen. Drømmen om friheden og de mange steder, vi på den måde kunne opleve, -
Men var vi nu sikre på, at campingvognens begrænsede pladsforhold ikke med tiden ville være for belastende for far, mor og 2 børn? Og kunne vi overhovedet vænne os til at køre med sådan et skrummel spændt efter bilen?
Derfor endte det med, at vi besluttede os for at starte med at købe brugt. Så ville den økonomiske risiko være til at overse. Men så skulle det til gengæld være en campingvogn af en vis standard, gerne en nordisk vogn, Polar, Solifer, Cabby el.lign. Vi var den gang, midt i 80’erne, sikre på, at vi
kunne hente pengene hjem igen, hvis vi efter et år fandt ud af, at det vist ikke lige var os alligevel.
Gennem flere måneder opsøgte vi næsten samtlige campingforhandlere på Sjælland for at finde den helt rigtige, brugte vogn -
Men så en skøn forårsdag i 1985 fandt vi tilfældigt hos en autoforhandler i Roskilde en 6 år gammel, meget velholdt Solifer Artic 50T, som havde tilhørt en ikke-
Jeg behøver vel næppe fortælle, at vognen ikke blev solgt, da den første sæson var slut. Vi nød vores vogn, indtil den året efter – uden vores skyld -
Solifer Artic 500L årgang 1986
Vores kørebog viser, at vores første overnatning var på Jarplund Camping ved Flensborg 21. okt. ’86 – i forbindelse med efterårsferie. For øvrigt en ferie i silende regnvejr.
Vi har minutiøst ført bog over alle overnatninger, vi har haft med vores vogne, startende med denne Solifer. Desuden noterer vi den tilbagelagte strækning ind i bogen. Det er blevet en rutine, som vi ved planlægningen af en senere campingrejse har god gavn af. Hvor langt er det nu, der er fra Mörfelden til Bourg-
Kørebogen fortæller også, at vi havde vores Solifer Artic 500L i 15 år, og at den nåede at rulle 69.337 km – i vores "varetægt". Hvor den er i dag, ved vi ikke.
Kørebogen og de tusindvis af dias, som det i de femten år blev til, fortæller om nogle eventyrlige rejser, vi har været på. Fra Tromsø i det nordligste Norge til Pyrenæerne, fra Prins Henriks vinslot Château Caïx til området meget tæt på grænsen mellem Ungarn og Ukraine. Det er umuligt at fremhæve nogen oplevelse frem for en anden. Er det den særlige magi ved at sidde i midnatssolen på en klippeknold ud mod Atlanterhavet på Lofoten, eller er det de ubeskriveligt dejlige, lune sommerafterner med cikade-
Femten år er femten år, selv for en Solifer. Så i 2001 begyndte vi at kigge rundt efter en afløser. Det største krav til denne var en fast seng, så vi slap for at skulle rede seng hver eneste aften og rydde væk hver morgen. Vi var åbne for næsten hvad som helst, men det skulle være kvalitet. 12. juni 2001 rullede vi den sidste tur med Solifer’en – ud til Jyderup, hvor den blev skiftet ud med vores næste campingvogn.