Hoved menu
Strejftog gennem STENALDEREN i Raklev Sogn
Udgivet af Raklev Lokalarkiv 2013
Lørdag, den 30. november fejrede Raklev Lokalarkiv sit 25 års jubilæum. Det skete bl.a. med udgivelsen af en bog,
’Strejftog gennem STENALDEREN i Raklev Sogn’.
Bogen er skrevet af arkæologen Jens Nielsen, som har beskæftiget sig med emnet i mange, mange år.
Jens har en kolossal viden om oldtiden på Røsnæs. Gennem mange år har han leveret ud af sin viden bl.a. i foredrag, men ikke mindst i nogle spændende, letlæste artikler i vores sogneblad.
Vi har kendt Jens, siden vi i 1971 kom til Kalundborg.
I et tæt samarbejde med Jens har jeg (Sven) leveret de fleste af fotografierne til bogen, som er på 130 sider. Sammen har vi haft nogle herlige ture rundt i sognet, hvor jeg har fotograferet, alt imens Jens øste ud af sin mægtige viden. Det var en berigende oplevelse! Der findes ikke det oldtidsminde i sognet, vi ikke har besøgt. Desuden har vi lavet optagelser på museet samt været hjemme hos engagerede, private samlere og foreviget det bedste fra deres samlinger.
Bogen koster 150,-
Her finder du en serie af mine fotografier fra bogen -