Tyskland - Altmühltal - Kitta & Sven

Ofte, når vi med campingvognen har været på vej hjemover, har vi flere steder nede i Sydtyskland, fx langs med motorvej A9 set skilte af forskellig slags med ordet Limes, bl.a. Deutsche Limes-Straβe.
På A5 havde vi været inde på en rasteplads lige nord for Gambacher Kreuz, Raststätte Limes West, der direkte bruger navnet Limes. Men hvad var der med dette Limes? Et naturreservat, en forlystelsespark - eller hvad?
Svaret fik vi i et hæfte, vi købte på en tysk tankstation, ’Römer in Deutschland’ i serien HB Bild Atlas. En flot illustreret sag på godt 100 sider, som med hovedvægten lagt på flotte billeder fortæller om alle de steder i Tyskland, hvor man kan finde spor efter det romerske imperium. Et afsnit handlede om Limes.
Nysgerrigheden var vakt, og vi kastede os over alt tilgængeligt materiale, som fortalte om Limes - fx dette kort.

Hvad vi fandt ud af:

Limes er i magasinet Historie nr. 6/2007 populært blevet kaldt ’Tysklands første jerntæppe’, bygget af romerne som værn mod de rå og vilde barbarer mod nord, germanerne. Som vi nævner i beretningen om Xanten, dannede Rhinen en naturlig, nordlig grænse fra Koblenz til Nordsøen. I området mellem Koblenz og Regensburg måtte man skabe regulære forvarsværker for at holde angribende horder ude. På kortet er det markeret med rødt, hvordan linjeføringen af Limes var.

Færdigbygget var det et 550 km langt forsvarsværk, bestående af muværk, voldgrave, palisader, 900 vagttårne samt 260 bemandede fæstninger, 60 større kaserner 200 mindre fæstninger. Omkring 40.000 mand, legionærer såvel som hvervede frivillige, udgjorde vagtstyrken langs Romerrigets længste og stærkest befæstede grænse.

Limes var i funktion frem til Romerrigets endelige sammenbrud i år 410 e. Kr. og bygningsværkerne fik lov at forfalde - eller blive genbrugt som byggematerialer. I Sydtyskland kan man stadig på luft-optagelser ane linjeføringen som lave volde og små forhøjninger i landskabet. Langs den gamle grænselinje er der gennem generationer blevet foretaget arkæologiske udgravninger og studier.

Siden juli 2005 har Limes været optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, hvilket har betydet et vældigt boost til den turistmæssige udnyttelse. Langs den gamle rute er der mange museer, hvor man kan blive klogere på de ca. 250 år, Hadrians bygningsværk eksisterede. Mange steder er rekonstruktioner af de gamle forsvarsværker skudt op, og omkring dem arrangerer medlemmer af såkaldte Römer-Vereine årlige rollespil, hvor der udkæmpes drabeslige slag til ære for turister - og sikkert til stor morskab for dem selv.

Foto: www.schwaebischerwald.com    

På ethvert turistkort er der nu angivet særlige Limes-vandre- og cykelruter, ligesom visse bil-strækninger benævnes som Deutsche Limes-Straβe. Det var i sommerferien 2006, at vi lige pludselig fik lyst til at kigge nærmere på den grænse, som vi efterhånden havde læst en hel om. Vi tog et par dage på vores traditionelle overnatningsplads i Ingolstadt, hvorfra der ikke var langt ind til Naturpark Altmühltal, hvor der findes en del af de nævnte aktiviteter.

Mandag den 17. juli 2006 begav vi os i strålende solskinsvejr afsted på en spændende 'ekspedition' ind langs floden Altmühl. Hele området benævnes Naturpark Almühltal. Det er i sandhed et meget smukt, kuperet område med floden bugtende sig gennem landskabet. Meget romantisk hjørne af Tyskland, - kan stærkt anbefales til et par dages afstressning efter udmarvende, hektisk kørsel på motorvejene!

Vi tog frakørsel 59 Denkendorf og kørte mod Kipfenberg og Böhming, hvor der i Romertiden lå en fæstning, - på tysk benævnes de Römer-Kastell. Inden for voldanlægget lå her nu en kirke, som i utrolig grad ligner en typisk dansk landsbykirke. Så her var der ikke så meget at komme efter.

Langs floden, på Limes-Straβe kom vi til byen Pfünz. Vi kørte over floden til en lille p-plads (se GPS-koordinat i Rejseinfo). P-pladsen ligger få meter fra floden og Römerbrücke, en gammel bro, som IKKE stammer fra Romertiden, men er bygget i 1486 under ledelse af Biskop Wilhelm von Reichenau. Når broen alligevel benævnes Römerbrücke, skyldes det, at romerne på dette sted havde en bro.

I Pfünz's sydlige udkant besøgte vi en perle af en attraktion fra Romertiden, Römer-Kastell Vetoniana (GPS-koordinat).

Efter at ha' spist vores madpakker i skyggen af vagttårnet kørte vi videre på Limes-Straβe til den noget større by Weiβenburg in Bayern.I Romertiden lå her både en kaserne og et større thermalbad. Sidstnævnte stødte man på i 1977 i forbindelse med planeringsarbejde til et rækkehusbyggeri.

I dag ligger her et meget imponerende museum, hvor man på gangbroer kan gå rundt oven over udgravningerne og bl.a. beundre romernes geniale varmluftsystem, som var placeret under gulvene. Man kan ikke andet end beundre deres eminente ingeniørkunst!

Nogle hundrede meter ligger udgravningsområdet, hvor Kastell Biriciana lå. Kasernen var et vigtigt militært støttepunkt i forsvaret af imperiets grænse. Idag står her en rekonstruktion af indgangsporten Porta Decumana. Den blev bygget 1990.

Desværre er RömerMuseum i Weiβenburg siden november 2014 desværre lukket pga. saneringsarbejder - og åbner først igen i foråret 2016. Ærgerligt, men I skal ikke snydes for billeder af en lille del af fx de mange smukke statuetter i museet.

Som du sikkert har fornemmet, er vi meget fascineret af Romertiden. Ikke mindst af romernes blændende ingeniørkunst og forfinede kultur. Men vi er ikke blinde for, at den høje levestandard bl.a. blev gjort mulig ved et massivt brug af slaver. Vi ved det fandt sted. Men alligevel kan vi ikke andet end blive voldsomt imponerede, når vi ser hvilke pragtfulde marmorbygninger, den almindelige borger dagligt kunne se, mens folk under vore himmelstrøg på samme tid levede i lerklinede, fugtige hytter.
Næste gang fortsætter vi videre sydpå!