60 år bag et kamera
Interesser > Foto
60 år bag et kamera
For mine konfirmationspenge købte jeg i 1960 mit første kamera, et brugt 6x6 bælgkamera, et Zeiss Ikon Ikonta.
Min morbror Hans i København havde skaffet mig kameraet. Han var en meget dygtig amatørfotograf med et mørkekammer, som blev indrettet i lejlighedens badeværelse. Han var mit store idol og første læremester "udi fotokunsten".
Gennem årene i mellemskolen blev Ikonta’en brugt flittigt; alt og alle, jeg kom i nærheden af, blev fotograferet. Ret hurtigt købte jeg noget brugt mørkekammerudstyr, fremkalde-tank og forstørrelsesapparat mv. Et lille værelse ved siden af badeværelset hjemme hos mine forældre kunne mørkelægges og indrettes til formålet.
Min faste fotohandler var i mange år Brdr. Løkke i Tønder, hvor jeg blev rigtig gode venner med indehaveren Axel.
Jeg kunne desuden godt lide at tegne – var faktisk ret god til det. Det skyldes ikke mindst en meget inspirerende formningslærer, jeg havde i mellemskolen på Tønder Kommuneskole. Kurt Johansen hed han. Han lærte mig meget om komposition, perspektiv, dybde osv.
Det var desuden i de år, jeg drømte om senere i livet at skulle ud og opleve verden, lave fotoreportager i tekst og billeder. De dengang kendte globetrottere Jørgen Bitsch og Arne Falk-Rønnes bøger og ugebladsartikler blev slugt råt og ukritisk.
Billederne her foroven er fra min allerførste tid som amatørfotograf.
Se billederne i stor størrelse ved at klikke på dem.
Se billederne i stor størrelse ved at klikke på dem.
Der er 36 billeder i galleriet.
Efter realeksamen kom jeg i 1963 i lære som fotoelev hos den dengang meget kendte fotograf Gabs i Tønder. Ikke kun var han kendt som en eminent dygtig fotograf, men også som en amatørmeteorolog med sans for PR. Gabs var en meget inspirerende - og krævende - læremester. Han fornemmede min interesse for billedopbygning, belysning osv. Når vi fx var på vej ud til en fotoopgave, kunne han pludselig standse bilen og udbryde: Junior, prøv og kig derude til venstre. Kan du se linjerne? Læg mærke til, hvordan lyset forstærker kurverne i bakkerne derovre…
I dag er jeg taknemlig for, at Kurt Johansen og Gabs "kom forbi i mit liv"…
I dag er jeg taknemlig for, at Kurt Johansen og Gabs "kom forbi i mit liv"…
Efter godt et par års elevtid hos Gabs var jeg kommet til den erkendelse, at jeg nok skulle være lærer i stedet for fotograf, - og gerne formningslærer.
I løbet af seminarieårene fortsatte fascinationen for foto uformindsket. Ved siden af studierne tjente jeg lidt håndører ved at tage portrætfotos af de medstuderende. Mest piger, som skulle have billeder til deres nye kæreste. Pligtige praktikrapporter blev afleveret – og accepteret – som fotoreportager med lidt tekst og mange billeder.
Et amatør-pigtrådsorkester i Tønder - The Tommyguns - fik lavet nogle billeder til pladeomslag ude i deres øvelokale, et cementstøberi i udkanten af byen.
I løbet af seminarieårene købte jeg en Minolta Autocord 6x6; det var kram, som kunne tage superskarpe billeder. Det kamera har jeg endnu i min samling af gamle kameraer. Det samme gælder en Minolta SRT 101, som jeg også købte i de år.
I løbet af seminarieårene fortsatte fascinationen for foto uformindsket. Ved siden af studierne tjente jeg lidt håndører ved at tage portrætfotos af de medstuderende. Mest piger, som skulle have billeder til deres nye kæreste. Pligtige praktikrapporter blev afleveret – og accepteret – som fotoreportager med lidt tekst og mange billeder.
Et amatør-
I løbet af seminarieårene købte jeg en Minolta Autocord 6x6; det var kram, som kunne tage superskarpe billeder. Det kamera har jeg endnu i min samling af gamle kameraer. Det samme gælder en Minolta SRT 101, som jeg også købte i de år.
På billeder her over er jeg fotograferet sammen med 3
af mine kollegaer hos Gabs, fra venstre: Grethe, Christa og Ina.
Billedet øverst viser Gabs Foto i Vestergade.
Det er lånt på Lokalhistorisk Arkiv, Tønder.
Pressefoto
Da vi den 24. august 1976 var på vej hjem fra arbejde, kunne vi på lang afstand se, at vores nabos hus brændte. Da vi var nået helt hjem, hentede jeg fotoapparatet og fik taget en serie billeder. Jeg ringede til en af de to lokale aviser, om de var interesserede i at se billederne. Det var de, og næste dag var to af dem i avisen.
Jeg var åbenbart blevet så ”kendt”, at jeg meget snart efter blev tilbudt - i min fritid - at blive freelance-fotograf ved avisen. Det tog jeg imod - efter naturligvis at have konfereret det af med min skoleleder. Jeg kunne jo også i stedet have valgt i min fritid at være spejderfører eller to aftener om ugen træne drengene i den lokale fodboldklub.
Avisen fik mit skoleskema, så de kunne se, hvornår jeg var ’disponibel’. Efterhånden udviklede det sig, og jeg leverede snart billeder til begge aviser, når de stod og manglede en fotograf. Det skete, at jeg som den eneste fotograf havde været til stede ved en begivenhed eller hændelse, og mine billeder delte jeg så mellem dem. Kun et par gange fik de leveret det samme billede - efter aftale. Tre-fire gange lykkedes det at sælge billeder til Billed-Bladet - én gang som et 2-sidet opslag i farver.
Når der var store musikarrangementer i byen, var jeg som regel med ved scenekanten med kameraet. Nogle billeder herfra er med længere nede sammen med nyere koncertbilleder.
Jeg var åbenbart blevet så ”kendt”, at jeg meget snart efter blev tilbudt - i min fritid - at blive freelance-fotograf ved avisen. Det tog jeg imod - efter naturligvis at have konfereret det af med min skoleleder. Jeg kunne jo også i stedet have valgt i min fritid at være spejderfører eller to aftener om ugen træne drengene i den lokale fodboldklub.
Avisen fik mit skoleskema, så de kunne se, hvornår jeg var ’disponibel’. Efterhånden udviklede det sig, og jeg leverede snart billeder til begge aviser, når de stod og manglede en fotograf. Det skete, at jeg som den eneste fotograf havde været til stede ved en begivenhed eller hændelse, og mine billeder delte jeg så mellem dem. Kun et par gange fik de leveret det samme billede - efter aftale. Tre-fire gange lykkedes det at sælge billeder til Billed-Bladet - én gang som et 2-sidet opslag i farver.
Når der var store musikarrangementer i byen, var jeg som regel med ved scenekanten med kameraet. Nogle billeder herfra er med længere nede sammen med nyere koncertbilleder.
At mine billeder kom i avisen betød, at jeg pludselig fik opgaver fra store og små virksomheder eller organisationer, som var vist på billederne. Jeg leverede derfor arkitekturoptagelser, virksomhedsportrætter, produktbilleder til annoncer, reklamer, postkort, plakater, årsrapporter osv. På et tidspunkt fik jeg kontakt til et busrejseselskab, som sendte mig og min familie sydpå - jeg som fotograf. Mine billeder blev brugt i deres kataloger i godt et par år.
Fotoopgaverne til aviserne medførte hurtigt, at jeg af og til måtte en tur i luften med et lille fly ude fra Kaldred. Selv om jeg på disse ture ofte døjede med luftsyge, var det meget spændende, da der skulle arbejdes lynhurtigt, husker jeg! En gang omkring 1980 lavede jeg for Kalundborg Kommunes skolevæsen en større dias-serie med bl.a. luftfotos af byens største virksomheder til brug i erhvervsundervisningen i byens ældste klasser.
Mit fritidsjob var respekteret af byens professionelle fotografer. Måske fordi de vidste, at jeg ’spillede med rene kort’, at alt blev afregnet efter Pressefotografforbundets prisliste - også kørepenge.
Dette bijob stod på i 8-10 hektiske år. På et tidspunkt blev nødt til at lade mig moms-registrere. En spændende tid, som jeg dog ikke savner i dag.
Fotoopgaverne til aviserne medførte hurtigt, at jeg af og til måtte en tur i luften med et lille fly ude fra Kaldred. Selv om jeg på disse ture ofte døjede med luftsyge, var det meget spændende, da der skulle arbejdes lynhurtigt, husker jeg! En gang omkring 1980 lavede jeg for Kalundborg Kommunes skolevæsen en større dias-serie med bl.a. luftfotos af byens største virksomheder til brug i erhvervsundervisningen i byens ældste klasser.
Mit fritidsjob var respekteret af byens professionelle fotografer. Måske fordi de vidste, at jeg ’spillede med rene kort’, at alt blev afregnet efter Pressefotografforbundets prisliste - også kørepenge.
Dette bijob stod på i 8-10 hektiske år. På et tidspunkt blev nødt til at lade mig moms-registrere. En spændende tid, som jeg dog ikke savner i dag.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse og se billedteksterne.
