Toruń
Rejseliv > Tur til Polen 2019
Toruń
I skyggen var der kun ganske få campister, mens der i autocamperområdet var fyldt op, når vi nåede aften. Hvis der var cykelevents eller speedwayløb i byen, vil vi tro, der er trængsel på pladsen.
Aftenstemning ved floden. Kan det være smukkere?
Gang- og cykelarealet var smallere, end det ser ud til på billedet.
Der var trafik på broen døgnet rundt.
Toruń er hovedstad i voivodskabet Kujavien-Pommern i Polen ved floden Wisła med over 200.000 indbyggere. Byen er en populær studieby, - er en af Polens største universitetsbyer, hvilket bl.a. kan aflæses på byens mange cafeer. Med sin gunstige beliggenhed ved Wisła talte Toruń med i rækken af hansestæder.
Til forskel fra mange andre polske byer slap Toruń uskadt gennem 2. Verdenskrig. Den gamle bydel er kendt for sine middelalderlige, gotiske bygninger. Den er en del af ’Den europæiske rute for teglstensgotik’.
Til forskel fra mange andre polske byer slap Toruń uskadt gennem 2. Verdenskrig. Den gamle bydel er kendt for sine middelalderlige, gotiske bygninger. Den er en del af ’Den europæiske rute for teglstensgotik’.
Som man kan se på kortet er bymuren bevaret på en lang strækning langs floden.
Det skæve hus er i virkeligheden et tårn i bymuren.
Ja, der findes flere skæve tårne, end det i Pisa. “Krzywa Wieża”, eller det Skæve Tårn i Torun, er ikke så højt som det mere kendte i Italien, men er lige så gammelt.
Der findes 2 forklaringer på, hvorfor tårnet ser ud som det gør, den historiske og den folkelige myte.
Det skæve hus er i virkeligheden et tårn i bymuren.
Ja, der findes flere skæve tårne, end det i Pisa. “Krzywa Wieża”, eller det Skæve Tårn i Torun, er ikke så højt som det mere kendte i Italien, men er lige så gammelt.
Der findes 2 forklaringer på, hvorfor tårnet ser ud som det gør, den historiske og den folkelige myte.
Følg med, den indeholder kærlighed, sex og utugt.
Den historiske:
Tårnet er bygget i sidste halvdel af 1300-tallet og blev bygget som et 15 meters hjørnetårn i bymuren. Det var afsatser til vagtposterne, og ingen indvendige vægge, så man hurtigt kunne flytte ammunitionen. Det var bygget i middelalderen på sandet lerjord. Ikke et specielt solidt fundament, og vægten gjorde, at det begyndte at tippe over. Det blev stabiliseret i 60’erne, og hældningen er nu 1,5 meter.
Den folkelige overlevering: Syndens monument
I middelalderen boede der 12 riddere på slottet i Toruń. Den ene skulle være en usædvanlig flot fyr, og kvinderne dånede ved synet af ham. En ridder skal jo være ridderlig, og det var han lige til den dag, han mødte en fantastisk smuk ungmø fra byen. Den dag glemte han alt om ridderligheden, - og naturen gik over optugtelsen! Desværre blev de 2 opdaget - og begge straffet hårdt. Hun med 25 piskeslag, og han skulle bygge tårnet. Han skulle bygge det skævt i forhold til den lodrette linje, så man kunne se, hvor skævt han havde forholdt sig til religionen. Således blev det et symbol på synden i byen.
I dag kan man teste, om man er syndig. Man skal med samlede ben og udstrakte arme stå op mod væggen. Klarer du ikke at balancere mere end 5 sekunder, er du syndig. Det er vistnok umuligt at klare.
Kilde: aldrigsur.dk/syndens-monument-det-skaeve-tarn-i-torun
I middelalderen boede der 12 riddere på slottet i Toruń. Den ene skulle være en usædvanlig flot fyr, og kvinderne dånede ved synet af ham. En ridder skal jo være ridderlig, og det var han lige til den dag, han mødte en fantastisk smuk ungmø fra byen. Den dag glemte han alt om ridderligheden, -
I dag kan man teste, om man er syndig. Man skal med samlede ben og udstrakte arme stå op mod væggen. Klarer du ikke at balancere mere end 5 sekunder, er du syndig. Det er vistnok umuligt at klare.
Kilde: aldrigsur.dk/syndens-
Helligåndens Kirke
Murstensbygningen er hovedposthus.
Smukke huse, der er meget velholdte. Mange mennesker i gaderne.
Havde vi lyst til polsk mad?
Nej!
Det var en universitetsby med mange studerende, og der var "italienske" restauranter. En pizza ville være dejligt.
Vi fandt et sted, og der sad unge mennesker. Vi bestilte og ventede ½ time på maden, og sådan så den ud!
Det var tæt på at være uspiseligt. Dejen var tyk og klæg, der var masser af svampe, som havde set bedre dage, og man kunne ikke slippe for at få noget ovenpå. Det gule var noget hvidløgsdressing. Hvad skulle det gøre godt for på pizza? Man må sige, vi hellere skulle have holdt os til det polske køkken.
Midt på byens store torv, Markedspladsen står statuen for Toruńs berømte bysbarn Mikolaj Kopernikus, født 1473. Han var et ’multitalent’: matematiker, økonom, jurist, læge og ikke mindst astronom mv. I hans hus - et smukt, rødt hansestadshus - er der i dag et museum.
Nikolaus (på polsk Mikolaj) Kopernikus er født her 19. febr. 1473. Han blev 70 år. Det er her, der idag er et museum.
Honningkagepigen blev opstillet i 2011. Byen er kendt for sine honningkager.
En anden statue, som gjorde et uudsletteligt indtryk på os, var en bronzestatue i udkanten af Toruń. Den er rejst til minde om præsten Jerzy Popiełuszko, som i 80’erne var aktiv i Solidarność-bevægelsen. Den 19. oktober 1984 blev han bortført af sikkerhedstjenesten, brutalt tortureret og derefter druknet. Den 30. oktober blev hans massakrerede krop fundet i Wisła-floden nær Włocławek-dæmningen. Tre ansvarlige officerer fra sikkerhedstjenesten fik i februar 1985 lange fængselsstraffe, som dog i 2 omgange - efter indenrigsministerens anmodning - blev væsentligt afkortet!!!
Hidtil er omstændighederne aldrig blevet fuldt ud opklaret, og hvem de egentlige bagmænd bag mordet var, er heller aldrig blevet offentliggjort.
35 år efter sin død blev Jerzy Popiełuszko i oktober 2019 helgenkåret ved en messe i katedralen i Toruń.
35 år efter sin død blev Jerzy Popiełuszko i oktober 2019 helgenkåret ved en messe i katedralen i Toruń.