I fars fodspor

Slægt > Livshistorier

I fars fodspor…

Carl Herman Jens Permin
1849 - 1912

For at sætte denne beretning i perspektiv er det en god idé at læse siden om Carls far, Ole Hansen Permin, der var godsforvalter på Bregentved. Find siden her.

Ved et tilfælde fandt Henrik Sejr Henriksen Carls dagbog. Sikke et held, at vi nu kan få et indblik i 10-

årige Carls liv fra 19. juni 1859 til 23. februar 1860.

I sin dagbog skrev Carl - ofte i telegramstil - hvad der var hændt i løbet af dagen. Han skrev også hvilke gæster, der havde været i godsforvalterboligen. Da det er så heldigt, at der fandt en folketælling sted 1. februar 1860, har vi kunnet finde en del af personerne; det er sjovt at kende efternavn, alder eller erhverv på dem. Carl nævnte også, når faderen var på rejse rundt til Grevskabets mange fæstebønder og besiddelser.

Nederst på siden vil man kunne hente hele dagbogen i pdf-format og en afskrift af den.

Fødselsdag 21. juni 1859

Denne dagbog er i virkeligen den fødselsdagsgave, Carl fik af sin far på sin 10 års fødselsdag. Selvom familien her tilhørte det bedre borgerskab, så vankede der ikke store gaver, når man fejrede fødselsdag. For at forstå sidste sætning er det vigtigt at vide, at Carl var glødende interesseret i insekter og havde en stor samling.

Hans fødselsdagsgæster var:

Achim (Joachim) Permin, 8 år, lillebror

Axel Huus, 12 år, søn af præsten i Olstrup,

Manlia Dumreicher, 14, datter af avlsforvalter på Bregentved,

Therese Schjøtz, 13, datter af præsten i Haslev,

Cathenca Høegh, 15, datter af skolelærer i Haslev,

Waldemar, nok ham her:

Peder Valdemar Vessel Schjøtz, 10, Kostgænger, boede hos Cathencas forældre.

Man kunne altså sagtens lege vilde lege i halmen, selvom man var pige og næsten voksen.

Ti 21

Min 10ende Geburtsdag. Faaet en (rigtig) Dagbog af Fader, en 3-Mark af Moder, et Brev Knappenaale og en Cigarkasse af Achim. Axel og Manlia kom derefter og derefter Therese, som gav mig en lille Bog med Blyant og Guldsnit. Cathenca og Waldemar kom senere og vi legede Jæger og Fæstning i Halmen. Vi fulgte Axel til Thekilden. Strax efter kørte de andre ogsaa. Vi havde fanget 3 Biller........

Therese

Therese var en meget vigtig person i Carls verden. Hun var forbillede og inspirator, og han var meget betaget af hende. De var meget hyppigt sammen, ligesom deres familier også var nære venner.

Når Carl gjorde sig umage med at skrive pænt og ”voksent” i sin dagbog, var det for at dele det hele med Therese. De læste og lånte hinandens dagbøger. Carl skrev sine dagbøger af med meget sirlig skrift, og en sådan dagbog er også bevaret.

Desuden havde de begge lommebøger, hvor de tegnede mange motiver. På Lokalarkivet i Faxe Kommune findes 2 tegninger af Statafgård, en Carl lavede og en, Therese lavede.

Sø. 6. November

Ordnet mine Insecter. Smeltet Vox og kommet det i min Cigarkasse, som jeg den 28.ende October havde faaet af Branth. Therese kom Kl. 9. Først gjennemsaae vi hverandres Lommebog og tegnede eller rettede lidt i dem. Det regnede meget stærkt, hvorfor vi slet ikke kom ud. Nu kom Pastor Schøtz for at hente Therese igjen, men ved "Overtalelser og Bønner" fik hun dog Lov til at blive til Aften, imod at Fader kjørte hende hjem. Nu spilte vi Kort og tegnede noget i min Lommebog. Skrevet noget af, af "Mettes Fare", thi jeg havde laant Therese's Lommebog af hende. Therese kjørte Kl. 8½.

Thereses Familie:

O.M. Schjøtz, 54, Gift, Sognepræst

J.S.A. Schjøtz. f. Keyper, 55, Gift, Hans Kone

J. Therese Josepha Schjøtz, 13, Deres Datter

Caroline Schjøtz, 58, Ugift, Præstens Søster

Therese blev senere gift med sin 14 år ældre fætter, oberst Anton Joseph Christian Keyper.

Sammen blev de nøglepersoner i Indre Mission. Therese var foregangskvinde, skrev en bog under synonym og var en fremragende taler, der efterhånden fik lov at tale - også i forsamlinger med mænd. Hun indførte søndagsskoler under Indre Mission, og sammen med sin mand startede hun KFUM.

2 dage senere er Carl igen sammen med Therese:

Kjørt op til Præstens (hvortil vi allerede var bedt i Søndags) med Moder og Achim Kl. 6 Aften. Büngers vare der tilligemed Fr. Blom, Fr. Barfoed og Jmf. Schøtz. Efterat have beseet Lomme- og Dagbøgerne saae jeg Thereses Mappe igjennem medens de andre tegnede. Nu begyndte vi at spille "Bruus" og derefter sang vi. Jeg laante Thereses Opskrift af "Maaneformørkelsen den 27ende Februar", min gamle Dagbog og hendes nye Dagbog imod at hun beholdt min Lommebog. Vi kjørte kl. 9¾....

På Lokalhistorisk Arkiv i Faxe har de 2 tegninger af Statafgård. Therese har tegnet den til venstre (stalden) og Carl den til højre (stuehuset). Dateringen er 1859.

Skolen

Udpluk fra dagbogen:

Lø. 9. juli

Branth tilbød os at seile i Ulsø, hvilket vi naturligvis gerne vilde. Efter at vi først havde beseet Sagopalmen og andre Blomster, gik vi derned og fik en Baad. Med denne roede vi tværs over Søen og tilbage igjen. Vi pladskede endnu lidt om ved Kysten og derpaa gik vi hjem.

Ons. 13. juli

Efter Fritqvarteret gik jeg op til Spekhøkerens Vanding og fik noget grønt Vand, hvilket vi saae i et Mikroskop og opdagede at det bestod af bar Planter og Dyr. Om Eftermiddagen gik Branth til Olstrup.

Lø 16. juli

Kjørt til Storehedinge med Moder Fader og Branth samt Achim om Morgenen Kl. 7¾. Da vi kom derud saae vi deres Abekat, som hed Johnny. Caroline forærede mig 2 Næshornbiller. Gaaet til Apoteket og kjøbt et Insectglas. Herefter kjørte vi til Klinten med Otto, Caroline og Olivia Schousboe, samt Branth og Madam Schousboe og med det samme til den vidt berømte "Bøgeskov". Her saa vi Skibene, og jeg vandrede med Branth langs med Havet og fangede to Tanglopper.

Ons. 21. September

Gaaet til Bregentved med Branth om Eftermiddagen. Efter at have beset Statuen, spiste vi nogle Brombær paa Veien. Derefter gik vi til Gabel Sø og Gabel Sieg, hvor vi fandt adskillige Ting. I Skoven fandt vi en meget sjelden Svamp med Pigge paa Undersiden, tilligemed nogle andre Svampe, men det bedste jeg erhvervede mig var 2 sjeldne blegrøde Kuglebiller, hvilke jeg fandt paa et Græsstraa....

Carl og Joachim gik i skole hjemme på Statafgaard. Det betød, at de ikke havde klassekammerater. Derimod havde de deres egen lærer, Jacob Severin Deichmann Branth. Han havde færdiggjort sit teologistudium i 1857 og var huslærer på Statafgaard fra 1857 til 1861.

Branth var en vidende botaniker og dette kan ses i den undervisning drengene fik. Der var mange ture ud i naturen, og Carls insektsamling har Branth helt sikkert inspireret til.

Da begge Branths forældre var døde, blev Branth nærmest optaget i familien Permin. Carl skriver ikke meget om undervisnigen i skolen, men fortæller når de fik fri i utide, fx hvis Branth skulle til præsteseminar eller på tur med godsforvalterparret.

Drengene gik også i skole om lørdagen - og endda selve juleaften. De fik først sommerferie lørdag den 23. juli, og havde så ferie til 29. august. Ind imellem var der en del ferier, når Branth var på rejse.

Branth blev gift 20. april 1862 i Haslev kirke med Sophie Fanny Conradine Dumreicher, som var 22 år. Familien Dumreicher kom ofte i Godsforvalterboligen. Ved brylluppet var Carls far, Ole Hansen Permin, forlover.

Læs om Branth her.

Kammerater

Sommeraktiviteter

Udpluk fra dagbogen:

Fr. 15. Juli
Om aftenen gik jeg op til Gustav og aftalte med ham og Line, at vi paa Mandag skulle gå ned til Peter Oli og slutte Fred med Christian og Emil.

O. 10. august
Været henne ved Kroen og kjøbt 1 Nøgle Seilgarn og med det samme saae jeg Gustavs insectsamling. (dette er streget over) Været henne til Kroen og leget med Otto. Været der igjen om Eftermiddagen og spille Komedie.

To. 11. august
Faaet solgt den gamle Leerløber til Gustav for en blegrød Kuglebille, 2 Klæger, en Torbist og en blaa Træbok. Gaaet til Apoteket for at hente Medicin til Fader.

Løverdag 13. august
Været lidt til Gustav og solgt ham alle mine Guldsmedde.

Fredag 19. august
Gustav var her og vi sloges for Morskab med Æbler. Kastet med æbler og moret os rigtigt.

Onsdag 24. August
Været til Gustav og kjøbt en deilig Snudebille.

Søndag 11. September
Gustav gav mig en meget sjelden Kuglebille. Line fulgte med mig hjem og jeg igjen hen til Line. Christian og Emil var her, da jeg kom hjem, og Christian gav os en grøn Smalnark for nogle Æbler.

Carls lillebror Joachim (forkortet til Achim) er næsten altid med i legene, men Carl beskriver meget sjældent en leg eller aktivitet, han har haft med lillebroderen alene.

Den person, Carl legede mest med, var Gustav.
Gustav boede i Haslev. Husstanden bestod af:

Vilhelm August Mahler, 55, Fraskilt, Indsidder, Skomager,

Carl Viggo Valdemar Mahler, 6, Hans Søn,
Gustav Vilhelm Sølvgaard Mahler, 9, Hans Søn,
Hans Peter Plangmann, 30, Skomagersvend

Gustavs navn var Gustav Peter Soelgaard Mahler, og han var født 25. oktober 1850. Han havde 4 søskende.
De to drenge legede både hjemme hos Carl og hjemme hos Gustav. Gustav samlede også på insekter, og der foregik en livlig byttehandel.

Gustavs far blev brugt som familiens skomager. Han havde i sin ungdom været sømand.

Gustav udvandrede til England, hvor han blev gift og fik 2 børn. Han blev koffardi-kaptajn (dvs. kaptajn på et privatejet handelsskib) og døde til søs 1888.

Der nævnes mange andre børn som legekammerater, også konflikter med drenge fra Frerslev Sogn.

Kammerater

Vinteraktiviteter

On. 23. november

Været ½ Time hos Gustav og opfisket nogle store Stykker Iis, hvilke vi stillede paa Kant og kastede til Maals efter dem; Gustav ramte hver Gang. Iisen kunde næsten bære, og vi turde endog gaa lidt ud paa den. Gustav var her.

Ti. 29. november

Gustav viste mig sine Insecter. Han fulgte med herned og vi hentede Leer, murede paa Støtten og saae paa at Rasmus og Anders hentede Vand.

Ti. 6. december

Det tøede stærkt, men det fladede ikke Isen meget; Sneen var dog næsten tøet op; Gustav kom og vi sloges med Sneebolde. Jeg var imod ham og Achim, men ved den førstes Feighed og ved at Rasmus engang slog Gustav lige i Ryggen med en Sneebold, løb han hylende derfra, og derved seirede jeg.

Sø. 11. december

Vi var lidt ude paa Vandingen bag Haven og havde Hektor med. Denne 2 maaneder gamle Hund gjorde Gustav skammeligt til Nar, idet den endog kunde løbe paa Isen og den 9 Aar gamle Knegt Gustav, som hverken er vant til at sidde ved den varme Kakkelovn og eiheller forfinet har den største Afsky for Iisen og tør ikke krybe paa alle fire henad den.

Lø. 14. januar

Det frøs, saa at Isen kunde bære. Jeg feiede om Middagen paa Skøjter med Joachim og Gustav paa Christen Christensens Eng, hvor Isen var glat og god. Om Eftermiddagen var jeg ogsaa paa Skøjter med Sørensen, Achim og Gustav.

I vintermånederne var det stadig Gustav, der var favoritlegekammeraten. Gustav havde dog lidt svært ved at være sej nok i Carls øjne. Han var bange for at falde gennem isen, hvilket var meget forståeligt. Ofte var Viggo med i legene. Viggo var Gustavs lillebror på 6 år.

Søndag den 11. december begav Carl sig verbalt ud i nogle voksentermer, han ikke mestrede. Det bliver næsten komisk.

Carl fik skøjter i julegave, og han fik dem før tid, da vinteren var streng i december, og ingen vidste, om der stadig ville være frost efter jul.

I starten havde Gustav ingen skøjter. Men det fik han senere, og på det tidspunkt kunne han sagtens klare sig i konkurrencen og udelegene.

Billede fra 1868 af skøjteløbere

De ansatte på Godskontoret

Fr. 15. juli

Gaaet ude i Haven med Hans og sanket de Kirsebær som vare faldne ned. Pillet Jor(d)bær med Hans i de Stykker der sidst ere givne til Pris. Om Eftermiddagen lavede vi 8 Pile og iskjød med dem.

On. 14. september

Jeg hjalp Hans at rense Stenge (Stænge) og at slæbe Braadtuer. Derpaa lavede jeg og Achim et Stillats af Brædder foran Havrestakken for at Ænderne ikke skal bore sig ind i Stakken og æde Havre, hvilket de pleie vant at gjøre. Herefter hjalp jeg Ane at pille røde Caviller af. Melsted kom og jeg spillede Kort med Rasmus, Hans, Anders og Hans Pedersen. Fanget en Larve.

Ma. 19. september

Kjørt til Smedie og Bødker med Anders. Jeg kjørte hestene næsten hele Veien. Redet ud i Marken paa den lille Hoppe ogsaa med Anders.

Ti. 15. november

Vi læste for første gang iaar ved Lys paa Skolen. Været ovre at synge. "Rosen blusser alt i Danas Have" og "Kung Carl den unge Hjelte (Hjälte)" med Sørensen.

Lø. 3. december

Da det frøs 8 Gr. om Natten og 5 om Eftermiddagen var Isen ganske sikker. Været paa Vandingen bag Haven med Pigkjep og faaet Sørensen til at løbe paa Skøjter med os paa Grænsevandingen til Christen Christensens Mark baade om Formiddagen og om Eftermiddagen. Joachim og jeg skulle fange Sørensen.

Carl havde meget kontakt med alle de mandlige ansatte på Statafgaard. Pigerne blev sjældent nævnt.

FT 1860:
Martin Anton B. Jørgensen, 29, Ugift,Kontorist
Hans Søren Sørensen, 18, Ugift, Kontorist
Karen Marie G. Larsen, 28, Ugift -
Rasmus Larsen, 33, Ugift, Møller
Anders Larsen, 23, Ugift, Tjenestekarl
Hans Peter Hansen, 15, Ugift, Tjenestedreng
Karen Sørensen, 22, Ugift, Tjenestepige
Birte Marie Nielsen, 26, Ugift, Tjenestepige
Christine Marie Petersen, 16, Ugift,Tjenestepige

Den yngste tjenestedreng var Hans. Han var 15 år, og Carl vil gerne have et fællesskab med ham. Carl har ingen pligter, men hjælper gerne med Hans’s arbejde ”for morkabs skyld”.

De ældre tjenestekarle, Anders og Rasmus lærte ham at ride og køre hestevogn. Det sidste kunne jo nok få enhver dreng til at ranke ryggen.

Han spillede ofte kort med folkene.

Der var 2 kontoransatte på godskontoret, Jørgensen på 29 og Sørensen på 18. I løbet af efteråret begyndte Carl og Joachim at synge med Sørensen. Disse sangtimer varede som regel ½ time og foregik mange gange om ugen. Dette fik Carl til at skrive sange af i et lille hæfte. Et sådant hæfte er også bevaret. Desuden var Sørensen vild med at stå på skøjter, så denne aktivitet var de ofte fælles om.

Faders arbejde

Billedet er fra Faxe Lokalarkiv. Det viser grev Moltkes vogn 1915. Måske var Permins vogn ikke så fornem, ligesom der nok var plads til flere personer.

27. juni

Fader var paa Alsløv og Thurebyholm

Ti. 12. juli

Fader var til Bregentved.

Fre. 2. september

Fader var til Sogneforstanderskab.

Ti. 13. september

Fader reiste til Tryggevælde og andre Steder med Bünger.

Ti. 20. september

Fader var paa Thurebyholm, Jomfruens Egede og flere Stæder. Han medbragte nogle Vindruer.

Ma. 3. oktober

Fader var ude at kjøre med Exelencen.

Fr. 25. november

Faaet fri hele Eftermiddagen, ved at kjøre til Alslev Gaarden med Fader, Moder, Branth og Achim. Jeg sad udenpaa derhen, men det var koldt og Hænderne blev Valne. Da vi kom dertil var blot Md. Nyholm hjemme, thi Nyholm var paa Thurebyholm.

Fr. 2. december

Fader var paa Thinget.

Carl fortæller en lille smule om faderens arbejde; især omtaler han, når faderen havde været på tur i godsets område. Permin rådede over en lukket hestevogn, som også blev brugt til private ture.

Det var også faderens opgave at kræve skatter op, og Carl fortæller hvor mange penge, faderen havde med hjem.

Han fortalte også om en masse gæster, der kom i huset hos familien. Disse var faderens vennekreds:

Thomsen på Sophiendal
Bünger , som var gartner på Bregentved
Lorenzen, som var grevens sekretær
Dumreicher, avlsforvalter på Bregentved
Pastor Schjøtz fra Hasle
Bergmann, som var godsforvalter på Skjoldnæsholm
Doktor Kruuse
Pastor Thanning
Pastor Sørensen
Nyholm fra Alslevgård
Melsted skolelærer i Freerslev

m. fl.

Grevens sekretær Lorenzen

"Støtten"

Bønderne under Grevskabet Bregentved ønskede at vise deres taknemlighed overfor Adam Wilhelm Moltke ved at rejse en statue af ham i slotsparken. De henvendte sig i første omgang til greven selv, som anviste en plads, hvor statuen kunne stå. Grev P. Moltke på Holtegård hjalp med det kunstneriske, mens bønderne indsamlede 4000 Rd. Professor H.W. Bissen skulle udføre opgaven. Det var planen, at statuen skulle være færdig til Lensgrevens fødselsdag, men den blev lidt forsinket. Den var klar til indvielse 6. september 1859.

Grevefamilien ville takke bønderne for statuen ved at lave en gigantisk havefest. Bønderne med hustruer blev inviteret, i alt ca. 2.000 personer.

Kort efter festdagen nedskrev grevens sekretær, Frederik Julius Lorentzen, en beretning om festdagen. Arne Majvang har gengivet den i sin bog: Haslevs Historie II.

For at forstå festens omfang gengiver vi også indkøbene til festen. Disse er hentet i Arne Majvangs bog:

3 stegte oxer, 5 stegte får, 8 stegte eller til sylte beredte svin, 2½ fjerding smør, 15 lispund ost, 60 potter fløde, 6 td. rug og 5 td. hvede, forbagt til brød. - Desuden var der indkøbt 2½ oxehoved gl. vin, 11 td. øl, 1½ td. brændevin, 9 lispd. kaffe, 6 lispd. kandis, 20 pd. cichorie, 15 lrspd. røgede skinker, 12 pot sennep, 10 potter eddike, 2 pd. peber, ¼ skp. salt. - Endvidere blev der afbenyttet: 2000 tallerkener, 150 fade, 300 kander, 1000 spølkummer, 500 underkopper, 2000 par knive og gafler, 2000 vinglas, 600 ølglas, 600 snapseglas, 300 bouteiller, 750 alen lærred til duge, 170 tylt brædder, 500 alen tømmer, 6000 stk. 4-tommer søm, 11.000 stk. 3-tommer søm, 70 potter olie og 300 begkranse til belysning.

Denne illustration er en xylografi,

hentet fra Illustreret Tidende 1. årg., nr. 1, udkommet 2. oktober 1859

Godsforvalter Permin skulle selvfølgelig også være tilstede under den ceremonielle del af festlighederne; men han spiste ikke med grevefamilien eller bønderne.

Derimod var en stor del af deres familie inviteret til fest, og Carl beskriver med barneøjne, hvordan dagen blev oplevet.

Greven skrev til O. H. Permin den 12. september og bad ham lave en skrivelse til bønderne og takke dem for gaven og for god ro og orden. Af forplejningslisten kan man se, at der ikke var sparet på drikkevarerne, 565 l gl. vin, 1445 l øl og 197 l brændevin.

Illustration i Arne Majvangs bog

Tirsdag 6. September

Onkel Schousboe, Onkel Peter med kone, Hansine, Elert, Hanne, Trine, Tante Jette, Louise, Tante Marie, Tante Trine og Marie Permin kom Kl. 12 i 3 Vogne. Senere kom Carl Permin og Nikolai Lassen fra Bregentved af.
Efter at vi havde drukket Kaffe kjørte vi til Festen paa Bregentved. Paa Veien mødte vi en stor Mængde Vogne og vi holdt ved Kudskens Huus og gik ind i Haven til Slottet.
Baade Ellert og vi blev snart borte fra de andre og vi fandt dem først da Støtten blev afsløret, thi da vi vare krøbne op i et Træ saae Moder os, og vi bleve samlede igjen. Kort efter blev Joachim og jeg igjen borte. Da vi sad og saae paa et meget stort Tog, som gik op for at spise, kom en god ven af mig, som hed Jens og vi fulgtes ad. Det varede temmelig længe inden vi skildtes ad. Tilsidst fandt vi Rasmus og nu fulgtes vi med ham. Imens vi gik med ham mødte vi baade Axel, Hans og Therese.
Da vi gik forbi Havetrappen talte vi et par Ord med Exelentcen (Exellencen), som stod der. Endeligt traf vi Moder og de andre Kl. 4½ da vi skulle kjøre hjem og spise til Middag. Efter at dette var skeet, kjørte vi alle igjen til samme Sted, som nu var oplyst af culeurte Lamper og Begfakler. Jeg fulgte nu hele tiden med Tante Marie og Marie Permin. Nu var der en græsselig Trængsel.
Midt i denne spændte 6 Bønder sig for Exelentcens Vogn og trak ham lige til Havetrappen. Her kaldte Exelentcen een Henrik Jensen op og bad ham takke Bønderne derfor, hvilket han ogsaa lovede. Herefter samledes vi alle ved Statuen og kjørte hjem i

Saaledes endte denne navnkundige Dag til hvilken Magen maaske ikke hændes i mange paafølgende Aar.

Moder

Ti. 25. oktober

Været til Gustav og givet ham en Kurv fuld af Æbler, hvilke vi fik af Moder, thi det var hans Geburtsdag.

Sø. 21. august

Vi var inde til Büngers (gartner på Bregentved) og vi fik Kaffe. De lovede at komme i Eftermiddagen. Efter Løfte kom de ogsaa.

Ma. 14. november

Bünger og Fr. Blom kom Kl. 5 og kjørte Kl. 10.

Sø. 11. september

Gaaet op til Hasle med en Krands til den lille Broders Grav, hvis Fødselsdag det var. Med det samme gik vi op til Cathrine og Anne Margrethe og bad at hjælpe os at vadske paa Tirsdag. Den ene lovede det strax men den anden var ude at pille Ax.

To. 22. december

Moder viste mig en Deel af de Ting, hun havde kjøbt i Kjøbenhavn, foruden Julepresenterne; en ny sleben Karaffe(l), ditto Ølglas og Vandglas og en Mængde Tallerkener og Kopper, hvoraf 6 vare forgyldte. Seet alt det, jeg ved Moder havde kjøbt i Kjøbenhavn. Med Kalvekudsken kom ogsaa en Gangmaatte, besat med stive Børster.

Carls mor, Johanne Cathrine Permin, var i 1859 46 år. Hun var en dame, der fulgte sine drenges liv på en støttende måde. Hun sørgede for, at Gustav fik en fødselsdagsgave, nemlig en kurv fuld af æbler. Når der blev spillet kort, eller der var konkurrencelege, sørgede hun for, der var små præmier.

Hun var ofte på visit og havde mange gæster. Hun organiserede den store husholdning, men der var også ansat en husjomfru og 3 tjenestepiger, så det praktiske arbejde var hun fri for. Når der var vaskedag, blev der købt hjælp fra koner/piger i Haslev.

Billede fra Arne Majvangs bog. Her er det på selve slottet, der er vaskedag. Hårdt arbejde for vaskekoner fra kl. 4 om morgenen.

På ture til København købte moderen luksusvarer, og Carl blev indviet i de fine indkøb.

Eksempler på
fester

Sø. 11. December

Det var Faders og Pastor Thaning (Thanning), Lyderslevs 54.nde Fødselsdag. ….. Vi skulle være i Kammeret, da der kom en hel del Fremmede og alle vore Kunsts Mysterier kom derind. Kl. 11 kom Jomfru Jensen og hjalp Moder med at rette an for Gjesterne. Disse kom ogsaa; Der var: Bünger, Md. Bünger, Fr. Blom, Lorentzen, Md. Lorentzen, Nyholm med kone, Præsten med kone og Therese, Pastor Sørensen med sin ældste Datter og Bergmann. Nyholm havde en Frederiksborg Hest for, og den udmærkede sig ved pludselige Forandringer i Farven. Nu blev Maaltidet holdt og vi fik Kjødsuppe, Fisk, Andesteg med Syltetøi og Kartofler til, Krandsekage, Lagkage, Æblekage og Frugt. Da vi havde reist os fra Bordet, gik Therese, Joachim og jeg ind i vort Kammer og spillede kort,tegnede, saae paa Insecter, saae Mapperne igjennem og spiste Æbler o.s.v. Branth holdt Bibellæsning i Freerslev. Spillet 2 slags Spil hvori jeg bestandigt vandt. Kl. 11 kjørte de alle og jeg gik iseng 11½. Jeg sov i Sovekammeret i den store seng, som var blevet flyttet derind. Folkene fik et nyt Spil Kort.

Ma. 2. januar

Jørgensen fortalte, at Nielsen havde sagt ham at han var bleven forlovet med Jomfru Hansen Juledag. Vi havde bedt Rasmussen, Boeck, Flentje, Nielsen, Otto Schjøtz, Carl Dumreicher, Therese, Manlia, Jomfru West, Jomfru Jensen og Jomfru Hansen til i Aften og Kl. 7 kom de alle. Vi legede først en Leg, hvori vi dannede et Samfund og for at komme ind i dette maatte man besvare et af Samfundets Øverste (Otto) forelagt Spørgsmaal. Senere legede vi Ordsprogsleg og vi deelte os i 2 Parter. Den Part hvortil jeg hørte forestillede en Gang Ordet Kongerøgelse. I første Acht havde Otto faaet et Scepter og Papiirskrone paa og var Konge. Jørgensen havde ligesom Otto en Ildskuffe til Scepter og agerede Konge af Titte-Chinesien. Han kom ind til Otto og i 2.den Acht kjøbte Jørgensen et Æg, som kom til at hedde "Else". Gaaet iseng Kl. 12½.

Der kom mange gæster hos Permin, og de var ofte på besøg. Når man var på besøg i præstegården hos pastor Schjøtz, blev der drukket kaffe, sunget og spillet kort. Indimellem også danset. Carl og Joachim var også uden forældrene med folkene til bal på kroen. Her har jeg valgt 4 fester, som foregik i godsforvalterboligen, og som fortæller noget om tiden.

7. september: Dagen efter statuens indvielse rejste de mange gæster hjem igen, men først skulle der lidt underholdning til. Som man kan se, er det en familie, som gerne vil lege.

12. oktober

Der blev holdt høstgilde for de folk, der havde hjulpet med høsten. Læs her hvad en skoftegnaver er.

11. december: Carl beskriver nøje, hvordan faderens fødselsdag blev fejret. Gæsterne er venner og ikke familie. Der var en overdådighed af mad, men ved denne fest leges der ikke. Therese, Joachim og Carl underholder hinanden.

2. Januar: Der blev der holdt fest for yngre mennesker, og de forstod at lege.

Onsdag 7. september
Plukket Æbler af til Onkel Schousboe, som nu skulle til Borup. Førend dette skete kastede vi alle i Stuen med Joachims Bold. Denne traf engang lige paa Onkel Schousboes Cigar saa at Ilden fløi omkring og Cigaren slukkede. Een anden gang traf den Branth lige paa Øret. Efter Middag reiste alle de andre, undtagen Onkel Peter og Tante Trine, som allerede igaar Aften reiste. Lavet et Kors af Bøg.

Ons. 12. oktober
Om Middagen kom de, der havde hjulpet os at høste og der blev Høstgilde. Frederik Havemand spillede og Dandsen gik for sig. Christian, Emil, Mads Hurrads og Christian fra Frerslev kom. Vi kom først op at slaas med de tre første "Skoftegnavere" (en skofte var et hårdbagt groft brød, udtrykket skoftegnaver blev brugt nedsættende om latinskoledrenge) og derpaa kom Skomager-enkens Christian til at brække den ene Stylte over.
Derpaa dandsede jeg uafbrudt fra Kl. 7 til 9....

Rejser

Løverdag 24. september

Kjørt til Roeskilde med Moder og Joachim. I Kjøge bedede vi 1 Time hos Carl Hansen, hvor vi drak Kaffe. Paa Veien til Kjøge mødte vi et Kompagni Soldater, og paa Veien fra Kjøge til Roeskilde kjørte vi igennem 3 Landsbyer nemlig Søllerød, Haudrup og Snolleløv, paa hvilken sidste der var bygget et Iagtagelsessted for Astronomere. Da vi ankom til Roeskilde saae vi Onkel Niels's lille Pige, Anna som nu var 1½ Aar gammel. Vi logerede i Onkel Niels's Gjestekammer.

Søndag 25. september

Fulgt med Onkel Niels's Pige, Bothilde hen til Linhardts til Peter og Christian. Jeg fik Christians Insecter at see og baade han og Peter fulgte med hjem til Onkel Niels. Gaaet i Roeskilde Domkirke med dem og der saae vi Kongernes og andre berømte Mænds Ligkister. Om Eftermiddagen kom 2 Jomfru Pederser og Maddam Dübiger og med dem og de andre kjørte vi til Ledreborg Skov og drak Kaffe der. Vi saae ogsaa en stor Samling af Fugle og Ledreborg Capel.

Mandag 26. september

Udrettet vore Ærinder i Byen. Jeg og Achim kjøbte et Forstørrelsesglas til 3 Mark. Kjørt hjem Kl. 2 efter at vi først havde besøgt Maddam Jensen, der var een af Moders Slægtninge. Vi bedede i Herfølge, hvor vi besøgte Carl, Onkel Mads, Tante Sophie og Andre.

Ofte er forældrene på rejse uden drengene, som regel til København. Efter en rejse den 18. december til netop København kom forældrene og fortalte om branden på Frederiksborg Slot. Slottet brændte den 17. December 1859.

Ofte gik turen til Store Heddinge, hvor faderens familie kom fra, og hvor mange slægtninge fortsat boede.

Den rejse, jeg har taget med som eksempel, gik til Roskilde, hvor moderens familie boede. Den foregik i børnenes sommerferie, og her er de i den grad turister.

Lysttur

Sø. 10. juli

Therese kom Kl. 9 Morgen. Vi lavede først paa "Dannebrog", derefter pillede vi Jordbær og spiste .... derpaa. Therese vilde gjerne see Mimmerne og Lines Knur og for at gjøre dette gik vi op til Kroen. Line fulgte med og fik nogle Vandinsecter. Nu kjørte vi en Lysttour med Fader og Moder omkring af Hesede og Gisselfeld, hvor vi var lidt i Haven. Da vi kjørte hjem saa vi en Krageforsamling, der maaske skulde holde Skovbal. Therese gik Kl. 9 Aften.

Sø. 24. August

Peter ordnede mine Insecter. Været i Kirke i Freeslev med Moder, Tante Caroline og Tante Trine, Caroline og Peter. Gaaet ad Møllesøen hjem og fundet to glindsende Sivbokke (Sivbukke) Om Eftermiddagen kjørte vi alle undtagen Caroline til Gisselfeld Have og derefter til Hesede Skov og spiste på Vilagalina. Kjørt hjem sildig om Aftenen.

En køretur ud i det blå kaldte Carl en ”Lysttour”. Det foregik som regel om søndagen, og turen gik ofte til parken på Gisselfelt Gods.

Den 24. august var faderens søster, Caroline Mariane Schousboe på besøg med sin familie. Her blev der rigtig slået til Søren.

Restauranten Villa Gallina findes stadig. Nutidigt billede.

Jul

Man fejrede julen sammen med de ansatte på Statafgaard. Ingen familiemedlemmer kom på besøg.
Det er fantastisk at have en autentisk juleberetning fra 1859. Derfor gengives dagbogsiderne for 3 dage:

Fr. 23. december

…….Bünger kom og forærede os efter Sædvane et Juletræ. Moder, Joachim og jeg klippede Net, Saltkar o.s.v. til Juletræet. Læst i "Kong Erik og de Fredløse", der morede mig meget. Vi sendte et Par Afbildninger af en Ugle og en Hane til Cathrine Lorentzen med Bünger.

Illustreret Tidende 25.12.1859

Lø. 24. december
Vi fik Ferie Kl. 11. Moder og jeg pyntede Juletræet paa hvilket der kom Konditeri, Kringler og Kleiner, samt Figner, Rosiner, Kragmandler (krakmandler er mandler med skal på) o.s.v. Hans gik til Præstegaarden i Hasle med en Kurv fuld af Æbler, som Therese skulle have til sit Juletræ. Moder og jeg hængte Saltkarrene og Nettene af colørt Papir forfærdiget herhjemme o.s.v. Fyldt Nettene og Saltkarrene med Konditori. kl. 4½ kom Line Petersen, hvilken vi om Middagen havde bedt og efterat Lysene vare blevne islaaede med 1 Tommer lange Staaltraadsstifter, som vare kjøbte i Kroen, spiste vi til Middag. Nu blev juletræet tændt og vi kom alle op at see det, ogsaa Karlene og Pigerne. Efterat et Par Psalmer vare sungne bleve Foræringerne uddeelte, hvilkes Fordeling var følgende:

1. Branth

Et Barbeeretui fra Fader og Moder

2. Jørgensen

En Tobakspibe og en smukt forarbejdet Tobakskasse med Tønde og Svovlstikker fra Fader

3. Sørensen

Noget Klæde fra Fader

4. Fader

En Contorlænestol fra Moder,

En lille Stang Lak fra Joachim

En blyantpen med mange Stifter og en Voxstang fra mig

5. Moder

"Ph. J. Spener" fra Fader

Et Par Handsker fra Joachim

8 Dugger sort Silke fra mig

6. Jomfru Larsen

Hækle og Synaale fra Achim

Noget Tøi af Moder

7. Joachim

6 Ark hvidt Papir fra mig

Et Par Skøiter fra Fader

En Lineal fra Moder

8. mig selv

Et Par Skøiter fra Fader

Fjerde Samling af Andersens nye Eventyr fra Moder

6 Ark hvidt Papir indsvøbt i et Ark rødt fra Moder

En hvid Lommekniv fra Achim

Endvidere gav jeg Christine et Naalehuus, Marie Synaale, Karen Knappenaale. Disse og Karlene fik ogsaa hver en Present af Moder eller Fader. Der kom en Pakke med 2 Par Støvler, hvoraf det ene til mig. Spillet Kort, Beleiringsspil "Søfektning" med Jomfru Larsen, Sørensen Achim og Line. Line gik Kl. 9¼.

S. 25. - 1. Juledag

Jeg tegnede først nogle Billeder og gik derefter til Hasle Kirke med Fader, Branth, Jørgensen og Sørensen; Jomfru Larsen og Marie kjørte i den grønne Vogn. Hele Kirken var fuld og Præstens vare der. Vi gik ind i Præstegaarden og Therese kjørte hjem med os. Jeg kom ogsaa til at kjøre. Der kom et Brev fra Vestindien fra Otto Schousboe med en masse stempler paa. Jeg fik min Lommebog igjen af Therese, hvilken hun havde laant. Havt Loier med Hektor. Spillet Sjavs, Brus og Whist.

Mode i tiden

Johanne, Carls mor fulgte med i tiden og var med på det seneste nye.

Fra dette tidspunkt og frem blev fotografiet det nye medie, og denne godforvalterfamilie har da helt sikkert fået taget fotografier. Jeg håber de findes i private gemmer hos folk - og ikke er gået tabt.

Hvis du har billeder, vil vi gerne scanne dem og sættte dem på siden her.

Ons. 9. november

Der stod i Berlingske Tidende en Beskrivelse over Overhofmarchal Levezaus levnet, da han nyligt er død. Tabt en Tand. Spillet "Sjavs" med Folkene. Der kom et Badekar.

To. 10. november

Faaet en ny Dagbog og skrevet noget af i den. Joachim og jeg fik hver en nye Hat. Fader var i Bad og vi kom ogsaa deri.

To. 8. december

Der kom en Mand med alle slags Galanterivarer og af disse kjøbte Moder en Tandbørste og et stykke Cocossæbe til os.

Den oprindelige dagbog i sin fulde længde. Download her.
Carl skriver sin dagbog af i et andet hæfte. Den er ikke gengivet her.

Afskrift af dagbog 19. Juni - 20. Januar. Download her.
Tekst i parentes med skrift i 8 punkt er mine forklaringer. Siderne skrevet efter 20. januar har jeg opgivet at læse, da Carl her prøver at skrive med gotiske bogstaver.

Carls liv i korte træk

Carl blev 1867 student fra Herlufsholm og cand. jur. 18. jan. 1873.

Var derefter i nogle måneder (febr. - aug.) volontør og fuldmægtig på Bregentved-Gisselfeld Birks kontor i Vesteregede.

Blev 1874 fuldmægtig hos overretssagfører Høegh-Guldberg i Århus.

13. april 1877 fik han bestalling som underretssagfører i Roskilde

og blev 4. Juni 1880 overretssagfører i Roskilde.

22. juli 1880 blev Carl viet til Klara Augusta Müllertz.

Hun var datter af en læge i Fløng. Sammen fik de 8 børn.

Billede fra arkiv.dk

Carl sidder på stolen og Klara står som nr. 2 bag ham.

Datering: ca. 1888.

1. maj 1881 blev han sin fars efterfølger som godsforvalter på Bregentved. Først med bolig på Statafgård, fra nytår 1894 på Christiansdal i Frerslev Sogn, hvortil godskontoret blev flyttet.

13. febr. 1908 blev han Ridder af Dannebrog. 1. nov. 1908 tog han på grund af sygdom sin afsked og flyttede til Charlottenlund, hvor han døde 20. marts 1912.

Klara døde i 1930 og boede de sidste år på adressen Hellerupvej 59, hvor også hendes 3 yngste døtre boede.

Billede fra Arkiv.dk

Godsforvalterfamilien foran Christiansdal

Billeder

fra slægtsbog