Lauritz Hartung
Slægt > Emigranter USA 1
Svens oldefars halvbror
Lauritz Hansen Hartung
1866 - 1953
1866 -
Lauritz’s far, Matthias Hansen Hartung, var blevet enkemand, da hans kone døde 5. september 1864. Han stod alene med 4 børn på 9, 7, 5 og 1 år. Han var afhængig af i hast at finde sig en ny kone. Så 21. april 1865 giftede han sig med Anna Catharine Lund. Matthias var arbejder på gårdene, hvor de boede, men Anna Catharine var vokset op på fattiggården i Skærbæk. Så for hende var det et bedre liv.
Parrets første søn, Lauritz blev født 22. august 1866 i Jejsing i Hostrup Sogn, og han blev døbt i denne kirke.
Parrets første søn, Lauritz blev født 22. august 1866 i Jejsing i Hostrup Sogn, og han blev døbt i denne kirke.
Hostrup Kirke
Anna Catharine fødte endnu en søn i Jejsing, Enoch Derefter flyttede de, for en daglejer måtte flytte efter, hvor der var arbejde at få. I nabosognet Højst fik de tvillingedøtre, Anne Cathrine og Elise Marie Christine, som begge kun blev 8 dage gamle. På rekordtid blev Anna Catharine gravid igen, og 11 måneder efter fødtes Abel. Matthias valgte nu at flytte til Achtrup, hvor han selv var blevet født 38 år tidligere.
I dette sogn fik familien yderligere 3 børn, Marie Louise, Andreas og Anna Catharina. Man må formode, at børnene tidligt kom ud at tjene.
Lauritz havde ikke lyst til, at hans liv skulle rumme ligeså meget arbejde og fattigdom, som familien oplevede. Han havde hørt om det forjættede land, Amerika, hvor enhver kunne finde rigdom og lykke. I 1892 havde han forelsket sig i sin kusine, som boede i Augustenborg på Als, og han ville overtale hende til at tage med til Amerika. Desuden aftalte han med sine yngre søskende Abel og Marie, at de skulle rejse sammen. Imidlertid havde de ikke lyst til at blive farmere, derimod var et liv i en af verdens virkelig store metropoler en drøm, – Chicago var målet.
Rejsen
Matthias og Anna Catharina har fældet en tåre, da 3 af deres børn forsvandt ud af synsfeltet den forårsdag i 1892.
De unge har vel også følt et stik i hjertet, men har været fyldt af forventning og spænding. De boede jo i Achtrup, så der var kun 150 km til Hamborg.
I Hamborg skulle de først indkvarteres i nogle dage. Dampskibsselskabet ville sikre sig, at det kun var helt raske og arbejdsduelige folk, der kom med skibet. Hvis amerikanerne nægtede at tage imod en passager, var det dampskibsselskabet, der skulle betale hjemrejsen.
Der, hvor Amerikabåden havde sit domicil, er der i dag museum. Vi besøgte Das Auswanderermuseum BallinStadt i Hamborg i foråret 2016. Vi viser her Svens billeder. Link til museets hjemmeside.
Billeder fra udvandrermuseet.
Klik på dem, hvis du vil se dem i stor størrelse
Augusta Victoria, ca. 1890 (Wikipedia)
Skibet sejlede fra Hamborg den 29. april 1892. De 3 søskende er ikke registreret som en familie, men de er skrevet efter hinanden på passagerlisten. Lauritz’s erhverv var ”Brauer”, altså en, der kunne brygge øl. Passagerliste Hamborg
De rejste selvfølgelig på ”Zwischendeck” - den billigste billettype. Man opholdt sig underst i skibet, og der var absolut ingen komfort. Læg mærke til, at skibet både kunne sejle for damp og sejl.
De rejste selvfølgelig på ”Zwischendeck” -
Den 1. Januar 1892 var Ellis Island klar til at modtage immigranter, så det er helt sikkert, at det er her Lauritz, Abel og Marie er kommet i land.
På passagerlisten kan vi se, at de ikke har haft kahyt, de skal til Chicago, og de 3 personer medbringer 2 stk. bagage. Der står ikke noget om, de havde billet helt til Chicago - eller hvem, der havde købt billetter til rejsen. Se passagerlisten.
Inden de kunne de gå i land, skulle de gennem en omfattende kontrol. Dels måtte de ikke være syge, dels blev de tjekket for eventuelle handicaps, store såvel som små.
Billedet viser den første bygning på Ellis Island. Den var bygget i træ og brændte i 1897.
Chicago 1892
Det må have været et kulturchok at komme fra den lille landsby Achtrup til en storby, hvis puls var så hektisk.
Chicago blev grundlagt i 1833 af 350 indbyggere. Derefter voksede byen gradvist, så der i 1871 boede 300.000 indbyggere. Netop det år udbrød en storbrand, hvor de fleste af byens træhuse brændte. Byen blev hastigt genopbygget, og nu opfandt man nye byggeteknikker. Fra branden i 1871 til år 1900 voksede indbyggertallet fra 300.000 til 1.700.000. I 1885 blev den første skyskraber bygget. Det var den ni etager og 55 meter høje Home Insurance Building.
Det var således en virkelig stor by, de 3 Hartung-søskende kom til.
Chicago blev grundlagt i 1833 af 350 indbyggere. Derefter voksede byen gradvist, så der i 1871 boede 300.000 indbyggere. Netop det år udbrød en storbrand, hvor de fleste af byens træhuse brændte. Byen blev hastigt genopbygget, og nu opfandt man nye byggeteknikker. Fra branden i 1871 til år 1900 voksede indbyggertallet fra 300.000 til 1.700.000. I 1885 blev den første skyskraber bygget. Det var den ni etager og 55 meter høje Home Insurance Building.
Det var således en virkelig stor by, de 3 Hartung-
Kæresten
Så vidt jeg ved, havde Lauritz ikke familie, som boede i Chicago, men måske kammerater fra Achtrup. Han må have følt sig meget lille, da han ankom. Men han havde ikke tid til at tænke på det. Han havde fart på, for hjemme i Augustenborg ventede Catharine på brev og billet, så hun kunne følge efter til Chicago. Lauritz måtte først og fremmest finde arbejde og dernæst en lille billig bolig, hvor han kunne bo med sin kommende kone.
Der må være gået en del breve frem og tilbage, for i Slesvig aftalte Catharine med Lauritz’s lillebror Andreas, at han skulle med til Chicago. Lauritz må have haft tro på fremtiden, og at Amerika kunne danne ramme om en bedre tilværelse for ham og hans søskende.
Catharine hed Catharine Margrethe Lund og var født 10. august 1867 i Augustenborg. Hendes far var skomagermester, og hun havde 6 søskende. Desuden var hun jo som tidligere nævnt Lauritz's kusine.
Der må være gået en del breve frem og tilbage, for i Slesvig aftalte Catharine med Lauritz’s lillebror Andreas, at han skulle med til Chicago. Lauritz må have haft tro på fremtiden, og at Amerika kunne danne ramme om en bedre tilværelse for ham og hans søskende.
Catharine hed Catharine Margrethe Lund og var født 10. august 1867 i Augustenborg. Hendes far var skomagermester, og hun havde 6 søskende. Desuden var hun jo som tidligere nævnt Lauritz's kusine.
Den 26. august 1892 var Catharine og Andreas gået ombord på dampskibet Normannia. Catharine var netop fyldt 25 år, og Andreas var kun 16 år. Hun var tjenestepige, og Andreas er skrevet som farmer. Det må vel betyde, at han havde været tjenestedreng på en gård.
De ankom først den 22. september 1892, så sørejsen havde taget næsten en måned. Da det er samme skib, der anløber havnen i New York, må jeg gå ud fra, at der har været problemer med skibet undervejs. Måske er det blevet repareret i South Hampshire.
På passagerlisten kan man se, at 2 personer døde den 3. september. Det var en lille 9 måneder gammel pige og en 61-årig kone fra Christiansfeld. Det plejede ikke at forsinke skibet.
Til sammenligning tog det kun 11 dage at krydse Atlanten, da Lauritz rejste. Og tænk på, at der var ingen mobiler eller telefoner dengang, så hvordan fik de fortalt Lauritz, at de var forsinkede.
Vielse
På passagerlisten er der ikke angivet anden destination end New York. Jeg tror, Lauritz har fundet en billigere måde at komme til Chicago, end ved at købe en samlet billet. Måske var Catharine og Andreas en smule stressede i New York, inden de fandt ud af systemet. Det lykkedes i hvert fald at komme til Chicago relativt hurtigt.
Just ankommet til Chicago blev Catharine og Lauritz gift. Lørdag den 8. oktober 1892 var der bryllup. Det kunne sagtens passe med, at vielsen foregik i en protestantisk kirke, men det har jeg ingen dokumentation for.
Lauritz havde søgt om statsborgerskab med det samme, han fik papiret 22. oktober 1894.
Der er ikke mange oplysninger her, men alligevel en vigtig en, nemlig adressen. Han og konen boede på Calumet Avenue nummer 2807.
Der er desværre ikke så mange årgange af adressebøger, der er scannet i Chicago. Derfor finder jeg først Hartung brødrene i 1896. Jeg kan forestille mig, at de i starten har boet sammen for at spare husleje, men i 1896 har de hver en adresse. Lauritz har fundet rodfæste på det amerikanske arbejdsmarked som ”carpenter”, altså tømrer. Hans fornavn egner sig ikke til amerikanske forhold, så det skrives på mange måder.
Addison Avenue findes ikke mere, men mon ikke det nu hedder West Addison Street? Hvis det er rigtigt, har de boet i en forstad et stykke fra centrum. I 1897 var de flyttet tæt på centrum, nemlig til Potomac Av. Jeg tænker, at Lauritz har fået arbejde på et hotel i nærheden.
Børnene
Den 4. juli 1894 blev deres første barn født. Det var en datter, og hun kom til at hedde Anna Catherine Hartung. Det var næsten 2 år siden, Catherine og Lauritz var blevet gift. Kort tid efter blev Lauritz amerikansk statsborger, så nu var tilværelsen lagt på skinner.
Næste barn var en søn, der fik navnet Carl Niels Hartung. Dengang blev børn tit opkaldt efter deres bedsteforældre. Anna Catherine fik navn efter begge sine bedstemødre, og Carl Niels blev opkaldt efter sin morfar Niels Lund. Carl blev født 11. februar 1897. Da var hans storesøster 3 år.
1½ år efter fik de endnu en datter. Hun kom til at hedde Margaret E. Hartung. Moderen hed Margrethe til mellemnavn, så måske var hun også opkaldt efter en formoder. Hun blev født 20. august 1898.
Det yngste barn hed Lauritz J. Hartung ,og han blev født 25. september 1900. Han var opkaldt efter sin far, og navnet Lauritz blev brugt af generationer tilbage i tid. Den tidligste Lauritz, jeg kender til, var Laurids Hansen Lund, født 1550 på Ulleruplund i Skærbæk (5 x tipoldefar).
Folketællinger
Lauritz og Cathrine har levet et almindeligt middelklasseliv i en storby, hvor man let bliver anonym. Det er ikke lykkedes mig at finde nogen omtale i avisen. Hvis man blev omtalt der, skulle man være meget rig eller være kommet galt afsted, været ude for en ulykke eller have begået kriminalitet. Vi har derfor kun folketællingerne til at vise lidt om dem.
Folketællingen i år 1900: Det hedder census på amerikansk, så det er det udtryk, jeg vil bruge.
Her er efternavnet blevet til Hartumg, da navnet skulle inskrives. Det er ellers skrevet meget smukt og tydeligt.
De boede i West Town (bydel i Chicago). Fra adressebogen i 1901 ved vi, at de stadig boede i 895 Potomac Av.
Lauritz var emigreret i 1885 (ved endnu ikke, om det var en fejl). Resten af oplysningerne passer med det, vi har fundet. Han havde været gift i 8 år med Cathrine, han havde 3 børn, han var tømrer (carpenter), de boede i en lejet bolig, og de havde en logerende Seinon Mccanny (Simon) på 21 år. Han var født i Tyskland og ”cutter stone”.
I 1906 oplevede familien en stor sorg. Deres yngste søn på 6 år døde. Dødsattesten er ikke tilgængelig, så vi ved ikke, hvad han døde af. På Find A Grave står der, at han døde i Bridgeview, som er en landsby 13 miles fra Chicago centrum. Hvorfor skulle han så blive begravet på Montrose Cemetery?
Census 1910, April 16, Chicago Ward 35, Chicago City, Cook County, Illinois, USA
Hartung, Lauritz, head, 43 years, married 17 years, immigation 1888, can speak english osv., Carpenter, Hotel, owner of house
- , Cathrine, wife, 42 years, married 17 years, 4 children, 3 alive, profession none, can read osv.
- , Anna C., daughter, 15 years,
-, Neils C., son, 13 years,
-, Margaret, daughter, 11 years.
Se mere.
Lauritz ejede nu sin bolig, han havde lån i den. De boede 4148 Van Buren Street. Huset findes stadig, men er lige til at rive ned. Der var 2 lejligheder i huset, og det er opført i 1900, så dengang har det sikkert været fint.
Hartung, Lauritz, head, 43 years, married 17 years, immigation 1888, can speak english osv., Carpenter, Hotel, owner of house
-
-
-
-
Se mere.
Lauritz ejede nu sin bolig, han havde lån i den. De boede 4148 Van Buren Street. Huset findes stadig, men er lige til at rive ned. Der var 2 lejligheder i huset, og det er opført i 1900, så dengang har det sikkert været fint.
Han kom til USA i 1888, står der i folketællingen (det rigtige årstal var 1892), og han var tømrer på et hotel. Det har måske været hans profession hele tiden. Og det er faktisk en stillingsbetegnelse at være Hotel Carpenter.
Jobbet bestod i at udføre reparations-arbejder på inventar, døre og vinduer og desuden en masse pedelfunktioner.
Den ældste datter døde 8. oktober 1912. Hun blev begravet på samme kirkegård som lillebror Lauritz, og hendes navn blev skrevet på samme sten. Hun var 18 år og havde ikke noget erhverv, man var hjemme, så måske har hun været handicappet. Måske finder jeg engang ud af, hvad hun døde af.
Ved folketællingen i 1920 boede både Carl Niels og Margaret hjemme, de var nu 22 og 20 år. De boede stadig i huset på Van Buren Street, og der var lån i boligen. Lauritz var stadig Hotel Carpenter, Carl var kontormand på et forsikringsselskab, og Margaret var kontorassistent i en købmandsbutik. Cathrine var hjemmegående husmor. Det skulle man helst være i USA, når man var gift. Lauritz kom til USA i 1889 og Cathrine i 1892, de blev begge statsborgere i 1892. Det sidste må være udfyldt med venstre hånd.
Census 1930, April 18, Chicago, Districts 1001-1250, Cook County, Illinois
Herover ses et udsnit af Census 1930. Adressen var den samme, men nu skyldte Lauritz ikke noget i huset, som havde en værdi af 10.000 dollar. Han lejede en lejlighed ud og fik en husleje på 50 dollar om måneden. Familien, der boede i lejligheden hed Redmond, og var ikke immigranter. Carl og Margaret boede stadig hjemme og var ugifte. Carl var kontormand i en bank, og Margaret var ekspeditrice i et stormagasin.
Det har været et flot hus, da Lauritz og familien boede her. Billederne her er fra 2017, hvor huset blev solgt. På siden af huset kan man se, at husene i gaden har været bygget sammen. Huset er netop købt for 32.000 dollars. Det må være med henblik på nedrivning. For mig er det heldigt, at huset stadig står der. Byggeår: 1900.
9. juli 1930 blev Margaret gift med John Freiwald, der var elevatørfører. Måske arbejdede de i samme stormagasin. Han var 46 og hun var 31. John havde været gift før, var enkemand og havde 1 datter. John og Margaret fik ingen børn sammen. De nåede at være gift i 10 år. John døde 31. oktober 1940.
Mellem 1930 og 1935 solgte Lauritz huset på Van Buren Street, og de flyttede længere væk fra Chicagos centrum. De købte et nyt hus i Glen Ellyn.
I 1940 var der igen folketælling. Lauritz, Cathrine og Carl boede stadig sammen, og her kan vi se, at huset lå på adressen 437 Anthony Street, Glen Ellyn, Milton Township, Du Page County, Illinois. I dag findes vejen, men huset er væk. Lauritz var nu en ældre herre på 73 år (der står 71), og Cathrine var 72. Lauritz’s erhverv er stadig anført, men han må leve af formuen, for han har arbejdet 0 uger og hans indkomst var 0. Carl på 43 år boede stadig hjemme, men han har ikke kunnet bidrage med så meget. Han har haft arbejde som sælger i 10 uger og har tjent 200 dollar.
Måske havde Carl også en militær karriere. Han var veteran fra 1. Verdenskrig. Han havde måske kæmpet på en front, hvor hans fætre/grandfætre med efternavnet Hartung kæmpede i de tyske skyttegrave. Han var også på session i 1942 i forbindelse med 2. Verdenskrig. Så han har måske haft nogle indtægter fra hæren. Normalt er det i USA meget ærefuldt at være veteran, så man får en begravelse på et særligt areal for veteraner, men Carl har blot fået en almindelig begravelse.
Peter Laursen - Svens fætter har fundet dette dejlige billede i Chicago Tribune Sun, dateret 1. november 1942. De havde guldbryllup 8. oktober 1942. Det er det eneste billede, vi har af Lauritz og Cathrine.
Alderdom
Cathrine Margrethe Hartung døde 9. april 1943. Hun blev 75 år gammel. Gravstenen har 4 sider, så der også var en side til Lauritz. De 2 børn, der døde tidligt står på samme side. Det må betyde, at gravstenen må have en tom side. Skriften står meget tydeligt på Cathrines side, mens de andre sider er meget utydelige, men det kan være solens indstråling, der afgør om billedet bliver retvisende. Ornamentet foroven er meget smukt.
Carl giftede sig ikke, så længe faderen levede. Der er ingen kilder, der kan fortælle mig, om de forsat boede sammen, men jeg tror det. I Lauritz’s nekrolog står der hvilken adresse, han boede på til sidst, og det var stadig samme hus i Glen Ellys. Så Carl må have boet der også; ellers havde en mand på 87 næppe kunnet klare det. Datteren Margaret boede fortsat i Chicago.
Lauritz døde den 12. november 1953, hvis man skal tro på nekrologen. Men Find A Grave siger 13. november 1953. Jeg kan ikke finde hans død i andre kilder. Det er lidt underligt, han ikke kommer ved søgning i Illinois Death index.
Denne notits kunne læses i Chicago Tribune, 14. november 1953, side 27:
De voksne børn
Carl flyttede kort efter til San Diego i Californien. Her blev han endelig gift i en alder af 58.
De næste 10 år boede de i et lille hus i udkanten af San Diego. Adressen var 5160 34th Street. Et naturområde støder op imod udstykningen, så her har været godt at bo de sidste år af livet. Carl døde 16. juni 1965, så han nåede også kun at være gift i 10 år. Hans enke blev boende på adressen i mange år. Hun døde 16. december 1995.
Margaret blev boende i Chicago området. Hun døde i april 1985 i Des Plaines, Cook County, Illinois.
Margaret blev boende i Chicago området. Hun døde i april 1985 i Des Plaines, Cook County, Illinois.
Der findes ingen efterkommere her, der kan fortælle historien.