Magrethe - kittaogsven

Min mor holdt meget af sin bedstemor, så da Margrethe blev gammel, flyttede hun til Hobro, hvor hun fik en lille taglejlighed i vores hus. Hun flyttede ind, da jeg var omkring 4 år.

På fæstegården i Sønderøkse var der altså 5 børn fra 1815. Thomas fra Thomas Bisps første ægteskab, Margrethe Marie, Just og Maren.

Magrethe var 6 år, da hendes mor blev slået ihjel. Da hendes far blev kørt væk til Hjørring Arrest den 4. juli 1821, var hun forældreløs. Gården med matrikelnummer 9 i Sønderøkse var herefter ubeboet, indtil hendes storebror Thomas fik lov til at købe gården. Hun har sikkert boet hos farbror Søren, der var selvejerbonde på matrikel 10.

Fattigprotokollen for Brovst sogn har ikke en fortegnelse over sognets plejebørn, så vi ved ikke, hvor hun boede, og hvad plejeforældrene fik i vederlag. Der er ingen tvivl om, at Magrethe har følt sig forladt, sorgfuld og hjælpeløs. Omverdenens fordømmelse har givet været stærkere dengang end i dag, så Magrethes barndom har ikke været let.

Jeg har fundet en podcast, som hedder: En morder i familien. Selvom podcasten handler om nutiden, så kan denne indledning ramme plet:

Magrethe blev konfirmeret i 1830 - 15 år gammel - og her står der ikke navn på hendes forældre, men dette:

Storebror Thomas og hans kone Ane Cathrine Andersdatter var altså hendes plejeforældre. Hendes fornavns stavemåde er forskellig i kilderne. Hun er sikkert blevet kaldt Grethe. Det gjorde min oldemor i hvert fald.

Det ser ud til at Magrethe havde gode skolekundskaber. Præstens karakter var: "meget vel oplyst, flittig og sædelig".

På samme tidspunkt var Maren malkepige på Vilsbækminde. Magrethe Marie var tjenestepige i Sønderøkse, og Just var rejst fra sognet.

Niels Jørgensen var ejer af matrikel 13 i Sønderøkse, så der har ikke været mange meter for Magrethe til barndomshjemmet.

I 1845 arbejdede Peder Jepsen stadig på Vilsbæksminde, hvor han var 'kudsk'. Magrethe havde fået plads på Langeslund Hovedgård som tjenestepige i hovedhuset, ikke som landbrugsarbejder som f.eks. malkepige.

Mon Magrethe vidste, at det var hovedgårdens ejer, Arendt Plesner, der med et brev til Herredsfogeden startede retssagen mod hendes far?

Mon Arendt Plesner vidste, at han havde ansat hustrumorderens datter?

Ved folketællingen 1. februar 1850 var hun husholderske hos en gårdmand i Sønderøkse. Her havde hun fået lov til at tage Jens Christian med. - Barn ingen hindring. - Det er set før, at man som husholderske blev gift med enkemanden, men det blev Magrethe ikke.

Herefter fulgte de bedste år i Magrethes liv. Hun fødte 3 børn:

Det er et meget unøjagtigt skifte. Værdierne blev ikke talt op, men løseligt sat til 100 rigsbankdaler. Der var udgifter til en gæld til Jens Christian Svendsen på 30 rbd. Det var ham, der havde været plejebarn i familien. Desuden var der en gæld til Anders Thomsen i Vedsted på 20 Rbd. Når der blev trukket gæld og omkostninger til skiftet fra, var der 45 Rbd. til arv. Her fik enkemanden 22 Rbd. 3 mark og 6½ skilling. Der var forskel på, hvad sønner og døtre arvede. Jens Christian og Christen fik 9 Rbd. og 2 6/10 skilling. Marie fik 4 Rbd. 3 mark og 1 3/10 skilling.

Lars ville først sidde i uskiftet, men ombestemte sig. Derfor er sætningen om uskiftet bo streget over, der skulle være et skifte, når man giftede sig igen.

Lars blev gift den 19. oktober 1856 med Kirsten Gregersdatter. Han var 37 år, og hun var 53 år. Det var en stor aldersforskel. Måske var det ikke den store kærlighed, men en praktisk foranstaltning.

Kirstens første mand døde 1852, 89 år gammel. Han var 40 år ældre end hende. Han var fæstegårdmand i Hjortdal Sogn, Thisted Amt. Det er jo temmelig langt væk fra Brovst, så hvordan finder Lars og Kirsten sammen? Ved folketællingen i 1855, boede Kirsten stadig i Hjortholm Sogn. I ægteskabet med den første mand var der kun én datter, hun var i 1855 tjenestepige på en gård i Brovst Sogn. Havde hun fungeret som formidler af kontakten? Det her var før Tinder.

Ved folketællingen i 1860 boede Kirstens datter hos dem:

Dette er interessant, fordi Kirsten på et ukendt tidspunkt følger efter dem. Hun er ikke skrevet på afgangslisten i Brovst Sogn, men på tilgangslisten i Torslev Sogn den 14. april 1869. Datteren, svigersønnen og 2 børn flytter samtidig, fordi svigersønnen var blevet husejer. De kom alle fem fra Haverslev Sogn.

Hvis Kirsten og Lars ikke var blevet skilt med papir på sagen, så var de i hvert fald ikke mere samboende.

Kortet til venstre dækker perioden 1816 til 1861

Kortet til højre dækker perioden 1861 til 1900

I 1868 var Lars ikke mere samboende med Kirsten Gregersdatter, og nu ville han gerne være selvejer, men på et mindre husmandssted. De ejendomshandler, der finder sted her er fuldstændig uoverskuelige for mig, så jeg har fået hjælp af Per Maack til tolkning:

Herefter var det datteren Marie og hendes mand, der overtog husmandsstedet.

Da Magrethe blev gift med Lars i 1850, fik han endelig en tilværelse i en kernefamilie. Efter moderens død i 1855 blev han boende hos Lars på fæstehusmandsstedet.

Efter 1860 kom Jens Christian ud at tjene. Den 1. november 1862 blev han skrevet på afgangsliste fra Brovst Sogn. Her havde han været tjenestekarl på en gård i Røgild. Jensine Pouline Jensdatter havde også tjent i Røgild. Hun blev senere hans kone. Var de allerede kærester på dette tidspunkt?

De skulle til Åby Sogn.

Ved vielsen tjente de 2 forskellige steder, han var 25, og hun var 23 år. Om ham stod der: Attest fra Åby Sogneraad er uden Gjæld til fattigvæsenet. Han skulle altså tilbagebetale et beløb til Brovst sogn, fordi han havde været anbragt i plejefamilie de første år af sit liv. I dag forekommer det fuldstændig uretfærdigt.

Ved folketællingen i 1870 var adressen 'Røde Hede'. Jeg har talt, at der lå 20 husmandsbrug med den adresse, så Jens Chr. og Jensine har ikke være alene.

Det ser ud til, at Jens Christian må klare sig selv økonomisk uden stedfaderens hjælp. Det er deres tidligere husbond Peder Christian Gregersen, der har pant i gården.

De flyttede altså ind i et hus uden kakkelovn. Det var før købekontrakten var gyldig. Hvordan har de overlevet den første vinter?

Jordarealet var større, end hartkorn angivelsen angiver. Arealet svarer til 10 fodboldbaner, men jorden må være af dårlig landbrugsmæssig værdi. Huset lå på et fladt område og var hævet havbund dannet ca. 9000 år før vor tidsregnig. Det har været sandet jord, måske eng eller hede. Det har ikke været nogen nem opgave at få et udkomme af ejendommen. Jens Christian købte ikke mere jord for at få et rentabelt landbrug. Han må have skaffet sig indtægter ved siden af for at forsørge en stor familie.

Når man tænker på, at disse børn voksede op på et husmandssted med meget lidt jord, er det flot, at 8 blev voksne. Kosten har været ensidig og simpel: grød, kartofler, grønkål - og meget lidt kød. Huset har sikkert været fugtigt og usundt at bo i. Mange fik på den tid tuberkulose pga. boligforholdene. Der har ligget mange børn i hver alkove. Det ser ud til, at børnene har holdt sammen, - også da de blev voksne og boede i hver deres verdensdel. Der blev skrevet breve og sendt billeder.

De har alle måttet arbejde med på gården, men det ser ikke ud til, at de kom tidligt ud at tjene. De var alle hjemme til 14 års alderen ved folketællingerne, men de kan jo godt have været ude og tjene i sommermånederne.

Familien fik ikke fattighjælp. Det er helt sikkert, at hvis de havde fået ganske få penge i hjælp, ville det være noteret i folketællingerne.

Min oldemor tjente på herregården Bratskov i år 1900. Her blev hun uheldigvis/heldigvis besvangret, som det hed. Den udlagte barnefader var kun 17 år, Margrethe var 22. Han vedkendte sig ikke faderskabet, så derfor blev han dømt ved en retssag til at være far og betale alimentationsbidrag. Ved retssagen magtede Margrethe ikke af psykiske årsager at møde op. Derfor måtte Jens Christian træde til.

Hun hjalp sine søstre med at komme til Racine.

Frederikke rejste med mand og 1 baby. Afgang 23. maj 1907. Det er pigen til højre. Frederikke boede i Racine til 1949, men døde i Iowa, hvor hun netop var blevet gift med sin 3. mand. Hun besøgte familien i Danmark i 1949. Hun rejste med sin bror Søren, og de var i Danmark i 6 måneder.

Jeg synes hun er utrolig smuk, og der stråler en karisma ud af billedet. Hendes livsvilkår har også været barske. Hun er vokset op på et fattigt husmandsted i Åby sogn. Moderen døde, da hun var 11 år. Hendes små søskende døde, kun broderen Martin blev voksen. Han emigrerede til Texas i 1869, - deres far og stedmor fulgte efter i 1878, for at bo hos Martin. Så hun var i realiteten familieløs.

Det må have været en stor sorg, at 5 børn udvandrede, men Margrethe blev. I 1909 flyttede flyttede forældrene som sagt ind på gården i Mou Kær. Jens Christian tjente penge som tækkemand, så længe han kunne, så de har i de første år ikke ligget Margrethes familie til last.

Jensine døde 4. maj 1922, 77 år gammel. Hun var gift med alderdomsunderstøttet Jens Christian Pedersen. Folkepensionen blev først indført 1934. Så i Sognerådsforhandlingsprotokollen blev hver enkelt sag vurderet.

Jens Christian døde 17. oktober 1938, 95 år gammel. Nu var han aldersrentenyder. Og der var ikke noget fattigt ved det.

Omtrent samtidig flyttede Margrethe og Jens Christian til et andet hus på Mou Kær. Det lå på den anden side af vejen.

FT 1901: Stadig mølleriejer i Arentminde. Ejer af matrikel 1az.

FT 1906: Husmand. Sønnen Niels driver møllen. Ejer af matrikel 1az.

Marie døde 27. april 1913 på matrikel 1x. 59 år gammel. Ingen jordpåkastelse.