Svens familie 1

Slægt > Familiefotos

Anegalleri
Svens fars familie

At finde personer i kirkebøger og folketællinger sætter navne og tal på ens slægt.
Men har man et billede af en person, så bliver historien pludselig levende - får krop og sjæl.
På denne side vil vi sætte billeder ind, der for os har haft stor betydning.

Oldemor på min fars side

Engeline Christine Jacobsen, født Sørensen
1860 - 1935

Vi har kendt hendes livshistorie længe, men da vi for nogle år siden fik dette billede af en fætter, blev hendes styrke endnu mere klar.

Efter min mening et stærkt, fotografisk velkomponeret og smukt belyst portræt.

Kort fortalt blev Engline enke i 1901 efter købmanden i Sdr. Sejerslev. Hun havde da 9 børn i alderen 15 til 0 år. Hun var med ét kolonialhandlerske og måtte forsørge sig selv og sine børn. Mange ville gifte sig igen, men det gjorde hun ikke. Hun blev ret vel-havende, så hun må have været en dygtig købmand. I 1915 døde en af hendes sønner i Osnabrück på et felt-lazaret. Han var nogle måneder tidligere blevet såret på Østfronten. Han var en af de dansksindede sønderjyder, der blev tvangsudskrevet til militærtjenese under 1. verdenskrig. Engeline havde penge nok til at få liget bragt hjem, så hendes søn kunne blive begravet på Emmerlev Kirkegård.
Se mere.

Købmandsfamilien omkring 1890.

Familien Stabenow fra Lütjenburg i Tyskland ejer dette unikke billede.

Carsten Nielsen Jacobsen døde 4. marts 1901, 35 år gammel. Engeline satte denne sorgfulde dødsannonce i Flensborg Avis:

Mine bedsteforældre på fars side

Jacobine Johanne Petersen,
født Jacobsen
1886 - 1970

Laust Sørensen Petersen

1871 - 1956

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, havde Johanne på 28 og Laust på 43 fire børn. Vi ved, at farfar var med i krigen, men har ingen oplysninger om hans krigsdeltagelse. Han har pga. sin høje alder sandsynligvis været tilknyttet de såkaldte landstormtropper, dvs. han har sikkert været beskæftiget med transport, bevogtningsopgaver o.lign. bag fronten. Disse funktioner var også farlige. Der blev aldrig talt om, hvad han havde oplevet under krigen.

Disse to billeder er sikkert taget kort tid før, han blev sendt i krig.

Det betød meget for min oldemor i

Sdr. Sejerslev, at familien kom til fotograf.
Her er et smukt billede af min farmor
som unge pige.

Et amatørbillede af min farmor, Johanne. Hun har min far på armen. Billedet er taget, mens 1. verdenskirg rasede, og min farfar var ved fronten. Johanne havde 4 små børn, da krigen brød ud. Hun måtte drive marskgården, der lå meget isoleret på et højt værft et par km sydvest for Møgeltønder. Hun havde sikkert hjælp af farfars morbror, der boede på gården. Desuden havde hun fået tildelt russiske krigsfanger som medhjælp. Da gården lå så øde, har de nok boet der. Om vinteren var værftet en ø, idet digerne ved Vidåen ikke var bygget, hvorfor markerne hvert år blev oversvømmet. Man måtte sejle eller stå på skøjter for at komme i land.

Gården hed Pokkenbølgård og var engang en prægtig marskgård. Desværre blev den meget ødelagt i orkanen 1999 og har lidt under marskens afvanding, så der er store sætningsskader. Billedet har jeg taget i 2012, hvor gården var under genopbygning.

2 små prinsesser viser børnemode.

Det er mine fastre, som jeg aldrig har kendt:

Martha Petersen født 28. april 1911

Engeline Kristine Petersen født 25. oktober 1912

Gad vide, om Laust har haft dette herlige billede af sine 4 børn med i feltbagagen?

Billeder er taget ca. 1916.

Martha (t.v.) druknede 17. juli 1931 under badning i Solvig Mølledam øst for Tønder. Hun var da tjenestepige på "Skovgård" nær Løgumkloster.

Engeline - til daglig blot Inge (t.h.) blev 22. november 1933 kørt ihjel af toget på Døstrup Station nord for Tønder. Hun var postelev på posthuset nær stationen.

Jeg husker meget tydeligt disse to portrætter, som hang på væggen hos min farmor. Jeg elskede at besøge hende i aftægtshuset et par hundrede meter fra mit fødehjem. Hun lærte mig bl.a. at sy korsstingsbroderier. Vi hyggede os meget sammen, - det var kvalitetstid.

Dette er det sidste billede, jeg har af min farmor. Jeg har taget det en gang midt i 60’erne, hvor hun fejrede juleaften hos os. Fra 1960 til sin død i 1970 boede hun i De gamles Hjem i Bylderup-Bov.

Det betød altid meget for hende at være pænt klædt.