Elsine Mathea Pedersen

Slægt > Emigranter USA 2

Kittas farfars kusine:

Elsine Mathea Pedersen
1878 - 1965

Det var ikke let at bo i USA med specielle danske navne, i familien blev hun kaldt Thea. Hun var Ane Marie Andersens ældste datter, og deres liv hang nøje sammen. Det er derfor en god idé at læse moderens historie først.

Theas liv har været meget interssant at forske i, fordi hun klarede at være enlig mor, der skulle forsørge 2 små piger. Hun blev svigtet af faderen til de 2 piger, og i 1901 og 1902 har det været en meget vanskelig situation at være i.

Thea voksede op på et lille husmandssted i Rostrup By i Himmerland. Hun var ældste barn. Gården var ikke stor nok til at skaffe mad på bordet, så faderen måtte arbejde som daglejer ved siden af. Hun fik 6 søskende, men 2 døde som spæde. 1. marts 1892 døde hendes far, og 10. april blev Mathea konfirmeret i Rostrup kirke. Da det har været en fattig familie, har hun helt sikkert skullet ud at tjene, måske også før konfirmationen. Moderen fik et uægte barn i 1894 og var her på fattighjælp, så Mathea har helt sikkert skullet aflevere en del af lønnen hjemme hos moderen.

I 1897 var Thea 19 år, og hun rejste første gang med damperen til USA. Med på denne rejse var hendes mor og 4 af hendes søskende. Desuden faderen (Jens Peter Hyberts) til moderens uægte datter og 3 af hans børn. Hele familien rejste under efternavnet Hyberts. Rejsen er beskrevet på Ane Maries side.

De ville bosætte sig i Portland i den lille stat Maine. Her boede mange af Jens Peters børn allerede, og her blev moderen gift med Jens Peter en måned efter, at de var ankommet til USA.

Jens Peter og Ane Marie rejste tilbage til Danmark en gang i løbet af år 1900. Med på rejsen var alle Ane Maries døtre.

For Mathea blev det skæbnesvangert. For hende var de næste 1½ år sikkert en fuldstændig lykkelig periode, men det fik store konsekvenser for resten af hendes liv.

Arbejdsmæssigt var hun meget heldig. Ved folketællingen 1. februar 1901 får vi gode oplysninger. Hun arbejdede da på C.W. Obels fabrik i Aalborg. I folketællingen står der ”arbejderinde paa C.V. Obels Tobak”. Hun boede Klokkestøbergade 24, hvor hun i forhuset havde et loftsværelse. Hun flyttede til Aalborg i 1900 fra De Forenede Stater.

I dag er Klokkestøbergade et dyrt og romantisk sted at bo.
Det var nok ikke særlig romantisk eller komfortabelt at bo på et loftsværelse.

Billedet er hentet på Aalborg Stadsarkivs hjemmeside

Når man er forelsket, går alt som en leg, og forelsket det var Mathea. Hun havde fået en kæreste, der var murer som hendes stedfar. Han hed Christian Peder Jørgensen. Han lovede guld og grønne skove, og snart var Mathea gravid. Ved folketællingen 1. februar 1901 var hun i 7. måned, og arbejdede altså på fabrikken uden at blive bortvist.

Hun fødte en lille datter 15. april 1901.

Sådan står der i kirkebogen for Vor Frue Sogn i Ålborg. I anmærkningerne står der: Timaanedersdagen før Nedkomsten i Aalborg. Skr. af 8/4 1901. Anmeldt 28/10 03 uden Resultat af Statamtet.

Pigens navn blev skrevet ind i Rostrup Sogn, hvor hun blev døbt den 25. august. Mathea’s adresse fremgår ikke, men hvis hun har boet på loftsværelsen i Klokkestøbergade med sin nyfødte datter, har det ikke været gunstigt efter vore dages standarder.

Pigen fik det flotte navn, Erna Thomine Alfrida Jørgensen. Faderen var en af fadderne, så her viser han for familien og præsten, hvem han er, og at han anerkender faderskabet. Han var ikke gift med nogen på dette tidspunkt. Mathea har fundet for hende betydningsfulde personer til at være faddere: Lærer Pedersen af Vraa og hans kone, Bager Anders Pedersen af Rostrup og hendes stedsøster Inger Marie Hyberts.

Under dåbshandlingen kan det være, Mathea har haft lidt kvalme. Hun var nemlig allerede gravid igen. Nu ville det være altafgørende for hende at blive gift med faderen, men det skete ikke. Den rigtige historie kender jeg ikke, men Mathea blev svigtet.

Mathea og lille Erna på 7 måneder rejste med moderen og 3 søstre tilbage til Portland. Den 30. november sejlede de fra Liverpool og ankom til Portland den 10. december. Måske havde Christian Peder Jørgensen lovet at komme til USA på et senere tidspunkt, måske var Mathea allerede på dette tidspunkt klar over, at han havde svigtet hende.

Mathea rejste altså med et barn på 7 måneder. Hun var gravid, så det kunne ses. Selvfølgelig rejste hun som ”wife” og ikke single. Hun bragte 15 Dollar med ind i USA, så det var godt, at Jens Peter Hyberts (stedfar) havde sørget for en bolig til familien, 93 Oxford Street. Dette stod på passagerlisten, og adressen fremgår også af US City Directory 1902 i Portland.

Alle Matheas biologiske søskende var nu samlet i Portland. Fem af Jens Peters børn boede også i byen, så de har kunnet fejre jul sammen.

Mathea fødte sit andet barn den 21. april 1902. Den lille pige kom til at hedde Lillian. Det blev senere til Lillie.

Fødselsattesten er ret interessant. Matheas navn er blevet skrevet ind som Martin Petersen. Om faderen oplyser Mathea følgende:

Navn: Christ Peter Jörgensen

Født i København

Boede 93 Oxford Sr.

Erhverv: sømand

Navnet var rigtigt, men hvem var det, der boede på Oxford Street, - var det ikke kun moderen og barnet? Var Christian blevet sømand og ikke murer? Eller var det lettere at forklare, hvorfor han ikke befandt sig i Portland, hvis han var sømand? Var han født i København, eller havde han spundet Mathea ind i løgne?

Alt dette var vel mere, end de fleste kvinder kunne klare i 1902, men Mathea var en fighter. Hun kæmpede for sine børn.

I adressebogen stod der i 1903, at Jens Peter Hyberts og familien var flyttet til Sanford, 30 km fra Portland. I 1904 findes familien ikke mere i Portlandområdet.

Da returrejser ikke er registreret og lagt på nettet, må jeg gætte på, at Mathea og hendes døtre + Jens Peter og moderen med de 3 yngste søstre igen er taget til Danmark. Ydermere må det være sket efter 25. september 1904, idet Mathea fik sin datter døbt i en dansk lutheransk kirke i Portland på denne dato (St. Ansgar Church).

Jeg kan forestille mig,

at det har været svært for Mathea at få arbejde og blive accepteret i Portland,
at hun har villet konfrontere faderen med nogle økonomiske konsekvenser af hans adfærd, dvs. betaling af børnepenge,
at hun har vidst, at hun til hver en tid har kunnet skaffe sig arbejde på C.W. Obels Tobaksfabrik, hvor vilkårene for arbejderne var bedre end andre steder osv.

Hun havde brug for Jens Peters hjælp ved en eventuel retssag. Han var murer som faderen, og som mand/far kom man bedre igennem overfor myndighederne. Hvis pigernes far ikke kunne findes, skulle sognet betale alimentationsbidrag. Derfor blev Jens Peter og Ane Marie i Danmark til august 1906. Det betød også, at der var nogle til at passe børnene, mens de var helt små.

Hvem var pigernes far?

Christian Peder Jørgensens identitet har jeg nu 100% på plads. Hans navn er skrevet ind i Alimentationsjournalen, og heraf fremgår det, at børnebidraget kun var 40 kr. om året, mens det normale på dette tidspunkt var 60 kr. Det ser ud til, at han kun betaler 1 gang for ½ år, så med mindre de har klaret tingene ved en privat ordning, må man sige, at han løb fra ansvaret i mere end en forstand.

Christian Peder Jørgensen var født i Hals Sogn, Aalborg Amt 11. december 1877. Han var selv et uægte barn og voksede op med en enlig mor. Da Mathea havde forladt Danmark i november 1901, havde han travlt med at finde en ny kæreste. Han fandt en pige fra sit fødesogn, som 24. juli 1903 fødte en lille pige, som han var far til. Igen var han fadder til dåben, men denne gang giftede han sig med pigen. I årene fra 1904 til 1912 boede de i Nørre Tranders Sogn, ganske tæt på Matheas bopæl i Ålborg. Christian blev far til 5 børn i dette ægteskab. I 1916 var han blevet landmand og fisker og var flyttet nord for Limfjorden. Han døde 4. september 1957.

Jeg tænker, at Erna og Lillie aldrig mødte deres far. Men jeg er ret sikker på, at de var trætte af deres efternavn: Jørgensen

Mathea med sine 2 døtre

efter de er ankommet til Danmark.
På bagsiden står der med
utydelig blyantsskrift:
Mathea Pedersen og så en
adresse, som ikke er tydet.

I 1906 var arbejdstiden 60 timer om ugen. Hvis Mathea arbejdede så mange timer, har der ikke været ret meget tid til at sørge for pigernes opvækst. Erna var i 1906 5 år og Lillie 4 år.

Ved Folketællingen i 1906 boede hun Skomagergade 9, 2. sal. Det var den adresse, der var skrevet ind i Alimentationsjournalen. Det interessante i denne folketælling er, at i lejligheden nedenunder boede Christian Nielsen Siggaard og hans husbestyrerinde og hans voksne søn. Jeg tror, at Matheas piger blev passet af husbestyrerinden, mens de var små. Folketællingen i 1906 har ikke så mange oplysninger. Mathea var fabriksarbejderske, men det er desværre ikke oplyst, hvor hun arbejdede. I øvrigt var det Christian Siggaard, der ejede bygningen.

Ved folketællingen i 1911 boede hun i forhuset Skolegade 9 i Aalborg. Skolegade lå dengang i nærheden af Budolfi Kirke. I lejligheden nedenunder boede Christian Siggaard. Han må have solgt sin ejendom i Skomagergade og Mathea er flyttet med til denne adresse.

Billede af Skolegade, hentet fra Aalborg Stadsarkiv.
Fotograf: H. Tønnies

Da Christian Siggaard var en vigtig ven, har jeg taget ham med i udsnittet. Han var murersvend, og Marie Sørensen var hans husbestyrerinde og desuden dameskrædderinde. Her har pigerne givet været, når de kom hjem fra skole. Marie har lært Lillie at sy, er jeg sikker på. I Lillies nekrolog stod der, at hun havde lært at sy i Danmark.

I folketællingen kan man desuden se, at Mathea ankom til Ålborg 1904, og hun forud for dette år havde boet i Amerika. Hun registrerede sig selv som ugift, og hun var fabriksarbejderske på C.W. Obel.

Illustration lånt fra bogen:
Tobakken og byen

Foto af kvinder, der laver cigarillos på C.W. Obels Tobaksfabrik, hentet på Aalborg Stadsarkivs hjemmeside. Billedet er fra perioden før 1920.

Kvinderne fik lavere løn end mændene og var som regel ufaglærte. Hvad hendes arbejde har bestået i, og om hun har kunnet stige i graderne, er umuligt at vide.
Arbejdsforholdene og lønnen var dog bedre end på andre fabrikker på den tid. I 1916 oplyste hun til passagerlisten, at hun var ”cigarmaker”. Da der ikke var kvindelige cigarmagere på den tid, kan det være, hun har lavet cigarillos (små cigarer). Det var nemlig kvindearbejde.

Rejse til USA 1912

Fra 1909 til 1910 opholdt Matheas mor sig igen i Danmark. Og i 1912 rejste Mathea til USA på familiebesøg. Det er kun Lillie der er med på passagerlisten, hvor var Erna? Det har jeg ikke fundet ud af. 15. august sejlede de fra København, og de ankom de til New York 29. august med damperen C. F. Tietgen.

Hun oplyser navnet på sin ven: Christian Siggaard, som boede i lejligheden under Mathea. Hun skulle til Portland og besøge sin far Jens Peter Hyberts i Portland. Hun havde selv betalt sin billet, og medbragte 25 dollars. Hun havde tidligere været i USA fra 1897 til 1904. Hun var single, højde 4 feet og 11 inches, hun havde lyst hår og blå øjne.

De ældste billeder, jeg har af Mathea og nogle af familiemedlemmerne, må være disse 2 her. Mathea har skrevet navne på det ene billede, men desværre ikke på det andet. Jeg gætter på, at billedet er taget under opholdet i Portland 1912. Jeg bygger dette på, at Lillie endnu ikke er blevet voksen, og jeg ved fra rejsepapirer i 1916, at hun blev højere end Erna. Erna er også med på billedet, så hun er jo så rejst til Portland på en eller anden måde. Anna, Dagmar og Marie var Matheas søstre, og Julie var stedsøster. Hvem børnene er, ved jeg ikke, da ingen af søstrene havde børn, men mændene må være Anna, Dagmar og Julies ægtefæller. De var også immigranter fra Danmark.

Hent stort billede med navne her.

I Aalborg igen

Måske vendte de først tilbage til Aalborg i 1914. Her har jeg hele 3 kilder til at fortælle noget om hendes liv. Den første vedrører Ernas konfirmation. Hun blev konfirmeret 11. april 1915 i Budolfi Kirke. På dette tidspunkt boede de stadig Skolegade 9. Moderen var ugifte Elsine Mathea Pedersen og faderen murer Christian Peder Jørgensen.

1. februar 1916 var der folketælling, og her får vi nye oplysninger. Hun boede nu Absalonsgade 13 i forhuset og helt oppe i gavlen. Hun var enke og havde fået nyt arbejde. Hun var fabriksarbejder hos Langer (C. Langer og Co., som var en tekstilfabrik).

Hun tjente 1200 kr. om året, hvilket var en rigtig god løn for en kvinde. Jeg har ledt efter, hvad en mandlig cigarmager tjente i 1916. Der var en, der tjente 1300, en anden tjente 1450 og en tredje 1600. Dette nævner jeg for at have et sammenligningsgrundlag. Mange mænd tjente mindre end hende, - ja Mathea var i mine øjne en stærk og frigjort kvinde. Der findes også skatteoplysninger i folketællingen i 1916, og Mathea betalte 27,60 kr. i kommuneskat og 6 kr. i statsskat.

Lillie blev konfirmeret 16. april 1916. Nu var familien flyttet til Fredericiagade 1. Forældrene var: ”afdøde murermester Christian Jørgensen og hustru Elsine Mathea Pedersen”.

Så var alting på plads for Lillie - fødselsattest og konfirmationspapirer stemte overens.

Alle 3 var nu klar til et liv i USA.

Endelig emigration

Vestkajen Københavns Frihavn, billeder hentet her.

Mathea, Erna og Lillie rejste over til familien i Portland i efteråret 1916. Forinden havde de boet hos ”aunt Caroline Christensen”, dvs hos min farmor og farfar, hvor Caroline også boede. Så der har været trængsel i lejligheden på Haldbakken i Hobro. De sejlede med ”SS Oscar II” 19. oktober 1916 fra København. Det var midt under 1. Verdenskrig, og det var bestemt ikke ufarligt at krydse Atlanten. Tyske ubåde gik ikke af vejen for at skyde en Amerikadamper ned. 7. maj 1915 sænkede tyskerne Lusitania 18 km øst for Irlands kyst, og mere end 1198 mennesker omkom. I alt var der 1900 passagerer og besætningsmedlemmer ombord. Det viste sig, at dette skib - ud over passagerer - medbragte store mængder ammunition ombord til de allierede tropper i Europa.

Mon Mathea tænkte over dette under denne sørejse. Måske var det derfor, hun ikke ville sejle med Cunard Line, men valgte D.F.D.S.

Mathea oplyste, at hun havde foretaget rejser i 1900 og 1914. Hvis det skal passe med de kilder, jeg har fundet, må det være rejser fra USA til Danmark.

Matheas 2 døtre var 14 og 15 år (på passagerlisten skrevet 1 år ældre). De var noteret som ”servants” -

mon de har arbejdet som tjenere ombord. Mathea har opgivet, at de skulle bo hos hendes svoger Christian Larsen på adressen 104 Wilmot, Portland, Maine.

De ankom til New York 1. november 1916.

Livet i Portland

Hvor meget engelsk kunne disse 3 nye indbyggere. Hvis de har opholdt sig i Portland fra 1912 til 1914, må pigerne have gået i skole i Portland, så har de lært sproget på den naturlige måde.

Mathea hed nu Martha i adressebogen og i folketællingen i 1920 og 1940. Allerede i 1917 havde hun fået sin egen bolig. I 1917 var hun frøken, men fra 1918 og fremefter blev hun skrevet som Mrs. og widow, selvom hun ikke var nogen af delene. Familien accepterede fuldt ud hendes status som enlig mor, men der var ingen grund til, at alle skulle kende historien.

Hendes døtre brugte ikke efternavnet Jorgensen, men kaldte sig Johnson. Det har derfor været svært at finde dem i kilderne. Erna har jeg ikke fundet før 1924. Deres fornavne var ofte skrevet forkert. Først for nylig har jeg fundet dem i folketællingen i 1920, som fandt sted 9. januar.

Census 1920 Portland, Cumberland County, Maine, USA
Peterson, Martha, head, 49 years, widowed, immigration 1917, Alien, born in Denmark, can read and write English, Houseworker, General, rent her home, lived 60 Monument
- , Anna, daughter, 18 years, single, immigration 1917, Alien, born in Denmark, can read osv., operator, Overall Fac.
- , Lillian R., daughter, 17 years, single, immigration 1917, Alien, born in Denmark, can read osv., operator, Overall Fac.

Efternavnet er blevet skrevet med amerikansk stavemåde, og pigerne har fået moderens efternavn. Erna er blevet til Anna. Lillie var ikke født i Danmark, Mathea var 41 år og ikke 49 osv. Mathea og Erna var ikke alien, Lillie var automatisk amerikansk statsborger, fordi hun var født I Portland.

Adressen var rigtig nok, og jeg må gå ud fra, at deres erhverv stemmer med virkeligheden. Mathea ernærede sig ved husligt arbejde, og pigerne var ansat i en virksomhed som telefonpassere. De må altså allerede i 1920 være fuldt befarne i sproget. Hvad Matheas job har været, er ikke nærmere defineret.

US City Directory hjælper ikke med at finde ud af, hvad Mathea har levet af i Portland. Det er derfor vigtigt at kende nogle af hendes oldebørn. En af dem har fortalt mig, at hun arbejdede for Henry og Adeline Bond Rines i Portland.

De havde et stort forretningsimperium. De ejede hoteller og radiostationer. Mathea skulle have passet familiens 2 børn, William (født 1917) og Mary (født 1918). De boede i dette smukke hus. Da de byggede en større villa et andet sted i byen, blev dette hus indrettet med værelser til udlejning, og det blev Matheas job at bestyre dette. Se mere.

Erna blev gift med Harold Pennington Slipp 31. januar 1924. Derefter blev hun, som det var almindeligt dengang, hjemmegående husmor. I 1925 fik de en søn, og i 1930 endnu en søn.

Jeg har et par billeder af Erna og hendes familie, og her kan man se, at Erna var en smuk kvinde, der klædte sig moderigtigt.

Klik på billederne.

Lillie boede på samme adresse som Mathea i rigtig mange år. Hos hende står der et erhverv i US City Directory. Udover operator, var hun stitcher eller switcher og fra 1930 seamstress.

Fra Catherine Petzinger Pitts har jeg fået en forklaring på, hvad en stitcher eller switcher lavede:

”I think, these are occupations in a garment factory. There has been a large factory on Portland that made women's blouses. I think, a switcher was someone who changed the thread spools on the large machines and a stitcher operated a type of sewing machine.”

En seamstress er en syerske. Fra en pårørende i Portland ved jeg, at hun arbejdede som skrædder i dette firma fra 1930 til pensionsalderen: Porteous, Mitchell, and Braun in Portland (the largest department store north of Boston).

Lillie arbejdede i denne smukke bygning.
Bygningen er opført 1904, og postkortet her
må være fra omkring 1912.

Familiebesøg i Danmark 1928

Mathea rejste alene til Danmark i 1928. Det må have været vigtigt for hende at gense familien og sit fædreland. På passagerlisten stod bl.a.: Pedersen, Elsine Mathea, 49 år, enke, ankommet til Danmark 4. maj 1928, havde sidst boet i Portland, Maine, hendes nærmeste pårørende var hendes onkel Anders Andersen, Døstrup, hun havde selv betalt billetten, var i besiddelse af 50 dollars, boede 20 Oxford St. Portland.

På hjemtuen sejlede hun med SS Frederik VIII fra København 3. august 1928 og ankom til New York 10. september 1928.

Hun var altså ca. 2 måneder i Danmark, og fra dette besøg er der en del billeder. Anders Andersens svigersøn, Hans Hansen, havde bil - en Ford T, hvilket sikkert har lettet tranporten til andre familiemedlemmer. De fleste billeder er fra gården i Døstrup. Se dem i stor størrelse ved at klikke på galleriet.

I Portland igen

Det er ikke lykkedes at finde Mathea i folketællingen i 1930, men ifølge adresselisten boede både hun og Lillie 130 Cumberland Av.

Hvor de i tyverne flyttede konstant, har de nu en stabil adresse, og Mathea sendte billeder hjem til familien i Danmark af huset set udefra.

Huset er et stort hus med flere lejligheder. Jeg tror, huset eksisterer endnu, og her er billeder fra Streetview.

Mathea holdt forbindelse med min familie i Hobro i 1930’erne. Hun sendte billeder hjem, og jeg synes, man kan genkende huset fra Streetview.

Her kommer nogle af billederne i et galleri, og bagsiden følger lige efter billedet, hvis Mathea har skrevet en tekst bagpå. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

I Portland var der et område, der hed ”The Danish Village”.

Dette ville Mathea gerne fortælle om til sin danske familie. Området lå lidt udenfor daværende Portland og var tænkt som et område, hvor man kunne raste, desuden overnatte. Det findes ikke mere, da det meste brændte i 1947.

Grunden til, at Mathea syntes, at den danske landby var fantastisk, var desuden at det var Rines familien, der havde bygget byen. På side 83 på dette link, står der en masse om det. På side 93 findes et familiefoto, der viser Henry og Adeline Rines med de 2 børn. Det var disse børn, Mathea havde passet.

Disse billeder blev sendt til Danmark:

Lillie blev gift med Robert E. Johnson 29. juli 1938. Hun var da 37 år, og han var 50 år. De fik ingen børn.

Mathea boede sammen med de to resten af livet. I 1938 var Mathea 60 år, og jeg gætter på, at Robert og Lillie forsørgede hende. Mathea har måske så i mange år sørget for husholdningen.

Disse billeder må være de sidste, der blev sendt til mine bedsteforældre. Flytninger kunne vel være medvirkende til, at man mistede kontakten med hinanden.

Jeg vil gætte på, at billederne er taget ca. 1938. Hun er her sammen med datteren Erna og hendes sønner Donald og Robert.

Jeg synes, man kan se, at Mathea var en person med karisma.

Efter Lillie og Robert var blevet gift, flyttede de alle 3 til Massachussett. Det kan jeg se ved folketællingen i 1940. Heraf fremgår det, at Mathea stadig kun er alien, altså endnu ikke har søgt om amerikansk statsborgerskab.

Census 1940, Arlington, Middelsex, Massachussett, 20 Parker Street
Johnson, Robert, head, 51 years, married, born in Virginia, home in 1935: Portland, Maine, Supervicor, Oil, income: 2000, rent his home
-, Lillie, wife, 37 years, married, born in Maine, home in 1935: Portland, Maine, None, Income: 0,-
Pedersen, Martha, mother in law, 62 years, born in Denmark, home in 1935: Portland, Maine, None, Income: 0,-

I 1942 var de alle tilbage i Portland. De boede i den sydlige ende af Portland: 59 Roberts St. Huset har jeg fundet på Streetview - måske det samme hus som lå der dengang.

Her boede de i mange år, i hvert fald frem til 1951. Herefter flyttede de en del. På alle adresserne ligger der stadig store huse med flere lejligheder.

Fra 1953 til 1954: 8 Devonshire St.
Fra 1955 til 1958: 72 Winslow St.
Fra 1960 til 1962: 5 Grand St.
Fra 1963 til 1965: 47 Falmouth St.

8. december 1963 døde Robert. Han blev 76 år, så den sidste tid Mathea levede, boede hun og Lillie alene i lejligheden: 47 Falmouth St.

Mathea døde 19. juli 1965, 87 år gammel.

Cindy fra Portland Room har ledt i aviser efter en nekrolog og dødsannonce, og det har hun fundet. Det er interessant, hvad der blev skrevet, - og hvad man ikke skrev.

Begge avis-klip findes i Portland Press Herald den 21. juli 1965. Det var den dag, begravelsen fandt sted.

Thank you, Cindy

Den danske kirke i Portland havde en meget lille menighed, og min familie må have været en ret stor del af menigheden. Det er lidt sjovt at tænke på.

Mathea blev begravet på Brooklawn Memorial Park. I deres database kan jeg se, at Mathea blev begravet i sektion c. Der må stadig være en gravsten, da hun optræder i databasen. Hendes 2 døtre og deres mænd er også begravet her, og ud fra numrene på gravene at dømme må de ligge tæt på hinanden:

Mathea: Sektion C   Lot number: 5 Grave number: B 4

Robert: Sektion C   Lot number: 5 Grave number: B 1

Lillie: Sektion C   Lot number: 5 Grave number: B 2

Harold: Sektion C   Lot number: 5 Grave number: B 8

Erna: Sektion C   Lot number: 5 Grave number: B 7

Shelly Sicily har hjulpet mig med at få dødsfaldet lagt på 'Find A Grave' og lavet en anmodning om foto af gravstenen.

Link til Find A Grave her.

Efterskrift

Det har været fantastisk spændende, men også besværligt at forske i Matheas liv. Hun var i mine øjne en stærk og usædvanlig kvinde. Hendes livs store kærlighed svigtede hende, og hun fik aldrig lyst til at gifte sig med en anden mand. Hun kæmpede for at forsørge sine døtre, og hun klarede sig godt.

Hvis jeg havde kunnet spørge Mathea, ville hun sikkert ikke være interesseret i, at jeg fortæller hele hendes historie som enlig mor. Heldigvis har tiderne ændret sig, så det nu er helt legitimt at få børn uden at være gift. I hvert fald i Danmark.

Erna og Lillie, der endeligt kom til USA i 1916, besøgte ikke siden deres gamle fædreland. Men jeg har fået at vide af deres familie USA, at de værnede om deres danske Bibel, og at de i fællesskab abonnerede på en dansk avis. Det har højst sandsynligt været Aalborg Stiftstidende.