Thomas Thomsen
Slægt > Livshistorier > Børnene
Thomas Thomsen
1803 – 1871
Læs først siden om hans far – Thomas Bisp, der blev henrettet en 22. juli 1822. Faderen havde slået sin kone Maren Justdatter ihjel med arsenik efter tjenestepigens tilskyndelse.
Det her er historien om at leve videre på trods af de voldsomme begivenheder i 1821 og 1822.
Sønderøkse by
Matrikelkortet viser hele Sønderøkse by med fæstegårdene på række, matrikel 3 til 14, og husfæsterne i en klump i den yderste ende af byen. Der var ved folketællingen i 1801 139 indbyggere, ingen smed, men 3 skræddere og 1 "tømmermand".
For 3 husstandes vedkommende var det enker, der ernærede sig af spinderi. Det er ikke oplyst, om nogen i byen fik fattighjælp.
Barndom
Thomas blev født på fæstegården i Sønderøkse, Brovst Sogn, matrikel 9 på kortet. Hans bedstefar var fæster på gården. Bedstefaderens navn var Søren Jepsen eller Jeppesen, og han var født i Søndermølle, men havde været bonde på gården i mange år. Ved folketællingen i 1787 så husstanden sådan ud.
Selvom bedsteforældrene havde været gift siden 1768, var der kun 1 datter, nemlig Thomas’ mor. Bedstefaderen døde, da Thomas var 5 måneder, og derefter var det hans far, der var bonden på gården.
Thomas var kun 2 år, da hans mor, Margrethe Marie Sørensdatter døde i barselsseng, så han har ikke kunnet huske hende. Margrethe Maries nyfødte søn, Søren døde et år gammel.
Hans stedmor var derfor den primære omsorgsperson i hans barndom. Der kom hurtigt 3 søskende til. Margrethe Marie blev født 1807, Just i 1808 og Maren i 1809, så Thomas har nok tidligt fået små opgaver i landbruget. De 3 næste børn døde før et-årsalderen. Børnedødeligheden var stor dengang, og det handlede ikke kun om, at de fattiges børn døde. Man vidste intet om hygiejne og bakterier, så derfor kunne smitsomme sygdomme spredes.
Fæstegården havde en pæn størrelse, og ingen af børnene kom ud at tjene. Der var ansat mindst 1 og måske 2 tjenestekarle og 1 tjenestepige. Stuehuset var rigtig stort 26 meter langt og 6 meter bredt. Der var 3 stuer, 1 kammer, køkken og bryggers.
Dagligstuen var den største stue, her opholdt man sig. Alle i husstanden sov i dette rum i 3 alkover, det var også spisestue og det rum hvor kvinderne forarbejdede hør og uld. Når dagens arbejde var forbi, blev der sikkert fortalt mange uhyggelige historier og Thomas har læst tekster fra bibelen. Om sommeren arbejdede man rigtig mange timer, og om vinteren kun det nødvendigste.
I 1815 blev Margrethe født. Hun var min 2 x tipoldemor. Hendes mor Maren Justdatter havde nok været tæt på at dø under eller efter fødslen – i hvert fald var hun svagelig efter sidste fødsel.
Thomas var nu 10 år.
Sønder Øksevej i 2023.
Gården lå der,
hvor staldene ligger i dag.
Thomas har startet skoleundervisning under den gamle skolelov fra 1739. Der var ikke fastsat rammer for antal år, børnene skulle gå i skole, men det handlede om, at børnene skulle lære den rette kristendom og lære at læse. Denne undervisning var gratis, mens forældrene skulle betale for undervisning i skrivning og regning. I 1801 var der ingen skoleholder i Sønderøkse, så på det tidspunkt har der nok været omgangsskole, dvs. at børnene samledes på en af gårdene til undervisning, og at ”læreren” så ankom til gården. Med den nye skolelov fra 29. juni 1814 var der undervisningspligt for alle børn og fastsat 7 års skolegang. Jeg har researchet oplysninger om skoleforhold i Sønderøkse, og lånt denne bog på biblioteket:
Det var et ønske fra regering og konge, at der skulle bygges skoler landet over efter 1814, så alle børn kunne blive oplyste og lære at læse. I Sønderøkse og Nørreøkse skulle man bygge en skole på et fastlagt jordstykke mellem de 2 byer, og det skulle være fælles skole for området. Stedet hed Halvrimmen, men jorden på det udpegede sted var af dårlig kvalitet. Det var nemlig meningen, at læreren skulle have en jordlod til at supplere indtægterne. Der opstod splid mellem de 2 byer om placering og deling, derfor blev planerne ikke ført ud i livet. I stedet var der omgangskole i området helt til 1834.
Provst Jansen var meget forbitret over striden, og det er helt sikkert, at dette har givet Thomas’ far ekstra arbejde og bekymringer, idet han fungerede som skole- og fattigforstander udpeget af provst Jansen. Præsten var meget interesseret i, at børnenes læsefærdigheder rakte til at læse bibelteksterne. Man kunne ikke blive konfirmeret, hvis børnenes kundskaber var for ringe.
I Sønderøkse boede der dog en skolemester fra 1804. Han hed Christen Jensen og var far til en pige, som senere blev en nær ven af Thomas (sønnen). Så man var sikret en lærer, men hans uddannelse kunne være meget lille eller manglende. Lærernes løn var i øvrigt meget lav.
Her kan du hente 3 relevante sider fra bogen om Sønder- og Nørreøkse.
Thomas blev konfirmeret i 1818 af provsten i Brovst Carl Frederik Jansen. Præsten gav ikke karakterer, men udtalelser, om Thomas stod der: ”temmelig vel oplyst (i kristendom), flittig og sædelig”. Det var en fin karakteristik; om andre skrev han: "svagt begavet, fattig" o.lign. Man skulle være vaccineret mod sygdommen kopper, før man kunne blive konfirmeret, og Thomas var vaccineret af den præst, der konfirmerede ham. Det har jeg ikke set før, at præster udførte.
Ofte var det sådan, at man kom ud at tjene, når man var konfirmeret. Så skulle man forsørge sig selv, men på bøndergårdene blev børnene hjemme og arbejdede på gården. I hvert fald var Thomas hjemme på gården i 1820.
Jeg har ikke kunnet finde Thomas i lægdsullen. Til gengæld har jeg fundet både Søren, (der døde 1807) og Just. Søren blev først skrevet ud i 1821, da man fandt ud af fejlen.
Efter faderens og tjenestepigens udsagn fik de et godt øje til hinanden i sommeren 1820. I et lille samfund skal der ikke meget til, før rygter spredes, og Thomas (sønnen) havde også hørt rygtet. En dag, de kom hjem fra arbejdet i engen, konfronterede han sin far og tjenestepigen med rygterne.
Det førte til et skænderi, hvor faderen gav ham et par ørefigner. Det var ikke ulovligt – en husbond havde revselsesret overfor alle i sin husstand. Episoden blev der også snakket om i krogene; men den ville hurtigt være blevet glemt, hvis ikke faderen året efter slog sin kone ihjel med rottekrudt.
Ane Margrethe, tjenestepigen var 6 år ældre end Thomas, og han kendte hende, inden hun blev ansat på gården, fordi hans farbror havde giftet sig ind i hendes familie. Desuden var Sønderøkse ikke større end, at alle kendte alle. Jeg vil tro, de har haft et fint forhold til hinanden, indtil faderen og tjenestepigen begyndte at have ”fortrolighed” til hinanden.
Hele historien om mordet må du læse på Thomas Bisps side.
Da Thomas’ stedmor Maren Justdatter blev alvorligt syg den 18. juni 1821, må det nødvendigvis have påvirket hele familien. Både voksne, børn og tjenestefolk sov i dagligstuen i de 3 alkover, så de har i den grad været vidner til Marens lidelser. Symptomerne på forgiftning med arsenik er store mavesmerter, opkast og diarré. Husk lige, at man ikke havde toilet og rindende vand.Efter 5 lange dage døde Maren, og der bredte sig en underlig stemning i huset. Samme dag blev der skifte efter Maren. Det skulle være første gang Thomas stiftede bekendtskab med forvalteren på Langelund Hovedgård. Hans navn var Arent Plesner, og han var skifteforvalter. Han var en ganske ung mand på 24 år. Han var præstesøn og havde taget en juridisk eksamen i København, så hans ord var magt. De andre personer, der var til stede ved skiftet, var venner af familien eller familiemedlemmer. Om Thomas var til stede eller har fulgt begivenhederne på afstand, ved jeg ikke.
Maren blev begravet den 28. juni 1821. Da der denne sommer ikke var en tjenestekarl på gården, har far og søn haft travlt med at passe landbruget. Desuden trængte stråtaget til reparation, og det var faderen god til at klare selv. Rygtet kørte nu, at Thomas havde taget livet af Maren med rottekrudt, og især var Anne Justdatter aktiv. Hun var Marens søster og havde besøgt Maren den sidste dag, hun levede. Her havde Maren fortalt, at hun blev syg efter, at Thomas havde smurt hende et stykke smørrebrød, og det var underligt for Thomas plejede aldrig at lave mad.
Til sidst hørte Arent Plesner på Langeslund Hovedgård også rygtet. Han skrev et brev til Herreds-fogeden, som havde kontor i Klim. Postgangen var meget langsom dengang, så han har sikkert sendt en ansat afsted med brevet.
Brevet blev sendt den 2. juli og modtaget den 3. juli. Så herredsfoged Hans Schandorff Kier var hurtig til at få spændt hestene for kareten for at ankomme til gården om eftermiddagen. Sikke en opstandelse det må have vakt. Jeg kan lige forestille mig, hvordan folk har holdt øje med sceneriet.
Thomas og hans søskende var ikke nysgerrige, men bange og chokerede.
Forhøret startede med, at Arent Plesners skrivelse blev læst op. Jeg vil håbe, at forhørt blev holdt i storstuen og ikke i dagligstuen, ellers var der jo ingenting, der kunne fungere. Til stede var sognefoged i Brovst, Christen Jensen, og ”Jens Andreasen af Kliim”. Den sidstnævnte kendte familien ikke.
Nu startede et maraton forhør, som varede til kl. 4 om morgenen. Undervejs blev der indkaldt personer fra byen, Nørøkse og Øland. Hvem hentede dem, var de hjemme, og hvordan kunne det organiseres så hurtigt? Disse personer blev afhørt: Christen Klit fra Nørøkse, hans kone blev tilkaldt, broderen Jens Bisp fra Øland, Anne Justdatter (Marens søster) fra Nørøkse - og til sidst Margrethe Gregersdatter (Ane Margrethes mor).
Til sidst blev børnene afhørt. De havde intet at tilføje - ud over, at de havde hørt rygtet. Heller ikke Thomas.
Hvem passede dyrene på gården? Var det Thomas? Hvem sørgede for, der var mad til de fine herrer og gårdens beboere? Desværre kan vi ikke få svar på spørgsmålene.
Thomas Bisp og Ane Margrethe blev næste dag ført til Hjørring arrest. Nu må man gå ud fra, at sognefogeden havde travlt med at anbringe de mindreårige børn hos deres værger: enten hos Just Justesen, som var en fattig husmand, eller hos Søren Bisp, som jo var gårdmand på nabogården.
Hvordan gården blev drevet fra den 4. juli 1821, er der ingen oplysninger om.
Første forhør i retssagen foregik på tingstedet i Fjerritslev den 15. august. De tiltalte var der, og Thomas' brødre og en tidligere tjenestekarl var indkaldt. Også unge Thomas vidnede mod sin far og Ane Margrethe.
provst Jansens præsteattest
Hans Schandorff Kier havde anmodet præsterne i Brovst og Øland sogn om at udfærdige præsteattester. På afskriften herover kan man se, at der svares på spørgsmål - ad 1 osv. Spørgsmål 5 og 6 besvarede Jansen med "Nej". Provst Jansens ord blev tillagt stor betydning. Jeg får den tanke, at Maren nok ikke har haft snakket med ham om skilsmisse.
Retsmødet og vidneafhøringerne handler om 2 ting: episoden på engen i sommeren 1820 og om personerne havde kendskab til, at Maren ville søge skilsmisse.
Præstens brev lød sådan:
»Misfornøjede med det herredømme, Ane Margrethe Christensdatter stedse mer og mer erhvervede sig over inkvisitten, havde sidstes børn i almindelighed og in specie den ældste søn Thomas ved flere lejligheder bebrejdet faderen hans urigtige forhold og i særdeleshed hånligen udladt sig med kvinden Ane Margrethe Christensdatter under arbejdet på engen forrige år. På hjemvejen fra engen lod Thomas Thomasen karlen og sønnen ride og kørte selv med inkvisitinden. Sandsynligen har hun på denne tur ophidset inkvisitten, og ved hjemkomsten udbrød hans harme mod sønnen på det heftigste.
Konen Maren Justdatter tav for det meste denne gang men nogle dage efter forefaldt atter i anledning af samme kvinde en trætte imellem inkvisitten og hans kone, hvorefter den sidste udlod sig med, at hun ville tale med sin præst og se skilsmisse bevirket. Selv var jeg ikke nærværende.«
Heller ingen af de andre afhørte kunne se
det forbryderiske i episoden på engen,
og ingen havde hørt om skilsmisse.
Thomas' sagde dette i retten:
»Dernæst fremstod som indkaldt Inqvisiten Thomas Thomasen Bispes Søn Thomas som paa Rettens Tilspørgende og i anledning af Actors No 2 svarede: han havde ikke egentlig bebrejdet sin Fader noget i henseende til Pigen, saasom han ikke havde erfaret nogen mere end almindelig Fortrolighed imellem disse; men Rygtet havde sagt at dette skulle være Tilfældet og dette Rygte havde Comparenten sagt Faderen, ligesom Comparenten ogsaa havde yttret Rygtet for tiltalte Ane Margrethe Christensdatter en Dag forrige Aar de var kommet hjem af Engen, og da Comparenten og benævnte Pige kom noget i Trætte desformedelst, gav hans Fader ham et par Ørefigen og videre ved Comparenten ikke at hans Fader har øvet mod ham i Anledning af den omnævnte Qvinde.
Rigtignok reed Comparenten og da havende Tjenestekarl Søren Sørensen Høegh hjem fra Engen en Dag forrige Aar og de Tiltalte kjørte hjem; men om det var for de Tiltalte for at tale sammen paa Vejen ene, kunde Comparenten ikke sige, da det ofte er Skik, at nogle rider hjem og andre kjører. I Engen eller paa Engen, var den Dag ingen Samtale imellem Tiltalte Thomas Thomasen og Comparenten som kunde foranledige at Tiltalte Ane Margrethe Christensdatter ville kjøre med Tiltalte Thomas Thomsen for at ophidse ham. Tiltalte Thomas Thomasen erklærede, at Sønnens Andragende var Rigtigt, og at han ingenlunde kjørte med Pigen ene hjem for at tale med hende.
Om der nogensinde har været Trætte imellem Inqvistiten Thomas Thomasen Bisp og dennes Kone og om nogen af disse har ytret at ville tale med deres Sognepræst for at faae Skilsmisse bevirket, har Comparenten Thomas Thomasen ikke hørt, ligesom han heller ikke har mærket nogen ond Forstaaelse imellem hans Fader og den Afdøde».
Jeg synes, at Thomas var en stærk person, at han kunne holde hovedet koldt under dette forhør. Han kastede ikke ved på bålet - hverken i forhold til sin fars sag eller i forhold til Ane Margrethe.
Mon Thomas har anet, hvilken dom hans far ville få!
Vi ved ikke meget om, hvad der skete med gården, mens Thomas Bisp sad fængslet. I et regnskab i skiftepapirerne efter Maren, står der, at der er udgifter til løn til en tjenestekarl og en tjenestepige til 1. november 1821. Herredsretsdommen faldt 3. november, og derefter er der ikke løn til ansatte. Fik unge Thomas lov til at bo på gården og passe dyrene? Hvis det var herredsfogedens afgørelse, havde han jo set, at Thomas var en voksen, begavet ung mand med vilje - langt mere moden end sine 17 år.
Dommen over Thomas Bisp og Ane Margrethe blev stadfæstet af Landsoverrettten i Viborg og af Højesteret. Sidste punktum blev sat 31. marts 1822. Herredsfoged Kier handlede meget hurtigt. Den 25. marts 1822 skrev han et opslag og satte gården på auktion. I Mogens Jervers bog gengives denne annonce med angivelse af avisen, men annoncen findes ikke i denne avis. Den må have været et andet sted.
»Ifølge Vedkommendes Begiering vorder Thomas Tho-
masen Bispes Gaard med underliggende Hartkorn 3 Tdr.
3 Skpr. 3 Fdkr. beliggende i Sønderøxe Bye, Brovst Sogn,
stillet til offentlig Auction til efterstående Tider og Steder,
nemlig:
Løverdagen den 27de April på Han=Herredernes Contior
i Klim.
Løverdagen den 11te Maj sammesteds,
og Onsdagen den 29. s.M. på Gården selv
hver Dags Formiddag Kl. 11 slet.
Gaardens Tilliggende er omtrent 10½ Tdr. Agerland, 20½
Tdr. Eng og 30 Tdr. Kiærland. Saa hastig 3die Auction er
afholdt bortsælges den til Gaarden hørende Besætning m.v.
De Lysthavende indbydes at Møde til de bestemte Tider og
Steder, hvor Conditionerne erfares.
Han=Herredernes Contoir i Kliim den 25de marts 1822
Kier,
Const. Auctions=Directeur«
Se hele adresseavisen. Giv dig tid til at læse den, selvom anoncen ikke er i denne avis. Her gennemgåes verdens daværende konflikter og brændpunkter, men det vigtigste er Kongens tilstand, fx "Hans Majestæt Kongen har sovet godt i nat".
Thomas ville gerne eje faderens gård, så han har været "lysthavende", og da han var den enenste, der var interesseret, fik han lov til at få gården mod at overtage pantgælden, dvs. 350 Rigsbankdaler sølv og 250 Rigsbankdaler sedler. Nu skulle besætning mv. bortsælges. Hvis ikke Thomas har haft mulighed for at købe besætningen, ville det være helt håbløst at drive gården. Vi ved fra skiftet efter Maren, at salget tilførte boet 26 Rigsbankdaler og 3 mark.
Og hvordan var det med den gæld på 80 Rigsbankdaler, som Thomas Bisp havde til smeden Anders Mogensen i Nørøkse? Anders Mogensen var jo gift med Marens søster. Var smeden large pga. familieforholdet, så gælden var slettet, eller havde Thomas et ekstra problem her?
Thomas fik først tinglyst skøde på gården den 24. maj 1823.
Værdien af besætningen er langt større end de 20 Rigsbankdaler auktionen indbragte. Hvis det var en anden, der købte dyrene, hvad var der så tilbage? Var de i en dårlig forfatning, fordi gården stort set ikke var blevet drevet.
Der var ingen indtægter opgjort fra drift af landbruget fra 4. juli 1821 til 6. december 1823.
Thomas stod overfor en gigantisk opgave med at få genopdyrket jorden mm. En massiv landbrugskrise gjorde det endnu sværere, så projektet var næsten dømt til undergang.
Henrettelsen
Man kan næppe forestille sig et mere gruvækkende sceneri. Billeder og lyde må have forfulgt ham resten af livet.
Det var også familien, der fjernede liget om natten mellem den 23. og 24. juli. Thomas Bisp blev begravet i nærheden af retterstedet. Hvis sønnen også var med til at fjerne liget, har det været en yderligere belastning.
Det fortælles, at Thomas resten af livet var trist.
I årene frem til 1826 må Thomas have følt sig ensom og magtesløs. Han var ugift og manglede i den grad en kone som hjælp på gården.
Thomas kunne ikke betale renter og afdrag til enkekassen, så derfor kom gården igen på tvangsauktion. Denne annonce kom i avisen den 9. februar 1826.
Gården blev ikke solgt ved de 3 auktioner, så der måtte en fjerde til. Selve processen blev derved langsommere. Der kan være mange grunde til, at ingen ville købe gården, men jeg tror, at køberne blev skræmt væk af gårdens historie - et giftmord begået i selve stuehuset.
Ved 4. auktion den 31. august 1826 købte Arent Plesner gården, men han havde ingen intentioner om at beholde den.
Hvem var Arent Hessel Plesner?
Han var født 1797 i Horne præstegård. I 1820 var han forvalter på Langelund Hovedgård, som var udskilt fra Bratskov Gods i 1787. Han købte til selveje Langeslund hovedgård i 1828 for 9.000 Rigsbankdaler. Gården havde da 1450 tønder land, men kun 250 tønder land var egnet til dyrkning af korn. Arent Plesner skiftede titlen forvalter ud med proprietær og justitsråd.
Bygningerne var fra 1788 og i egnens traditionelle bindingsværk, senere blev der bygget den bygning, du ser på billedet. Det ligner en stor gård, men er ikke herregårdsagtig. Gården lå nogle få kilometer fra Sønderøkse.
Arent Plesner blev først gift i 1832 med Henriette Hattting Bratch, og de fik en søn og en datter. Sønnen overtog gården i 1861. Arent Plesner døde i Ålborg 1875, 77 år gammel.
Tegning af Langelund Hovedgård hentet her.
Thomas må have været knust over, at drømmen om at blive gårdmand var bristet. Hvem ville gifte sig med en søn af en morder, der nu også var falleret gårdejer? Imidlertid var der en tjenestepige i Sønderøkse, der hed Ane Cathrine Andersdatter. Det er muligt, hun var tjenestepige på Thomas' gård. Det er set før, at man kan blive forelsket i tjenestepigen. Den 18. august 1826 blev Thomas og Ane Cathrine trolovede. Det var 13 dage før 4. auktion på gården.
Ane Cathrine ville stå last og brast med Thomas. Hun var faktisk Ane Margrethe Christensdatters kusine. Thomas må have tilgivet Ane Margrethe for at bryde ind i faderens ægteskab.
De blev gift i Brovst Kirke den 24. november 1826. Nabo og farbror, Søren Bisp var forlover, og det samme var hendes far Anders Gregersen.
Arent Plesner lavede nu et salg til 3 mænd på matrikel 9. De skulle hver have ⅓ gård. De 3 mænd var Thomas Thomsen, Søren Christensen og Christen Christensen. Bygningerne var de samme og arealet var det samme. Ingen af de 3 familier brød ud af det fællesskab, der var skabt af en økonomisk krise. De fik tinglæst skøde på gården den 19. maj 1827.
Hvem var Christen Christensen og Søren Christensen?
Begge var født på gårdene i Sønderøkse. Christen og Thomas var næsten jævnaldrende og må have gået i skole sammen. Christen var søn af gårdmand Christen Jensen på matrikel 13. Han blev gift med Maren Kirstine Christensdatter den 6. juli 1826. Maren Kirstine var også vokset op i Sønderøkse, født 1804, og hendes far var skoleholder Christen Jensen, så de havde alle 3 et fællesskab.
Søren Christensen var ældre, født 1790. Han var naboens søn. Hans far var Christen Sørensen på matrikel 8. Han blev gift 27. marts 1826 med Kirsten Christensdatter. Kirsten var født 1797 i Nørøkse.
Det var altså 3 nygifte mænd, der kom til at bo på matrikel 9, og der skulle snart komme mange flere beboere på gården.
Thomas var nu boelsmand, og det var han resten af livet, men det er kun i folketællingen i 1834, han kaldes boelsmand, ellers står der gårdmand.
Et stuehus, der var 26 meter langt og 6 meter bredt, skal rumme 3 familier. Det var jo et kollektiv, hvor man i den grad kunne følge naboens liv. Hvordan var det organiseret? Der var 3 stuer i huset, havde de en stue hver?
Drev de gården i fællesskab? Hvordan fordelte de indtægter og udgifter? Man var ikke ensom og tynget af ansvar, men man kunne vel godt blive indebrændt. Det kan næsten være svært at forstå, at det kunne lade sig gøre. Matriklen vedblev at være én matrikel og bygningerne ændrede sig ikke, hvilket ses af matrikelkortet for 1885.
Thomas og Ane Cathrine fik 9 børn fra 1827 til 1848, og de blev alle voksne. For at følge udviklingen på gården og børnenes antal kommer her nogle folketællinger.
Christen Christensen døde kun 27 år gammel den 22. november 1831, og enken giftede sig med Anders Poulsen. I 1834 var Søren Bisp ikke længere i Sønderøkse. Hans gård kom på tvangsauktion i 1828, og derefter flyttede Søren og familien til Torslev Sogn. En anden bonde, Poul Sørensen måtte også se sin gård på tvangsauktion, han boede på matrikel 6. Der skete virkelig noget i de år. Der var også flere boelsgårdmænd ved folketællingen i 1834. Og i realregisteret kan jeg se, at 2 mænd får auktionsskøde på Poul Sørensens gård.
Ved folketællingen 1845 er alle skrevet som én husstand, ialt 21 beboere boede på matrikel nr. 9. Man kan se, at børn over konfirmationsalderen stadig boede hjemme, så der har været en udmærket levestandard. De "voksne børn" har selvfølgelig været arbejdskraft på gården. Thomas og Ane Cathrines ældste datter mangler på listen. Hun var nu 18 år og tjenestepige på en af gårdene i Sønderøkse.
Thomas og Ane Cathrine havde hjerterum og plads til at hjælpe, selvom de ikke havde mange kvadratmeter til rådighed. Thomas’ lillesøster – min ane – var i pleje der, da hun blev konfirmeret. Zidsel Marie fik en dreng udenfor ægteskab i 1851. Den udlagte barnefader var soldat. Da Zidsel ikke selv kunne have sønnen boende, kom han til at bo hos hendes forældrene til, han blev konfirmeret i 1866.
Arent Plesners søn havde overtaget Langeslund Hovedgård, da Thomas i 1866 købte 2 jordlodder – 1 br og 1bs. Så vidt jeg kan se, var der ikke noget, der hed sådan i Sønderøkse, men det var der på Langeslunds jord, men det lå langt væk. Hvis det er rigtigt, var det et engområde med et vandløb, så husdyr kunne få både græs og vand. Det kan også være, man har kunnet hente tørv her.
Thomas døde 3. september 1871. Han opnåede aldrig at blive gårdmand igen.
På hjemmesiden DK-gravsten.dk fandt jeg et billede af hans gravsten. For at tyde teksten, har vi i 2023 selv besøgt kirkegården, og billedet herunder er taget i den forbindelse. Ved at komme vand på stenen, var det faktisk muligt at læse teksten. Teksten er rørende og vidner om, at det er en højt elsket og savnet ægtemand og far, der er gået bort.
De jordiske rester af Tomas Thomsen må hvile her under stenen. Tænk, at ikke kun stenen, men også gravstedet findes endnu. Det er en fantastisk tanke, at gravstedet er uberørt i så mange år.
Det har været et familiegravsted, idet den yngste datter, Margrethe, også er begravet her med sin mand Niels Pedersen.
Sådan så stenen ud, da fotografen fra DK- gravsten tog billedet. Tidens tand har været hård ved den siden.
Hvad skete der med gården efter Thomas var død?
Ane Kathrine fik lov at sidde i uskiftet bo. Hun har uden tvivl fået hjælp til at drive gården af sønnen Søren Christian Thomsen.
Det her er et udsnit af Realregisteret. Det har taget mig noget tid at finde hoved og hale i det.
Det er bemærkelsesværdigt at dette landbrugskollektiv varede livet ud. Det er også usædvanligt at nogle af børnene gerne fortsætter i nogle år. Først til Anders Poulsens tredjedel:
Det her var oprindeligt Christen Christensens andel. Fra 1833 ejet af Anders Poulsen Vestergaard, som havde giftet sig med enken. I 1870 havde datteren og svigersønnen overtaget driften, uden det var registreret i realregisteret. Anders og Maren Kirstine var på aftægt. Maren Kirstine døde 5. januar 1874, og boede da i Klithuse By, Tranum Sogn. Svigersønnen var blevet gårdejer her. Hun blev begravet på Brovst Kirkegård. Anders Poulsen døde i Klithuse By den 20. marts 1880 og blev begravet på Brovst Kirkegård. I folketællingen 1880 stod der, at han var blind.
I Realregisteret står der, at der bliver skrevet skøde til Christen og Peder Sørensen fra Anders Poulsen den 30. april 1871.
Dette var oprindeligt Søren Christensens andel. Faderen døde i 1861, og enken må have siddet i uskiftet bo, mens de 2 sønner har lavet arbejdet. Først i 1875 blev der udstedt skøde i deres navn. Da de også overtog Anders Poulsens andel, ejede de nu 2/3 af matrikel 9.
Som det fremgår, var det kun Christen, der var gift.
Ved folketællingen i 1880 var moderen på aftægt hos dem, og begge sønner var skrevet som ejere. Christens kone øde i 1879, så han var nu enkemand med 4 børn.
Brødrenes mor, Kirsten Christensdatter døde 20. januar 1882, 85 år gammel. De solgte deres andel til Niels Pedersen i 1884, og flyttede til et husmandssted i Nørreøkse Enge.
Thomas Thomsen fik en trejedel af sin egen gård i 1827 efter tvangsauktionen var en realitet. Han opnåede aldrig at købe sin gård tilbage. Da Thomas døde i 1871, har præsten skrevet i bemærkninger, ukendt dødsårsag. Ane Cathrine Andersdatter sad i uskiftet bo, indtil sønnen Søren Christian Thomsen overtog skødet. Ved folketællingen 1880 så husstanden sådan ud.
Søren Christian Thomsen, født 1840 og hans lillesøster Margrethe Thomsen, født 1848 blev ejere af gården i 1880. Søren flyttede kort efter folketællingen til Torslev, hvor han giftede sig med en enke. Han overtog hendes husmandsted, men døde 44 år gammel i 1884. Søren og Margrehes mor, Ane Cathrine Andersdatter døde den 12. januar 1883, så på det tidspunt var den gamle generation væk.
På Realregisteret ses det, at 1884 er skæringsdato for mange handler. Margrethe Thomasdatter var blevet gift med Niels Pedersen i 1877, og Niels stod den 15. marts 1880 som ejer af den ene trejedel og i 1884 som ejer af hele matrikel 9 + 1br og 1bs. Thomas Bisps gård var altså fortsat i familiens eje mange år endnu.
Gårdens historie fra 1884
I 1890 var der 3 tjenestefolk på gården, og landbruget gik rigtig godt. Niels købte mere jord i 1891, matrikel 10c og 10d. Og igen i 1896 udvides gården med matrikel 8 c. Desuden ser det ud til, at gården bygges om. På dette målebordsblad fra 1901, ser det ud til, at det er en firlænget gård. Desuden er de oprindelige gårde nr. 8 og 10 væk. Skolen i Sønderøkse blev først bygget i 1898.
Ved folketællingen i 1901 blev der skrevet matrikelnummer på. Gården havde nr. 9a. Den havde ved alle senere tilgængelige forlketællinger dette nummer.
Da Niels døde, blev det i første omgang Margrethe, der blev gårdejer. Det fremgår af folketælling 1906. Sønnen Peder Larsen Pedersen var gårdbestyrer. I 1911 var moderen død og nu var Peder gårdejer. Han havde sin storesøster boende som husbestyrerinde. Hun hed Kirstine Marie Larsine, men blev kaldt Marie. I 1910 havde hun fået en søn udenfor ægteskab. Han hed Niels Marius Pedersen. Både Peder og Marie forblev ugifte hele livet og boede på gården til de døde.I hvert fald frem til 1940 boede Maries søn også på gården. Måske overtog han den efter moderen. Gården blev nedlagt.
Helt frem til 1963 var gården altså i familiens eje, dvs. fra 1906 til 1963.
Efterslægt
Stednavnet fortæller, hvor personen døde.
Thomas fik ikke et liv som du og jeg.
Han kom igennem årene 1821 og 1822 med værdighed.
Han klarede at dele sin gård med 2 andre familier.
Dette varede i 44 år.
Gravstenen vidner om stor kærlighed til ham
som ægtemand og far.