Maren
Slægt > Livshistorier > Børnene
Maren Thomasdatter
1809- 1883
Læs først siden om hendes far – Thomas Bisp, der blev henrettet den 22. juli 1822. Faderen havde slået sin kone Maren Justdatter ihjel med arsenik efter tjenestepigens tilskyndelse.
Det her er historien om, hvordan faderens forbrydelse påvirkede datterens liv.
Hun var Maren Justdatters 3. barn. Hendes søskende Margrethe Marie var 2½ år ældre, og Just var 1 år ældre. Så det gik stærkt med at føde børn. Maren blev fremstillet i kirken 10. september 1809, og moderen blev introduceret 17. søndag efter Trinitatis, 24. september. Så må Maren være født omkring 10. august. Det var pastor Jansen, der var præst ved dåben. I margenen skrev han 27. august, og som navn på kolonnen "inddøbt", - det må betyde hjemmedøbt. Da hun i 1824 skulle konfirmeres, skrev en ny præst, at hun var døbt 27. august, så han kunne åbenbart heller ikke tyde indskrivningen.
Maren var knap 12 år, da moderen blev slået ihjel og faderen ført til Hjørring Arrest. Maren. Hvor Maren opholdt sig efter 3. juli 1821 ved vi ikke, men der var familie på både faderens og moderens side, der kunne tage sig af børnene. Ved konfirmationen i 1824 står der bare, at hun var datter af gårdmand Thomas Thomsen i Sønderøxe. Der står ikke, at han var afdød eller henrettet.
Hun var som de andre børn "ret vel oplyst, flittig og sædelig". Hendes far havde vaccineret hende mod kopper.
Den 8. marts 1827 var hun fadder ved Thomas' (halvbror) første barns dåb. Der står ikke, hvor hun opholdt sig. Hun var ikke fadder ved næste barns fødsel.
Hun føder et barn udenfor ægteskab den 11. juli 1831. Barnet blev født i Sønderøkse - højst sandsynligt på fødegården, som nu var beboet af hendes storebror. Fadderne var alle familiemedlemmer, bortset fra Jens Høghs hustru, Karen Thøgersdatter, der bar barnet. Karen Thøgersdatter havde en nær relation til Thomas Bisps familie livet igennem.
Johanne Marie var et uægte barn. Moderen Maren Thomasdatter besvangret under sin tjeneste i Sønderøxse af tjenestekarl Jens Christensen af Nørreøxe.
Man kan se, at Jens Christensen vedkendte sig faderskabet, idet Johanne Marie kom til at hedde Jensdatter. Desuden er jeg ret sikker på, at hun er opkaldt efter Jens Christensens mor Johanne Nielsdatter. Men han kunne jo godt være fadder til barnet, og det er han ikke.
¾ år efter døde barnet, 16. maj 1832. Indskrivningen i forældrekolonnen er lidt pudsig. Hvor andre præster skiver, hvem den udlagte barnefader var, så er det anderledes her. Præsten skrev først: "Datter af tjenestekarl Jens Christensen og pigen Maren Thomasdatter af Sønderøxe". Så har han bagefter rettet, skrevet uægte ovenover og derefter streget "pigen" ud.
Hvem var Jens Christensen?
Det kan være, at Maren og Jens Christensen ikke kunne blive gift, fordi Jens ikke kunne forsørge sin familie. Se her. Han var tjenestekarl i Nørreøkse ved Johanne Maries fødsel og i Sønderøkse ved hendes død. Lad os se på folketællingen i 1834. Maren var malkepige på Vilbæksminde. Når man var malkepige, var man langt nede i samfundshirakiet. Desuden var det et hårdt job. Der er to med navnet Jens Christensen, som begge var arbejdskarle. Den ene var 29, den anden 30 år. Alderen passer ikke helt. Det gør den derimod for en tjenestekarl på en gård i Jegerum.
Som man kan se, lå de to gårde tæt på hinanden. Om Vilsbæksminde og Jægerumgård.
Jeg kunne jo godt have tænkt mig, at Jens Christensen stod i kilderne med sit fulde navn. Så havde der ikke været tvivl om, at det var samme mand, der var far til Marens første barn, og ham hun blev gift med. Hans fulde navn var Jens Christensen Pikkeland. Og ja, det er ikke uartigt. Hans slægt kom helt tilbage fra 1600-tallet fra yderste klitrække i Tranum Sogn. Betydningen skulle være, at de boede på det land, man skulle pikke/hakke for at dyrke. Når præsterne ikke skrev navnet ind, var det fordi, det var et tilnavn. I daglig tale blev det brugt, så man bedre kunne vide, hvilken person man talte om. Hans fulde navn står i ejendomspapirerne og i nogle folketællinger.
Jens Christensen Pikkeland var født på en gård i Nørreøkse i 1802. Han blev døbt 21. februar. Hans far var Christen Jensen Pikkeland. Hans mor hed Johanne Nielsdatter - måske Johanne Marie, da mange piger i slægten fik det navn. Johanne fik mindst 3 børn, der døde - kun Jens er nævnt i skiftet efter faderen, så han må være den eneste, der blev voksen. Johanne døde 40 år gammel i 1812, begravet 22. marts 1812.
Christen giftede sig ½ år efter med Johannes lillesøster, Karen Nielsdatter. Nu var det så Jens' moster, der var "madmoder" på gården. Hun fik hurtigt 4 børn. Ældste barn hed Johanne Marie.
Christen Jensen Pikkeland var kun 50 år gammel, da han døde 28. august 1819.
Den 7. september mødte Willadsen fra Langeslund for at lave registering af dødsboet. Jens Christensen på 17 år er nævnt i dokumentet. Det er hans halvsøskende også: Niels Christian Christensen 5 år gammel, Jens Christian Christensen 3 år gammel, Anders Christensen 1 år gammel og Johanne Marie 6 år gammel.
Ved vurderings Forretningen sættes boets værdi til 224 rbd 2 mk 14 sk. Skiftet er meget svært at læse, da bogen er medtaget af fugt og ælde. Her er et uddrag og en konklusion.
Den 8. december blev boet gjort op.
Boets udgifter, værdi i sølv:
Bygfæld 32 rbd 1 mk 8 sk
Kongelige skatter og landgilde for 3 kvartaler 50 rbd - 13 sk
Løn til 2 karle og 1 pige 66 rbd
Hun skylder for mandens begravelse 30 rbd
Har ret til penge til egen begravelse 30 rbd
Papiromkostninger
Ialt 226 rbd - 13sk
Dermed er boet fallit. Der er et underskud på 1 rbd 3 mk 13 sk.
Der var intet at arve.
Karen Nielsdatter giftede sig med Peder Madsen den 20. juni 1820. Han købte gården af Kammerherre Scheel den 23. juni 1821. Det var også på dette tidspunkt Thomas Bisp blev selvejer. Peder Madsen døde 22. april 1833, så Karen Nielsdatter blev enke for anden gang. Fra 1833 til 1843 drev hun gården med hjælp fra sine børn. Karens datter Johanne Marie og hendes mand Christen Jensen købte gården 9. marts 1844. Karens børn afstod fra arv - Karen blev herefter aftægtskone på gården. Karen Nielsdatter døde 30. august 1855.
Se, det var derfor Jens Christensen var en fattig tjenestekarl helt til, han var 32 år.
Måske syntes Karen Nielsdatter ikke om Jens Christensens valg af kone. I hvert fald er det ikke hans egen familie, der hjælper ham til at blive husfæster i Østerby på Øland. Marens farbror Jens Thomasen Bisp døde 14. maj 1837. Jens Bisp var den bror, der bad Thomas Bisp skaffe noget rottekrudt, fordi en ko havde fået skab. Jens Bisp anede ikke, hvilke tanker broderen havde om at slå Maren Justdatter ihjel. I alle arkivalier kan man se, at familien efter forbrydelsen holder sammen.
Jens Bisp var husfæster på matrikel 24b, og nu kunne Maren og Jens Christensen se frem til at overtage fæstet mod, at Jens Bisps kone kom på aftægt hos dem. Derfor gik Jens til præsten i Brovst og meldte sig til ægteskab den 18. maj 1837, dvs. Maren og Jens blev forlovede 4 dage efter farbroderens død. Endelig kunne de gifte sig den 25. juni 1837. Det hastede også lidt, for der var noget i maven.
Niels Christian blev født på Vilsbæksminde 17. august 1837, 1½ måned efter vielsen. Efter fødslen var Maren tjenestepige i Fredensdal og hun havde sin baby med. Selv om Jens og Maren var gift, var de altså ikke flyttet til Østerby, og de boede ikke sammen. Jens var nu tjenestekarl på Langeslund. Det er underligt, at de ikke boede hos Jens' stedmor Karen Nielsdatter, som på dette tidspunkt havde sine 3 børn boende på gården. Derimod var 2 af Jens' søskende faddere ved dåben den 24. september. Marens søskende, Thomas og Margrethe Marie var også faddere. Gad vide, hvor min ane Margrethe Thomasdatter befandt sig i 1837, hun var ikke fadder.
Præsten skrev fakta i kirkebogen, men han skrev ikke, at parret var gift. Mon det var hans praksis, eller handlede det om, at Maren var stigmatisert. Datter af en henrettet morder, havde allerede fået et "uægte" barn, og barn nummer to opfattede han som tæt på "ægte".
Da Jens blot blev husfæster og ikke ejer af et husmandssted, ved vi ikke ud fra realregisteret, hvornår de blev indbyggere i Østerby. Heldigvis er familien skrevet ind på afgangslisten.
1. maj 1838 flyttede de fra Brovst Sogn. Her står Maren dog nævnt som hustru. De var husfolk, og de havde 1 barn med fra Fredensdal. Indtil dette tidspunkt må man sige, at Maren liv ikke har været en dans på roser. Men endelig faldt tingene på plads, så de kunne blive en familie.
De har åbenbart været tjenestefolk helt til 1. maj, som var skiftedag. Hvad så med markerne på husmandsstedet - hvem havde klaret forårsarbejdet på markerne? Kunne Ellen Hansdatter det?
Der var lavet en aftægtskontrakt med Ellen den 26. novenber 1837. Måske var det derfor, Jens og Maren måtte blive i deres pladser som tyende til 1. maj? Kontrakten blev først læst den 6. maj 1843, og først derfra var den gyldig.
Se hele kontrakten her.
Det her er jo en beskeden kontrakt, som fortæller, at det var et lille husmandssted, Jens og Maren nu kunne overtage. Hvis vi sammenligner med den kontrakt, Just fik lavet, så er der ingen luksus her, - kun overlevelse.
Hun skulle 2 gange om året have 4 skæpper rug og 2 skæpper byg. Hun kunne dyrke grønsager på et lille stykke af haven - en favn jord i længden, 2 favne i bredden.
en skæppe = 17,39 liter, en favn = 1,8883 meter
Kontrakten nævner ikke noget om mælk, kød, æg osv. Hun fik ret til at have en hund. Det var åbenbart vigtigt for Ellen Hansdatter. Hun skulle, så længe hun levede, have ret til at bo i den del af huset, hun hidtil havde beboet. Gad vide, om der så også var plads til Jens og Maren og lille Niels Christian!
Østerby
På matrikelkortet fra 1816 ses matrikel 24 - et lille stykke udenfor selve byen. Det husmandsbrug Jens og Maren overtog havde slet ikke den størrelse. På et matrikelkort fra 1812 kan man se navnet Jens Bisp. Han havde kun den lille, aflange parcel, hvor hans navn står. Desuden hørte der en lille strimmel eng til, som lå nord for byen.
De næste mange år var Jens Pikkeland husfæster. De har begge måttet arbejde hårdt for at forsørge familien, der voksede.
Her er hele børneflokken:
Niels Christian er omtalt ovenfor. Han var husmand i Arentsminde. Han var gift med Ane Povlsen. Hun døde 1895, og året efter giftede han sig med Mariane Larsen. Ingen børn. Han var sognefoged i en lang årrække. (1890 - 1916), desuden også en overgang lægdsmand. Hans skolefærdigheder må have været rigtig gode. Se her hvad en sognefoged var.
Født 25. august 1841. Han tog til Amerika næsten samtidig med 7 andre personer fra Øland Sogn. Han forlod sognet 21. marts 1868. Det fremgår af afgangslisten.
Jeg har muligvis fundet ham i Waupaca, Wisconsin, da han bliver viet i 1888.
Søren Christian blev født 30. juli 1844. Ved folketælling 1860 og 1870 var han tjenestekarl i Øland Sogn. Emigrerede til USA 3. marts 1870. Han rejste med Peder Justesen. Afgangsliste. Ankom til New York 20. apil 1870. Bosatte sig muligvis i Iowa.
Johanne Marie fik samme navn, som den pige, der døde i 1831. Hun blev født 22. august 1847. I 1871 blev hun gift med Andreas Thomsen Dige. De købte husmandsstedet kort før Jens døde. Parret fik 9 børn, så der var mange munde at mætte.
Ellen Hansdatter døde 68 år gammel den 20. august 1847. 2 dage efter blev Johanne Marie Jensdatter født.
Fæstegårde og fæstehuse under Oxholm Slot blev udbudt til selveje meget sent. Agent Nicolaj Nyholm købte slottet i 1847 og solgte det igen 1852. Men inden salget nåede han at lave købekontrakter med rigtig mange gårdmænd og husmænd. Også med Jens Christensen Pikkeland.
Nicolaj Nyholm var præstesøn og ejendomshandler. Hans interesse for landbruget har været ganske lille. Derimod havde han stor interesse i penge.
Fra bogen "Optegnelser om familien Nyholm":
"Som Godsejer hørte Agenten til den Kathegori, der af Datidens Agrarer kaldtes „Herregaardsslagtere“. Overalt hvor han kom frem, fulgte Udbredelse af Selvejendom ved Salg til Fæsterne i hans Spor; thi han indsaa tilfulde, at dette var lige saa meget i hans egen som i Fæsternes og Statens Interesse."
Købekontrakt
Se hele skødet.
Der stod ikke meget i dette papir ud over gårdens størrelse, og at der ikke var ret til fiskeri. Størrelsen på jorden var angivet i hartkorn: 3 skæpper 2 fjerding ¼ album. Det var et lille husmandssted.
Bygningerne lå på parcellen, altså ikke i byen. Derfor blev gården kaldt en udflyttergård. På matrikelkortet fra 1816 så man matrikel 24, før jorden blev opdelt. På et matrikelkort fra 1885 er parcellen tegnet i rigtig størrelse.
Jens betaler 400 rigsdaler kontant til Nicolaj Nyholm. Det fremgår ikke, at han skal yde hoveri og landgilde. Men Jens må have lånt penge hos nogen for at betale så stort et beløb.
Ved folketællingen i 1855 bestod husstanden af: Jens og Maren, sønnerne Anders Christian og Søren Christian, datteren Johanne Marie og en skrædder ved navn Peder Andersen. Sidstnævnte må have betalt leje. Den ældste søn var flyttet hjemmefra
Ved folketællingen i 1860 var det kun Johanne Marie, der boede hjemme på matrikel 24b. Niels Christian på 23 år var tjenestekarl på en større gård i Østerby. Anders Christian på 19 år var tjenestekarl på den gård, der hed Boden. Søren Christian var tjenestedreng på 16 år på en mindre gård i Østerby. Lidt underligt, at alle 3 sønner havde fået Christian som mellemnavn.
I 1862 giftede den ældste søn Niels Christian sig med Ane Povlsdatter i Haverslev sogn. Hun var 34 år ved vielsen, men der kom ingen børn i ægteskabet. I 1870 var han husmand og murer i Brovst Sogn.
2 sønner udvandrede til USA. De emigrerede 1868 og 1870. Den danske udvandrer-registrering startede i 1869. Ingen af dem findes i den. De fleste, der tog til USA, vendte ikke hjem igen. Derfor må det have været et meget vemodigt farvel.
De 2 brødre kunne få gavn af Homestead loven, der netop var vedtaget i 1862. Hvis de hurtigt registrerede sig som amerikanske statsborgere, ville de få 160 acres = 64,7 ha. uopdyrket land gratis. Man forpligtede sig til at blive på landområdet i fem år og opdyrke jorden.
Ved folketællingen i 1870 var Johanne Marie hjemme hos forældrene i Østerby. Måske var Jens ikke så frisk mere. Det var tid til nye kræfter.
Skøde til Andreas Thomsen, aftægtskontrakt til Jens og Maren
Se hele dokumentet.
Dette skøde blev bekræftet 10. oktober 1871. Johanne Marie og Andreas blev gift den 1. december 1871, så papiret her er altså skrevet før vielsen. Jens Christensen døde 9. februar 1872.
Hvis Jens ikke var så rask, da ovedragelsen fandt sted, så mangler der ikke noget i aftægtskontrakten. De gamle her kommer ikke til at lide nød. Maren fik gavn af kontrakten i mange år.
Kontrakten giver et indblik i livet på et husmandsted i 1870. Først til naturalierne, de skal have:
- 3 Tdr Rug, 3 Tdr Byg velrenset og sundt Korn saa godt som det avles paa Eiendommen, hvoraf Halvdelen leveres 1ste Mai og Halvdelen 1ste November og skal 1 Td Rug veie mindst 12 L
uog 1 Td Byg mindst 10 Lu - 2 Tdr Kartofler leveres med 1½ Td i Opgravningstiden og ½ Td i August og September Maaneder efterhaanden som vi bruge dem.
- I December Maaned leveres os 2 L
uFaarekjød, 8 Luafsmeltet Faaretalg og 3uvelvadsket Uld og i December Maaned 2 LuMellemflesk. - Dagligen leveres os 1 Pot nymalket Melk og 1 Pot frisk afskummet Melk.
- Den 1ste Dag i hver Maaned betales os 5s contant og leveres 1
uSmør og desuden leveres 1uSmør til hver Juul, Paaske og Pintse. - Hvert Foraar leveres os 1 Ol ferske Sild og hvert Efteraar ½ Ol ferske Flynder, ½ Skp Salt, 4 stk Hvidkaal, 50 stk Grønkaal, ½ Skp Guletrødder og 1 Skp Kaalrabi.
Det interessante er, at de skal have leveret fisk. Der var ikke ret til fiskeri fra landbruget, så det må være fisk, der skal købes. Ved undersøgelser af Thomas Bisps skelet fandt man, at fisk havde været en væsentlig del af hans kost, så Maren har været vant til at spise fisk i sin barndom. Sammen med fiskene skal der også leveres salt, så Maren har saltet både sild og flynder (fladfisk, skrubber, rødspætter, hellefisk mfl.). Flynderen må blive en slags klipfisk. De fik ikke et stykke jord til have, men derimod leveret grønsager fra bondens egen have.
Andreas skulle sørge for klæder, lys, varme, pleje og opvartning. Tøjet er ikke nærmere defineret. Lys er allerede nævnt, idet fåretalg blev brugt til at lave tællelys af. Varme var en lidt større post:
-
I rette Ildebjergningstid leveres os 2000 Skudtørv, som maa være gravede 12 Tom lange og 8 Tom brede og 3 Tom tykke og i forsvarlig tør tilstand. I november Måned leveres 2 Læs kvasbrænde.
"Naar vi ved Døden ere afgaaede besørger og betaler Husets Eier os anstændigt begravede og erholder som Vederlag derfor samtlige vore Efterladenskaber. Naar den ene af os ved Døden afgaaer, bortfalder 1/3 Deel af Aftægten med Undtagelse af Talg og Ildebrændsel som fuldt leveres indtil den Sidstes Død".
Fra 9. februsr 1872 blev kontrakten billigere, da Jens døde.
Andreas skulle desuden betale 200 rigdaler for gården.
Maren var på aftægt i 11 år. Hun døde 18. april 1883, 73 år gammel. Det kostede jo en del af landbrugsproduktionen - måske blev kontrakten ikke så nøje overholdt.
Billede lånt fra MyHeritage
Billedet herunder har jeg lånt fra Familysearch.org.
Billedet skulle være taget, kort inden den yngste søn emigrerede til USA, Anders Christian Thomsen Dige. Han står yderst til højre. Johanne Marie ser meget trist ud. Det er klart, at det er hårdt at sige et så skelsættende farvel til sin søn. Anders emigrerede i 1910. Billedet kunne også være taget i 1907, hvor Thomas Christian Thomsen Dige rejste til Amerika. Jeg kan tælle 8 børn på billedet, og i 1910 ville der kun være 7 tilbage.
I USA blev der næsten altid skrevet nekrologer ved dødsfald. Her får man et kort rids af deres liv.
De kalder sig ikke Dige, men Thompson.
Andreas var ejer af gården til 15. december 1916. Derefter er det fremmede, der er på matriklen. Ved folketællingen i 1916 står Andreas ikke som landbruger, men han lever af sin formue.
Indtægt: 360 kr.
Formue: 8000 kr.
Skat til staten: 5,20 kr.
Skat til kommunen: 6,30 kr.
I 1921 boede de stadig alene, levede af deres formue (8000kr.). Adressen er Rolighed. Det var en bebyggelse.
Johanne Marie døde i Østerby 9. marts 1922, og Andreas i Vedsted den 24. september 1822.
Efterslægt
Stednavnet fortæller, hvor personen døde.
Konklusion
Marens liv blev meget påvirket af faderens forbrydelse. Hun havde ikke støtte fra forældre, men hendes søkende og faderens brødre sluttede kreds om hende. Jens Christensen Pikkeland var hendes store kærlighed; men de måtte vente længe på at kunne blive gift. Sammen fik de bygget et godt liv op som husfæstere i Østerby på Øland. Det var Jens Thomasen Bisp, der havde været husfæster på gården før, og da han døde fik Jens fæstebrev og de fik Jens Bisps enke på aftægt. De blev selvejere 1854 og klarede det uden økonomiske problemer. Det har sikkert været fattigt i perioder, men aftægtskontrakten fra 1871 fortæller, at de formåede at opbygge bedre levestandard gennem årene.
Tak til Per Maack, Hjørring for at transskribere de gamle skrifter.