Margrethe Marie
Slægt > Livshistorier > Børnene
Margrethe Marie Thomasdatter
1807 – 1871
Læs først siden om hendes far – Thomas Bisp, der blev henrettet den 22. juli 1822. Faderen havde slået sin kone Maren Justdatter ihjel med arsenik efter tjenestepigens tilskyndelse.
Det her er historien om, hvordan faderens forbrydelse påvirkede datterens liv.
Sønderøkse var i starten af 1800-tallet en landsby med 12 gårde og 12 husmandsbrug.
Hendes far var fra 1806 blevet fæstebonde på gård nummer 9. Hendes mor, Maren Justdatter havde giftet sig med Thomas, da han blev enkemand. Maren var 32 år, da Margrethe Marie blev født. Ved dåben den 11. januar 1807 var det Christen Simonsens hustru, som bar hende. Christen Simonsen var fæstebonde på gård nr. 4. De øvrige faddere var: Jens Bisp (hendes farbror), Just Justesen (hendes morbror), Thøger Nielsen (gård nr. 10) og Christen Hvol?,s hustru (måske gård nr. 13). Christen Jensen på gård nr. 13 hed Hvolbeck som tilnavn. Alle boede i Sønderøkse.
Under det lange forhør på gården i Sønderøkse den 4. juli 1821, blev Margrethe Maries navn nævnt. Den sidste dag Maren levede, og hvor hun var klar over, at hun var døende, havde Thomas Bisp og Maren åbenbart talt om, at hun vidste, at Thomas havde til hensigt at gifte sig med tjenestepigen. Maren bad om, at det først skete, når Margrethe Marie var blevet konfirmeret næste år.
Margrethe Marie blev konfirmeret 1822. Datoen er ikke opgivet, men det er højst sandsynligt om foråret. På dette tidspunkt sad hendes far i Hjørring Arrest. Amtsprovst Jansen har været flink her - han skrev ikke, at faderen var dømt for hustrudrab. Margrethe blev åbenbart kaldt Grethe. Desværre stod der ikke, hvor Grethe boede. Der var næppe nogen, der boede på gården i foråret 1822. Først året efter fik broderen Thomas tinglyst skøde på gården.
Amtsprovst Jansen havde vaccineret de fleste konfirmander, men Thomas Bisp må være blevet oplært af provsten, idet han selv havde vaccineret sit barn.
Hun har mødt flittigt i skole og havde styr på kristendomskundskab. Hun fik karakteren "ret vel oplyst". Hun var meget flittig og opførte sig sædeligt. Skolegangen i Sønderøkse er omtalt på broderens side.
Hun må være blevet tjenestepige på en gård allerede efter konfirmationen. Hvis tragedien ikke havde ramt familien, ville hun uden tvivl være blevet boende på gården og have hjulpet i husholdningen. Måske har hun været husbestyrerinde for broderen Thomas, indtil han blev gift i 1826.
Den eneste mulighed for at følge, hvor Margrethe Marie boede, er ved at finde hende som fadder til broderen Thomas Thomsens børn.
Hans første barn blev døbt 8. marts 1827, og her var Margrethe Marie fadder. Det samme var hendes søskende Maren og Just. De opholdt sig alle i Sønderøkse. Måske kan man konkludere, at på daværende tidspunkt havde ingen af dem travlt med at forlade Sønderøkse og lægge familietragedien bag sig.
Thomas Thomsen fik lov at få autktionsskøde på gården i 1822, da faderen endnu sad i Hjørring arrest. Han var kun 18 år, og de vilkår han fik for at drive gården, har været for svære. Se hans historie.
Han kunne ikke betale renter og afdrag til enkekassens store pant i gården, så den måtte igen på auktion. Denne proces har været vanskelig for alle søskende. Det var deres barndomshjem, og måske var især Margrethe Marie påvirket af det.
Gården kunne ikke sælges. Arent Plesner overtog den i en overgangsfase, og der blev lavet en ordning, så Thomas kunne blive på gården.
Gården blev delt i 3 dele, så Thomas måtte dele matriklen med Søren Christensen (søn på gård nr. 8) og Christen Christensen (søn på gård nr. 13). De var nu ikke gårdmænd, men boelsmænd. Der var da 3 nygifte mænd på gården, og jeg tror, at Margrethe Marie blev tjenestepige på gård nr. 13 hos Christen Christensens mor og stedfar.
Margrethe Marie boede i Sønderøkse og var fadder i 1829 og 1832. Ved folketællingen i 1834 får vi at vide, hvor hun var tjenestepige, og det var på gård nr. 13. Hun var da ugift og 28 år.
Just Christensen var tjenestekarl på Kærgården. Den lå i Nørreøkse by og på matrikel 19. Han var der hele sommeren 1834; kan de have mødt hinanden her og fået "mere end almindelig fortrolighed til hinanden"? Måske i en sådan grad, at han har lovet hende ægteskab, men der var en lovgivning, der stod i vejen. Teksten kommer fra dette indlæg.
At Just og Margrethe Marie var kærester flere år, før de blev gift, bekræftes af afgangslisten fra Brovst. Den 1. november 1835 flyttede Just fra Sønderøkse til Øland Sogn. Hvor han blev tjenestekarl, ved jeg ikke, men han skulle sikkert spare penge op af sin beskedne løn.
Just og Margrethe Marie blev forlovede den 9. maj 1839 og først gift den 20. oktober 1839. Indskrivningen i kirkebogen viser, at han opholdt sig i Lindholm i Nørresundby Sogn. Hun opholdt sig stadig i Sønderøkse. Det er jo ikke et ungt brudepar, han var 44 og hun var 32.
Den ene forlover ved bryluppet var Niels Gravesen fra gård nr. 13, hvor Margrethe Marie havde været tjenestepige i mange år. Den anden var Jens Christensen fra Øland. Han var i 1837 blevet gift med Margrethe Maries lillesøster Maren. Begge forlovere kom fra Margrethe Maries netværk, men hun valgte altså ikke sin halvbror.
På tilgangslisten til Nørresundby Sogn får vi så en anden historie. Her var Just tjenestekarl, der kom fra Øland. Han skulle nu være husfæster i Lindholm By, altså husmand. Hun var tjenestepige fra Sønderøkse. De er noteret som nummer 34 og 35.
Just blev altså husfæster i Lindholm by. Egnen, jorden og bebyggelserne har været noget helt nyt for det nygifte par, og der var langt hjem til Brovst. Lindholm by ligger tæt ved Nørre Sundby. Dette maleri fra 1830 af Ole Magnus Rash viser udsigten fra Skansebjerget ind mod Nørre Sundby med Ålborg i baggrunden. Kirken, som ses på maleriet, blev stedet, hvor deres børn blev døbt.
Deres første søn hed Christian, og han blev født 16. april 1840, 6 måneder efter brylluppet. Just' far hed Chresten, så måske blev Christian opkaldt efter sin bedstefar. Christian blev "hjemmedøbt af skolelærer Christensen den 7. maj 1840 i overværelse af Jens Christian Ladefogeds hustru og forældrene". Han blev fremstillet i kirken den 5. juli.
Ved den kirelige handling var der inger faddere, der var i familie med forældrene. Jeg tænker, at det ikke er et tegn på, at familiebåndet er brudt, men der var så langt fra Brovst, Øland eller Sønderholm til Nørre Sundby, at det ikke var praktisk muligt.
Næste søn blev født 7. januar 1843. Hans navn blev Jens. Man skulle tro, at søn nummer to ville blive opkaldt efter Margrethe Maries far; men det blev han ikke. Også han blev først hjemmedøbt og derefter fremstillet i kirken. Fadderne var lokale folk.
Ved folketællingen 1. februar 1845, boede der stadig 2 familier på adressen. Det var samme familie, der boede hos dem i 1840, så de må have kunnet finde ud af dele beboelsen.
Margrethe Marie var nu 38 år, og 6. juni 1845 fødte hun en pige. Pigen kom til at hedde Mariane, hun var ikke opkaldt efter nogen i familien. Til gengæld hedder en af fadderne Mariane.
3½ år gammel, 18. januar 1849 døde Mariane af brystsyge. Et opslag i Den Danske Ordbog forklarer dette:
Ved folketællingen i 1850 boede Helene Madsdatter stadig hos dem. Hendes mand må være død, for hun var enke, og hun fik fattighjælp.
Ved folketællingen i 1855 boede familien alene. Christian var flyttet hjemmefra, men Jens på 13 år boede der stadig. Just levede af sin jord. Det fremgik ikke, om han var blevet selvejer.
På matrikelkortet til højre ses bebyggelsen Lindholm by. Desværre har jeg ikke kunnet finde, hvor Just og Margrethe Marie boede.
1860 boede de samme sted, og der var kun de to i husstanden. I 1860 var Christian i lære som smed hos Frederik Arenholt, der var smed i byen. Jens boede ligeledes tæt på. Han var tjenestedreng på en gård i byen.
I 1870 var der ingen ændringer for Just og Margrethe Marie. De klarede sig uden fattighjælp og var ikke på aftægt. Den ældste søn Christian var flyttet til Gjøl sogn, hvor han var smedesvend. Jens befandt sig stadig tæt på, nemlig i Lindholm by. Han arbejdede på møllen som førstekarl.
Den 4. september 1871 døde Margrethe Marie. Hun blev 65 år gammel. Hendes mand var husmand Just Christensen af Lindholm. 2 år senere døde Just, den 13. september. Han blev 78 år og var husmand, enkemand af Lindholm.
I den tid, de boede i Nørre Sundby Sogn, skete der en rivende udvikling. Jeg har fundet denne oversigt over, hvilke forandringer området gennemgik. Det er Nørresundby Lokalhistoriske Forening, der har lavet den.
1825 Havde Nørresundby 750 indbyggere.
1837 Røgilds Lervarefabrik i Nørre Uttrup etableres.
1838 Brænder store dele af Nørresundby.
1840 Den ny kirkegård er anlagt 1840 og udvidet fire gange, sidst i 1957. 15. juni 1840 fik Sundby-Hvorup kommune skøde på Bendtzens ejendom på Lindholmsvej 11 i Nørresundby, - blev indrettet til fattighus.Nørre Uttrup Lervarefabrik grundlagdes som pottemageri. Wilhelm Nielsen Smedie og Maskinfabrik grundlægges ca. 1840 af smedemester Wraae.
1842 Landkommunerne oprettes. Dermed opstod også Sundby-Hvorup kommune, hvor også Nørresundby hørte under.
1844 16. oktober oprettes Nørresundby Apotek, hvis første indehaver er Lars Conrad Møller.
1847 Kjær Herreds tinghus bliver opført og udvidet 1895.
1848 26. marts grundlægges Nørresundby Lervarefabrik af Pottemager Hans Peter Hansen fra Kroghede ved Spjald.
1849 Severin Glerup ”den yngre” køber 300 tdr. land nord for Hvorup og bygger herefter hovedgaarden Hvorupgaard samt et teglværk.
1850 Havde Nørresundby 950 indbyggere.
1855 ? Julius Galster starter Jernstøberiet ”Gabrielsværk” og bygger samtidigt arbejderboligerne i Bondrupsgade, der får tilnavnet ”Arabien”. Ca. samme tid opretter han Danmarks første Brugsforening her til sine arbejdere.
1856 Nørresundby ophøjes til Handelsplads. Ved lov af 16/2 1856, jfr. bekendtgørelse af 17/10 1858, blev Nørresundby, der hidtil havde været en del af Sundby-Hvorup sogn, udskilt og oprettet til Handelsplads. Nørresundby Tømmerhandel grundlægges af Aalborg-købmanden Lauritz Klitgaard og bliver aktieselskab 1. nov. 1916.
1859 C. Schous Fabriker a/s (Schous Sæbehus) grundlagt i Nørresundby af Jens Christian Schou. Otto R. Nielsens isenkramforretning grundlægges af Jens Christian Schou. A. Riis Korn- Foderstof- og Kulforretning grundlagt af Jens Christian Schou, indehaver siden 1918 var Anders Riis.
1860 Nørresundby bliver selvstændig kommune udskilt fra Sundby-Hvorup kommune. Første tiltag til en Skansepark tages af Julius Galster, der beplanter sine jorde ved foden af de gamle skanser. Nørresundby Produkthandel grundlægges med et garveri af Garvermester A. Schack. Overtoges 1878 af C. Klitgaard. I forbindelse med garveriet drives der handel med huder, skind og læder.
1863 Det vedtages at lave en pontonbro mellem Aalborg og Nørresundby.
1864 Arbejdet på pontonbroen går i gang, men udsættes af krigen mellem Tyskland og Danmark. Skansen bemandes af soldater til forsvar mod de tyske tropper, der er trængt op gennem Jylland.
1865 Den 17. juni hærges Nørresundby af en voldsom brand, der starter i Skrågade, næsten 100 huse og gårde nedbrænder, og mange familier bliver husvilde. Digteren H. C. Andersen giver nogle af sine tegninger til udlodning til fordel for Nørresundbys nødlidte.
Den 14. oktober, Pontonbroen åbner, og færgefarten ophører, efter at være opkøbt af Aalborg kommune. Kong Christian IX er med til indvielsen af broen.
1866 1. juli 1866 blev Danmarks første brugsforening oprettet, ved navnet ”Nørresundby Indkjøbsforening”.
1867 1. maj tages et nyopført fattighus på Lindholmsvej 11 i brug, da det gamle i Torvegade 6 brændte ved Nørresundbys brand i 1865.
1868 29. sept. grundlægges Faaborgs Møbelværksteder af T. Hansen Faaborg. 9. dec. grundlægger Emil Hartmann en boghandel i Nørresundby. 9. dec. opretter N. Jacobsen Urmagerforretning.
1869 For at beskytte Aalborg næringsliv, da Nørresundby var blevet ophøjet til handelsplads, måtte Nørresundbys næringsdrivende betale en årlig sum på 750 rigsdaler til Aalborg kommune i 28 år fra 1. januar 1869.
1870 Udbydes arbejdet til en fast jernbanebro.
1871 16. august åbnes strækningen Nørresundby – Frederikshavn. Den første statsbanestation opføres i træ på nordsiden af Thistedvej, lige efter jernbaneoverskæringen af Vestergade/Thistedvej, ca. hvor det nye Lidl ligger i dag.
Den gamle skole på Fr. Raschvej 10 var i brug fra 1871 til 1904, hvor Thistedvejens skole afløste den. Skole i Lindholm har der været siden 1726, efter at sognepræst Hans Michel Kieldsen testamenterede 400 rd. til en skole. Gl. Lindholm skole blev bygget 1924.
25. marts grundlægges Nørresundby Materialhandel af Jens Christian Grøndahl.
Efterslægt
Christian blev gift med Ane Kathrine den 10. november 1874. Hun havde en søn i forvejen, men parret fik ingen børn. Jens blev gift med Maren Kathrine 26. maj 1876. Jens blev husmand på Ajstrup Hede og parret fik 11 børn.
Stednavnet fortæller, hvor personen døde.
