En kartoffeltysker del 3

Slægt > Livshistorier

En kartoffeltyskers
efterkommere
Del 3

Johann Peter Kühner og Christina Barbara havde en selvopholdelsesdrift, der er beundringsværdig. De klarede alle de strabadser, som er beskrevet i del 1 og 2. De blev ovenikøbet forholdsvis gamle. Umenneskelige forhold, modgang og 18 barnefødsler kunne ikke tage livet fra dem. De drømte om bedre levevilkår for sig selv og deres børn, men fik det modsatte. De var krumtappen i deres børns og børnebørns liv. Hos dem kunne man hente hjælp og støtte.

I del 3 vil vi fortælle noget af de næste generationers historie. Og kun 5 piger blev voksne.

2. generation

Ældste datter
Anna Maria Kühner

Anna Maria blev født kort efter, familien Kühner var ankommet til Medelby Sogn. Hun er derfor højst sandsynligt født i en stald eller lignende udbygning. Det var nemlig kolonisternes opholdssted under indkvartering.

Anna Maria var født den 30. januar 1763, og 24. september 1763 fik familien tildelt et koloniststed i nærheden af Tønder. Anna Maria overlevede altså 7 måneder under barske sanitære forhold. Kolonistgården var jo langt fra bygget, så i stedet måtte de overvintre i en primitiv jordhytte. Vi ved, at i 1765 var husene bygget, men ikke færdiggjorte. Der manglede noget indretning, og husene skulle udstyres med skorsten i stedet for den åbne kamin, som bygherrerne havde bestemt var den bedste.

Under disse forhold må man sige, at den lille pige havde overlevelsesevne. 2 små søskende bukkede under hhv. ½ år gammel og 10 måneder gammel.

3. juli 1769 flyttede familien til et nyt koloniststed, som lå på Jyndevad Mark i Burkal Sogn. Kom Anna Maria mon til at gå i skole?

Ifølge skolelovene af 23. januar 1739 og 29. april 1740 skulle børn lære at læse, så de kunne læse en dansk bibel og tilegne sig kundskaber i konfirmationsforberedelsen. De skulle derimod ikke lære at skrive og regne. Det var undervisning, forældrene måtte betale.

Læs mere om skolevæsenet før 1814, hvor der blev indført undervisningspligt. I Burkal Sogn var der ingen landsbyskoler før omkring 1790'erne. Man samlede børnene i hjemmene om vinteren til lidt undervisning. Børnene fra de velhavende hjem gik i skole hos degnen. Vi kan forestille os, at kolonistbørnene blev undervist af kolonisterne selv, - måske var det Jacob Hinrich Franck, der stod for det.

På landet var det landsbyens erfarne kvinder, der stod for fødselshjælpen. Hvis alt gik efter bogen var der ingen problemer, men opstod der kompli-kationer kunne prisen være barnets eller moderens liv – eller deres begges. Den høje moderdødelighed havde betydning for ægteskabs-mønstret, da den efterladte enke-mand ofte hurtigt ville have behov for at gifte sig igen.

Anna Maria var 19 år, før hun blev konfirmeret 8. april 1781. Skulle hun først lære at læse, eller hvad var baggrunden? Koppevaccination var ikke et lovkrav før 1810.

Vi må gå ud fra, at Anne Maria var tjenestepige forskellige steder i nabosognene. I 1793 var hun i Bramstedt, Ladelund Sogn, idet hun her blev gift med Christian Andresen. Han var 28 og hun var 30. Christian var etnisk slesvigsk - altså ikke "oberdeutsch" og tilhørte det laveste lag i samfundet.

I 1803 var han häuerinste (hyreinderst) og modtog fattighjælp.

Maria fik 2 børn og et 3. var på vej. Der var meget stor moderdødelighed på den tid, og ulykkeligvis døde Anna Maria i barselsseng den 4. januar 1800.

Christian giftede sig igen, men magtede åbenbart ikke at tage vare på Anna Marias små børn på 3 og 5 år. De kom til at bo hos familien i Burkal resten af deres barndom.

Folketælling 1803 - Anna Marias mand

2. generation

Datter nr. 2
Regina Kühner

I 1766 havde Reginas far det højeste høstudbytte i Kolonien Frederichsgabe: 2 tønder rug, 2 tønder byg, 2 tønder havre og 8 tønder kartofler. Måske har familien dette år ikke sultet.

Regina blev født i september året efter. 1½ år gammel fik Regina en lillesøster.

Hendes far har været fremsynet og set, at det ville være en gevinst at overtage Georg Drechslers koloniststed på Jyndevad mark, som de overtager 3. juli 1769. Da Regina var knap 2 år på dette tidspunkt, har hun ikke haft nogen erindring om familiens første bosættelse.

Hendes barndom må have været præget af moderens mange børnefødsler - og små søskende, der døde som spæde. Hun har fra tidlig alder måttet arbejde med børnepasning, lettere markarbejde osv.

Også hun blev konfirmeret sent, nemlig i en alder af 17½ år. Konfirmeret 20. marts 1785. Samme dag blev Catharina Maria konfirmeret.

Hvem ville gifte sig med en kolonistpige? Var hun smuk, mørkhåret og fremmedartet? Det ved vi desværre ikke. Hun giftede sig ikke ind i en anden kolonistfamilie, men fandt sig en udensogns mand, der ikke ejede noget. Han kom fra området nord for Viborg, som må have været meget langt væk dengang.

I kirkebogen står der ved vielsen:

Der Junggesell Jens Erichsen aus Fellingbierg, ein Sohn des Erich
Jensen unter dem Guthe Lundgaard gehörig; mit der Colonist
Peter Kühners Tochter Regina Peters auf Jündewadt Felde.
Proclamirt Dom. 22, 23 und 24 p. Trin.

Jens's far havde en tilknytning til Lundgaard Hovedgård, som lå i Gammelstrup Sogn i Viborg Amt. Vi har hidtil gået ud fra, at Jens var født i nabosognet Feldingbjerg, men det passer ikke med den alder, der er angivet i FT 1803 og ved hans død. Han er heller ikke født i Gammelstrup Sogn.

De var fattige og måtte i vinterperioden have fattighjælp. Jens arbejdede som daglønner, desuden boede de til leje, hvor han også måtte yde noget arbejde. Det var ikke nok til at de kunne overleve. Regina fødte 8 børn, hvoraf kun 3 sønner blev voksne.

Regina boede hele sit voksenliv i Rens, meget tæt på sit barndomshjem. Hun døde nytårsaften 1827. Hendes 3 voksne sønner boede ligeledes i Rens, så der har sikkert været et stærkt familiebånd, og ingen af sønnerne havde eventyrlyst i blodet. Jens Erichsen var enkemand i 11 år. Han døde 10. januar 1839.

Regina og Jens er Svens aner, og du finder dem her.

1. Jes Peter - 1794 til 1848 - 54 år gammel

2. Christina - 1795 til 1801 - 5 år gammel af kopper

3. Jens - 1797 til 1797 - 3 mdr. gammel

4. Jes - 1798 til 1798 - 3 mdr. gammel

5. Johan Peter - 1799 til 1840 - 41 år gammel

6. Christina - 1802 til 1802 - 2½ mdr. gammel

7. Ingwert - 1803 til 1844 - 40 år gammel

8. Christian - 1805 til 1806 - 9 mdr. gammel

En børnedødelighed på 62,5% er overvældende. Der har været 5 børnebegravelser.

2. generation

Datter nr. 3
Catharina Maria Kühner

Ved dåben hed hun Maria Catharina, men ved andre kilder Catharina Maria. Peter og Christina valgte at give deres 8. barn samme navn. Derfor er det lidt kompliceret at skelne de 2 fra hinanden. Hun blev født, mens de boede i Tønder Landsogn, og var 3 måneder gammel, da de flyttede til Burkal Sogn

Hun blev konfirmeret 20. marts 1785. Hun var 15½ år gammel. Samme dag blev Regina konfirmeret.
Kirkebogens tekst lyder:

Regina und Cathrin Kyhners, der Col. Peter Kühners bey. Töchter, 17½ og 15½

Catharina var 25 år, da hun blev gift 8. nov. 1794. Hendes mand var käthner Jacob Hansen på Jyndevad Mark, så Caharina kom til at bo meget tæt på sine forældre. En käthner er en sønderjysk betegnelse for en kådner. Jacob ejede en lille smule jord, som det kunne være vanskeligt at leve af. Højst sandsynligt har Jacob måttet arbejde som daglejer eller tjenestekarl for at kunne forsørge en familie. Vil du vide mere om kådnere, er der mere stof her:

Det varede 2¼ år, før Catharina fødte sit første barn: Hans Jacobsen Hansen. Den lille dreng blev kun 42 uger gammel.

Som om dette tab ikke var nok, mistede Catharina sin mand 2 måneder senere. Det må have været svært at bære, men det var heldigt, at hun boede meget tæt på sine forældre.

2 år efter giftede Catharina sig igen. Også denne gang fandt hun en mand i Medelby Sogn. Han hed Peter Jepsen og var søn af en "einheimischer" kolonist.

De blev gift 7. juni 1799 og i kirkebogen i Burkal Sogn skrev præsten:

Der Junggeselle Peter Jepsen, der Colonisten Jep Lauritzen Schmidt
u. Ingeborg Jacobs auf Osterby Feld, mit Cathrin Maria

verwittwet Jacobs, geboren Kühner auf Jyndewadt Feld.

Der var et stærkt familiebånd mellem Kühner'ne. Da Anna Maria døde, kom hendes dengang 3-årige søn til at bo hos Catharina.

Ved Folketælling 1803 så det sådan ud:

FT 1803 Toender, Slogs, Burkal, Dorfs Jündewatt auf dem Felde
Catharina Peters, 38, Gift Frau, Käthnerbesitzer mit Land, der Mann dient
Christina Jepsen, 1, ihre Tochter
Andreas Christiansen, 5, Schwestersohn der Frau

Peter Jepsen var tjenestekarl hos en smed i Rens.

Sammen fik Catharina og Peter 2 døtre. Nevøen Andreas blev boende i Burkal hele sin barndom og ungdom.

Den 8. februar 1811 døde Catharina af tæring, døtrene var da hhv. 5 og 8 år gamle. Peter Jepsen giftede sig igen ½ år efter. Det gik ikke så godt med Peter Jepsen; han var fattig og kom på fattiggården i Åbøl, hvor han døde 17. juli 1819.

Ved hans død stod der:

Peter Jepsen 62 Jahr alt aus dem Armenhausen
Seine Eltern, weil(and) in Weesbye waren Jep Hansen Schmidgt
und Ingeborg Peters. Aus der Ehe mit Catharine Marie
Jacobs' in Jündewadt Feld sind 2 Töchter am Leben,
Aus der Ehe mit Karen Jacobs nun seine Witwe kei-
nen Kinder.

2. generation

Datter nr. 4
Margaretha Magdalene Kühner

Margaretha blev født på koloniststed T 3/9. Som faddere ses Margaretha Jungin fra kolonisted T 3/4, og Magdalene Kunzmann fra koloniststed T 3/6. Mon pigen er opkaldt efter de 2 kvinder? Men disse 2 navne findes dog også i faderens slægt længere tilbage. Den sidste fadder var også kolonist, Johann Georg Herzog. Han boede i Medelby Sogn.

Margaretha blev konfirmeret 9. april 1786. Hun var 15½ år gammel. 11 år senere fandt hun en mand at gifte sig med. Han hed Jes Jacobsen og var indfødt. Hans far, Jacob Jessen, var kådner, men fik alligevel fattighjælp, så Margaretha giftede sig ikke til højere status. Jacob Jessen endte sine dage på fattiggården i Åbøl.

Hun havde et voksenliv fyldt med sorg og fattigdom.
Ved FT i 1803 så deres liv sådan ud:

FT1803 Tønder, Slogs, Burkal, Dorfs Bau
Margaretha Peters, 33, Gift, Frau, Häuerlingin

FT-1803 Tønder, Slogs, Burkal, Dorfs Bau
Hans Nicolaysen, 39, Gift, Hausvater, Hufner u. Krüger
Maria Chr. Hansen, 27, Gift, dessen Frau
Christina Nicolaysen, 4, ihre Tochter
Jess Jacobsen, 34, Gift, Dienstboten
Hanna Maria Matzen, 24, Ugift, Dienstboten

Som det ses, boede Margaretha og Jess altså ikke sammen, og Margaretha havde på dette tidspunkt født mindst 4 dødfødte børn. Ialt fik Margaretha 12 dødfødte børn, hvilket er helt umenneskeligt og ubærligt. I kirkebogen for Burkal Sogn er der kun noteret 6 børn. Det ældste barn levede 18 timer og nåede at blive døbt Mette Christina.
Hvorfor kan vi ikke finde 6 dødfødte børn? Var de så fattige, at præsten ikke skrev de dødfødte børn ind, eller boede de i en periode i et andet sogn?
Da Margaretha døde 17. februar 1817 var begge forældre og 2 af hendes søstre døde. I kirkebogen skrev præsten:

Billede af Fattigården i Åbøl omkring 1927.

Margaretha Magdalena Jacobs in Bau, ein
Tochter der weil. Colonisten Peter Kühner u. sein. Frauen Chri-
stina Barbara Meierin auf Jündewadt Feld, des Insten
Jess Jacobsen in Bau Ehefrau. 12 Kinder, 6 männlich.
6 weibl. ...... die sie ihrem Mann gebohren, sind gleich nach der Geburt, alle gestorben.
Sie war 46 Jahre 2 Monate alt.

Jess giftede sig med en enke 23. maj 1818: Anna Christina Maria Tüchsen (født Jürgens el. Stødt). Hun havde været gift med en kådner på Jyndevad Mark, og da hun døde i 1824 står der, at de (eller hun) boede i Jyndevad. Jess har så nok giftet sig til at eje en lille smule jord. Anna havde en søn, Thomas Peter Tüchsen, som var 14 år på dette tidspunkt.

Som 55-årig blev han altså enkemand for anden gang. Annas søn har nok måttet klare sig selv fra dette tidspunkt. På et tidspunkt kan Jes ikke arbejde nok til egen forsørgelse, og han kom på sognets fattiggård i Åbøl, hvor han døde 77 år gammel. Han har boet her sammen med 4 andre slægtninge.

I Burkal Sogn boede hele familien Kühner, bortset fra den ældste datter Anna Maria.

1. Bau - Margaretha Magdalena
2. Renz - Regina
3. Jyndevad Mark T 3/9 - forældrene og Maria Catharina
4. Jyndevad Mark - Catharina Maria

2. generation

Datter nr. 5
Maria Catharina Kühner

Familien valgte igen faddere, der har de fornavne, pigen skal have. Det samme har vi set hos mange kolonister, så det må have været almindeligt.

De 6 børn, Christina Kühner fødte efter Maria, døde inden 5-års alderen. Men Maria Catharina var livskraftig og blev den ældste af Peter Kühners døtre.

Storesøster Margaretha var blevet gift med Jess Jacobsen, og Maria giftede sig med Jess' lillebror Christen Jacobsen. De blev gift den 10. maj 1799. Maria blev boende hjemme hos forældrene til deres død, mens hendes mand har sørget for ekstra indtægter ved at være i forskellige tjenesteforhold. Man må forestille sig, at han har hjulpet med driften af kolonistgården, efterhånden som Peter Kühner blev ældre og mistede kræfterne.

Ved FT 1803 rummede husstanden disse personer:

FT 1803 Tønder, Slogs, Burkal, Dorfs Jündewatt auf dem Felde
Johann Peter Kühner, 65, Gift, Mann, Colonist
Christina Schmitten, 65, Gift, dessen Frau
Maria Catharina Kühner, 23, Gift, ihre Tochter, der Mann dient
Christina Maria Kühner, 8, ihre Schwester Tochter
Jess Peter Jacobsen, 5, Kinder der Tochter Nr. 3
Christina Jacobsen, 1, Kinder der Tochter Nr. 3

Der er mange fejl i denne folketælling:
Maria Catharina var ikke 23, men 29 år
Christina Maria Kühner, hed Andresen til efternavn og var afdøde Anna Marias datter
Jess Peter hed kun Peter og var barn af datter nr. 5 (Maria og Christen)
Christina Jacobsen hed Mette Christina og var barn af datter nr. 5 (Maria og Christen)

Et godt eksempel på, hvad man kan være op imod som slægtsforsker. Tællingskommisæren har ikke hørt ordentligt efter - og kolonisterne talte måske ikke så højt i hans agtelse.

Da Peter Kühner døde 31. maj 1814, arvede Christen og Maria koloniststed T 3/9.
1814 var ikke det bedste tidspunkt. Der var statsbankerot og i årene derefter økonomisk krise. Måske har der været stor gæld til rentekammeret eller misvækst og sygdom i besætningen.
I 1817 gik det ikke længere for dem. De måtte flytte, og Hans Nielsen overtog kolonistgården.

Skitsetegning af typisk kolonistgård

De må have fundet en anden bolig eller et kåd på Jyndevad Mark. Det er den stedsangivelse, der skrives, da Mette Christina blev konfirmeret i 1818.

Christen døde i 1837 og Maria 10 år senere. Begge boede i Jyndevad.

Konklusion:

2. generation efter udvandrerne fra Kürnbach levede i fattigdom og i den nedre del af almuen. Hvor kolonisten Peter Kühner var fæstebonde under kongen, ja så ejede hans døtre ingenting - eller kun meget lidt.

Ved FT i 1803 fik 3 af døtrene og/eller deres enkemænd almisser for at overleve. 2 af deres ægtefæller døde på Fattiggården i Åbøl.

Hvis Hans Jacob Kühner havde kunnet forudse dette i 1761, havde han nok aldrig valgt at udvandre med hele sin familie. Han valgte at forlade det frodige Sydtyskland med drømmen om et bedre og lykkeligere liv for sig og sin familie.

3. generation

Anna Maria fik 2 børn, der blev voksne. Moderen døde år 1800, og børnene kom derefter til familien i Burkal:

Christina Maria Andresen, født 24 Apr. 1796 i Bramstedt, Ladelund Sogn.

Hun voksede op hos bedsteforældrene på koloniststedet på Jyndevad Mark. Hun blev konfirmeret som 17-

årig i 1812. Hvor hun herefter kom hen, ved vi ikke.

Andreas Christian Andresen, født 14. marts 1798 i Bramstedt, Ladelund Sogn.

I 1803 boede han hos sin moster Catharina Maria og Peter Jepsen.

Han blev konfirmeret i 1814 og blev boende i Burkal Sogn. Her giftede han sig med en lokal pige, Anna Margaretha Andresen 19. maj 1823. Andreas var på dette tidspunkt skomager og knaphandler.

I 1827 boede de i Ladelund. Her fik de en søn, og Andreas var hyreinderst. 2 år senere døde hans kone, og i 1834 døde Andreas. Han druknede ved Pelvorm, en ø i Vadehavet.

3. generation

Regina fødte 8 børn, men kun 3 blev voksne - alle var drenge.

Jes Peter Erichsen, født 6. januar 1794 i Rens, Burkal Sogn

Jes blev forlovet 12. nov. 1820 med Maricka Hansen, som var gravid. De blev aldrig gift, og deres datter Hanna Maria blev derfor et "uægte" barn. Maricka kom fra fattige kår. Men måske var Jes Peter alligevel ikke en passende ægtemand. Hanna Maria blev konfirmeret i Burkal, og moderen boede hele livet i Bylderup Sogn, så hun har nok levet en del af sin barndom hos faderen.

Jes var børstenbinder, og 25. maj 1825 fik han en søn med enken Maria Botilla Thomsen. 14 dage efter blev de gift. Maria Botilla havde 2 sønner med fra sit første ægteskab. I 1827 fødte hun en datter - og døde måske i forbindelse med fødslen. Vi kender ikke dødsdatoen, da dødsfaldet ikke er skrevet ind. Vi kender kun årstallet for Maria Botillas død fra kirkebogens optegnelser omkring Jes Peters død.

Jes Peter var så alene med op til 5 børn. Vi går vi ud fra, at Maria Botillas sønner Karsten og Matthies er blevet boende hos Jes Peter. Karsten blev konfirmeret i Burkal; Matthies kan vi ikke finde konfirmeret i Burkal Sogn.
Jes havde altså brug for en ny kone. Han blev dog først gift 30.november 1828 med den 39-årige Cecilia Nissen. Denne gang nåede han at blive gift i tide, idet der gik ½ år, før deres første barn blev født. De fik ialt 2 børn sammen.

Ved folketællingen i 1840 så husstanden sådan ud:

Jes Peter klarede at forsørge sin familie. Han blev far til 5 børn, hvoraf 4 blev voksne. Han blev 54 år.

Ved hans død står der i kirkebogen:

Jes Peter Erichsen aus Renz
verstorbende Jens Erichsen aus Jündevadt und
Regine geboren Kühner ehel. Sohn .... 2 mal verehelicht:
1. mit die 1827 verstorbene Wittwe Marie Botilla
Jenses aus welche Ehe lebt ein Sohn
Jens Peter Erichsen 22 ¾ Jahre
2. mit der nachlebende Cecilie Danielsen
aus Bramstedt aus welche Ehe 2 Kinder
a. Maria Botilla 19 Jahre
b. Richard Petersen Erichsen 16 Jahre
Er starb 54 Jahre 1 Monat 12 Tage alt

Altså intet om hans ældste datter Hanna Maria, som han fik med Maricka Hanses.

Hans efterslægt er meget stor. Takket være Horst Fries's imponerende arbejde er listen blevet så omfattende. Stor tak til ham for data og billeder!

Johann Peter Erichsen, født 14. oktober 1799 i Rens, Burkal Sogn

Johann var børstenbinder som sin storebror. Han var 28 år, da han blev gift med Anna Margaretha Jensen 13. april 1828. Hun var vokset op i Solderup, Hostrup Sogn. Hendes far var inderst og jæger. I 1803 modtog familien fattighjælp, - så hun kom fra fattige kår.

Johann og Anna Margaretha boede resten af livet i Rens. Deres første barn blev født nøjagtig 8 måneder efter vielsen. I 1834 fik de en dødfødt søn. Året efter endnu en søn og i 1838 en lille datter, som døde 8½ måned gammel.

Johann Peter blev kun 40 og hans kone kun 41, så den 17. februar 1842 var der 2 forældreløse drenge på 13 og 7 år. Ved FT 1845 finder vi begge i Burkal Sogn. Den ældste var tjenestekarl i landsbyen Lund, og den yngste var plejebarn, forsørget af fattigvæsenet hos en 63 årig enke i Rens.

Ingwert Erichsen, født 6. nov. 1803 i Rens, Burkal Sogn

Ingwert var børstenbinder - ligesom sine 2 brødre. Var der virkelig plads til 3 børstenbindere i Rens? Har de solgt deres varer på marked i en nærliggende større by, eller gået rundt fra dør til dør og falbudt deres varer? Vi kan stille flere spørgsmål, end vi har svar på.

Ingwert var 24, da han giftede sig med den 20-årige Maren Hanses 25. november 1827. Maren kom fra en fattig familie i Rens. Hendes far var inderst, ejede lidt jord og fik fattighjælp. Han døde, da Maren var 4 år, og moderen måtte klare forsørgelsen af 2 børn.

Maren fik et kort liv. Hun fødte Regina 21. dec. 1828, og Regina var heldigvis livskraftig, idet hun er Svens ane. Herefter fik Maren 2 dødfødte børn, hhv. i 1831 og 1832. ½ år efter døde Maren.

Maren døde 13. marts, og 10. november 1833 giftede Ingwert sig med Ingeburg Lorenzen fra Tinningstedt. Ingeburg fødte tvillinger den 5. oktober 1834, Maren og Marina. Maren opkaldt efter Ingwerts afdøde kone og Marina opkaldt efter Ingeburgs mor. Marina døde knap 2 år gammel. De fik en ny Marina 25. juli 1839.

Ved FT 1840 boede familien stadig i Rens - men fra dette tidspunkt og til 1844 kom Ingwert, Ingeburg, Maren og Marina på fattiggården i Åbøl. På dette tidpunkt boede her også Jes Jacobsen, som var Ingwerts onkel.

Ingwert døde 9. april 1844 og Ingeburg 13. november 1851, men da var hun ikke mere på fattiggården.

3. generation

Catharina Maria var gift 2 gange, begge mænd var født i Medelby Sogn. I første ægteskab fik hun 1 søn, der døde knap 1 år gammel. I andet ægteskab fik hun 2 piger.

Christina Petersen, født 12.7.1802 på Jyndevad Mark, Burkal Sogn

Hendes mor døde, da Christina var 10, og på et tidspunkt kom faderen og hans nye kone på fattiggården. Om Christina også var her, har vi ingen kilder, der kan fortælle. Faderen døde, da Christina var 17 år.

Fra kirkebogen, da hun døde, ved vi, at hun havde et barn, der var født udenfor ægteskab. Dette barn har vi nu fundet, fordi vi fik en henvendelse fra Linda, som havde dette barn i sit slægtstræ. 21. juni 1832 fødte Christina en søn, der fik sin fars navn, Andreas Eschelsen. Faderen og Christina havde været forlovet, men faderen døde inden barnet blev født, og inden de blev gift. Præsten lagde ikke fingre imellem, da han skulle skrive dåben ind i kirkebogen:

Bylderup Sogn, Slogs Herred, Tønder Amt
21. Juni 1832/29.Juni
Andreas Eschelsen, unehelicher Sohn der Christina Peters, wohnhaft in einem, dem Matthias Beck in Bredewadt zugehörenden Miethshause in Lendemark. Zum Vater des Kindes hat sie ausgesagt den, am 5 ten Dezember 1831, verstorbenen Jungegesell, Andreas Eschelsen, aus Lendemark gebürtig, und auch ebenda selbt Todes verblichen; mit welchem sie versprochen gewesen zu seÿn behauptet. Beides ohne Wiederspruch der hiesigen Geschwister alsselben.

Gevatter:
Peter Eschelsen in Lendemark
Maren, Ols Tochter in Bredewadt
Tucho Thomæus Nielsen in Lendemark

NB Die Eltern der obigen Christina Peters, sowie auch ihrer, bÿ ihr sich aufhaltenden Schwester, Ingeburg, Mutter des, Nr. 8, d. J. aufgeführten, unehelichen Kindes, sind Peter Jepsen und seine Ehefrau, Catharina Maria, auf Jündewadt-Feld gewesen. På dansk

Det er jo mærkeligt, at de skulle flytte til forældrene på Jyndevad Mark, forældrene var for længst døde. Skal vi så bare sige, at de flyttede til Jyndevad. Da faderen til Andreas jo var død, var det sognet, hvor barnet var født, der skulle betale børnepenge.

Hun var 33 år gammel, da hun giftede sig med den 26-årige Lars Gerhard Andersen. Brylluppet fandt sted i Bylderup 27. marts 1836. Lars var søn af en høker i Randers, men han var i hele deres ægteskab - og frem til hans næste ægteskab i 1856 - tjenestekarl forskellige steder. Christina og Lars har sikkert ikke boet sammen.

De fik kun 1 barn, Johannes, som blev født 21. februar 1837 i Ubjerg Sogn. Christina flyttede tilbage til Burkal Sogn og døde her 40 år gammel i 1842. Hendes søn (8 år gammel) var ved FT 1845 kostgænger hos en kusk i Rens. En kostgænger fik ikke fattighjælp, men skulle arbejde for at få kost og logi. Hendes ældste søn var plejebarn i Burkal. Ægtemanden var tjenestekarl i Bylderup Sogn.

Ingeborg Petersen, født 18. januar 1806 på Jyndevad Mark, Burkal Sogn

Hun var 5 år, da moderne døde, og 13 da faderen døde. Så hun har sikkert også boet på fattiggården i Åbøl. Hvis hun var i pleje, var hun helt sikkert forsørget af fattigvæsenet.

12. marts 1832 fødte Ingeborg en datter udenfor ægteskab. Faderen var Christian Christensen, som var født i Rens. Ingeborg boede hos sin søster, der var lejer hos Mathias Beck.

Præsten skrev i kirkebogen:

Catharina Mara Christiansen, eine uneheliche Tochter der Ingeburg geborn. Peters auf Jündewattfeld, sich während der Entbindung aufhaltend beÿ ihrer Schwester der Christina Peters, in einem dem Mathias Beck zugehörigen Miethshaus in Lendemark. Als Vater des Kindes hat sie ausgesagt den Jungegesellen Christian Christesen, ehel. Sohn de weÿl. Nicolai Möllers in Rentz; welcher aber in einem Brief an seine Schwester daselbst, welche dieselbst mir eingenhändigt hat, sich davon losspricht. ......ulæselig tekst….
Faddere: Anna Margaretha Ingwertsen in Rentz, Johann Jessen Blom in Lendemark, Catharina Maria Peters in Schauhaus.

Faderen ville ikke vedkende sig faderskabet, og præsten var tydeligvis på mandens side. Der var ingen til at hjælpe Ingeborg, så resten af livet har hun måttet leve med at være 'ugift fruentimmer'.

Dette stærke, udtryksfulde maleri hænger på ARoS i Aarhus. Det er malet af kunstneren Frants Henningsen i 1888 og bærer titlen 'Forladt. Dog ej af venner i nøden'.

Efter vores mening udtrykker det meget klart Ingeborgs situation, - selv om hun ikke var enlig mor med to børn, men kun ét.

Rapporten, hvorfra billedet er lånt, fortæller om uægte børn og deres mødre i Salling fra 1750 til 1830. Den kan læses i sin helhed her.

Her kan man bl.a. læse, at fædrene til børnene kunne frasige sig faderskabet i Herredsretten ved at aflægge ed på biblen.

Herefter skulle han ikke betale allimentationsbidrag (børnepenge). En kvinde, som havde et uægte barn, hvor faderen ikke betalte børnepenge, havde meget svært ved at blive gift senere i livet. Vi skal dog sige, at vi i Ingeborgs tilfælde ikke kender efterspillet, da præsten har sat det sidste fordømmende punktum. Hvem skulle dog også hjælpe hende med at få sagen for Herredsretten. Hun havde kun sin søster, som oven i købet var i samme situation.

Ved folketællingen i 1845 var Ingeborg kniplingspige i Rens og forsørgede sig selv og datteren på denne måde. Hun har ikke haft økonomisk råderum til at tage sig af sin afdøde søsters søn, som var kostgænger et andet sted i Rens.

Men Ingeborg var dog ikke alene i verden, hvilket fremgår af folketællingen 1860. Her kan man nemlig læse, at hun arbejdede og boede sammen med andre kniplersker. Hun boede hos en landmandsenke, der havde en plejedatter, en tjenestekarl og 3 kniplepiger, hvoraf den yngste havde sin uægte datter boende. Ingeborg var kostgænger, dvs. hun ikke kunne betale leje, men måtte arbejde for kost og logi.

Disse piger i Rens var leverandører til den tønderske kniplingindustri, som dog på dette tidspunkt var for nedagående (iflg. dr.phil. Sigurd Schoubyes bog 'Kniplings-industrien på Tønder-egnen', udg. af Tønder Museum 1968). Så det har været småt, hvad disse flittige piger kunne tjene. De betalte med deres syn og førlighed for at andre kunne tjene på deres arbejde.
Se beskrivelse af kniplepigerne i Rens i beretningen her.

Ingeborgs datter Catharina Maria Petersen blev gift i 1867 med en enkemand i Bylderup Sogn. Han havde 2 børn. De fik ingen børn sammen. Derfor er der ingen efterslægt efter Ingeborg.

Ingeborg flyttede sikkert ind hos datteren, da denne var blevet gift. Her boede hun i hvert fald, da hun 12. nov. 1887 døde 81 år gammel.

3. generation

Maria Catharina boede hos sine forældre på kolonistgården T 3/9. Hendes mand var tjenestekarl et andet sted, men da Johann Peter døde i 1814 blev hendes mand, Christen Jacobsen kolonist på T 3/9. I 1817 måtte de flytte fra gården. De fik 3 børn, som alle blev voksne.

Peter Jacobsen, født 28. august 1799 på Jyndevad Mark, Burkal sogn

Hele barndommen har han boet på kolonistgården. Peter rejste et stykke væk for at finde sig en kone.

Peters første kone kom fra Bjolderup. De blev gift i Uge Kirke (Uck). Hans anden kone kom fra Hellevad. Peter boede med første kone i Rens, til hun døde i 1853. Da han giftede sig igen, boede han i Kraulund, Tinglev Sogn.

Kortet er fra 1852, tegnet af den tyske ingeniørløjtnant Gotthard.

Han var 29 år, da han giftede sig med Anna Cathrine Peters i Uge kirke den 14. september 1828. Hendes far var smed i Bjolderup Sogn, så hun har måske haft lidt højere rang i samfundet end Peter. Men det kan man ikke se ud fra det liv, de kommer til at leve.

De fik deres første barn 3 måneder efter brylluppet, og på det tidspunkt boede de i Jyndevad. Peter var hyreinderst, dvs. han skulle yde arbejde for at bo i sin bolig. Barnet blev opkaldt efter sin farfar og kom til at hedde Christian, men den lille dreng døde 1 år og 4 måneder gammel.

5. februar 1831 fik de en søn, som fik det afdøde barns navn. På dette tidspunkt var Peter indsidder. Denne søn blev kun 2 år og 9 måneder.

Endelig lykkedes det at få et barn, der overlevede de første kritiske år. 11. januar 1834 blev Friederica Elisabeth født. Det smukke navn har hun fra sin farmor. Peter benævnes igen som hyreinderst i "Klein Jyndewadt".

Godt 5 år efter fik de en søn, der kom til at hedde Peter Christian Jacobsen.

Husstanden så sådan ud i 1845:

Folketælling 1845 Tønder, Slogs, Burkal, Dorf Jündewadt, Kathengeb.
Peter Jacobsen, 44, Verheir. Miethsm., Burkall
Anna Cathr. Jacobsen, 43, Verheir. Seine Frau, Bioldrup
Friederike Elisabeth Jacobsen, 11, Ihre Kinder, Burkall
Peter Christian Jacobsen, 5, Ihre Kinder, Burkall

Peters kone døde i 1853; da var Friederica 19 og Peter Christian 13 år. 3 år senere giftede Peter sig igen. Det var med Catharina Maria Hansen Hoeg, enke på Kraulund Mark. Ved brylluppet stod der dette i kirkebogen:

Retslig Udsigelse med sine Børn. Slux Herredfogedri
9 Mai 1856. Tilstaaelse fra Fattigcollegiet hersteds
at Brudens Gjæld til Tinglev Fattigcasse er fuldelig
tilbagebetalt til samme. Tinglev 26 April 56

Med andre ord var det en fattig kone, Peter giftede sig med. De kom til at bo i Kraulund. Catharina Maria havde 1 søn og 3 døtre med sin første mand. I 1860 så husstanden sådan ud:

Folketælling 1860 Tønder, Slogs, Tinglev, Kraulund, et hus, opslag 21
Peter Jacobsen, 61, gift, husfader, daglønner, Burkal Sogn
Catharina født Hansen, 53, gift, hans kone, Hellevad Sogn
Anne Marie Hansen, 19, ugift, deres børn, Ensted Sogn
Botilla Maria Hansen, 11, deres børn, Tinglev Sogn

Peter døde 2. nov. 1876. Han nåede at være gift med Catharina i 20 år. Ved hans død står der, at han var arbejder og døde af alderdomssvækkelse. Desuden var han søn af kolonist Christen Jacobsen.

Var det så godt eller skidt at være søn af en kolonist?

Mette Christina Jacobsen, født 9. april 1802 på Jyndevad mark, Burkal sogn.
Hun blev konfirmeret 1818. Det var året efter, at forældrene måtte flytte fra kolonistgården. I forhold til de andre børn i 3. generation var hun ung, da hun blev gift. 21 år gammel blev hun gift i Burkal Kirke. Hendes mand var Jens Nissen Nielsen. Han var søn af en kådner i Medelby Sogn, og det unge par flyttede til Medelby Sogn. Ved hendes mors død i 1844 står der, at hun boede i Bøxlund, og at der i ægteskabet med Jens Nissen var 3 levende sønner, Jürgen, Christian og Jens Peter. Metta Maria nævnes ikke.
At livet ikke var en dans på roser, kan man læse ud af folketællingen i 1845:

FT-1845 Sydslesvig, , Medelby, Weesbye Dorf, Hufengebäude:
Metta Christina Jacobsen, 42, Verheir. Häuerling, leben theils von Almosen und Unterstützung von der Armencasse, Buhrkall
Christian Nissen Nielsen, 18, Unverheir. ihre Kinder, leben theils von Almosen und Unterstützung von der Armencasse, Medelbye
Jens Peter Nielsen, 14, Unverheir. ihre Kinder, leben theils von Almosen und Unterstützung von der Armencasse, Medelbye
Metta Maria Catharina Hansen, 10, Unverheir. ihre Kinder, leben theils von Almosen und Unterstützung von der Armencasse

Vi kan forestille os, at Mette Christina har holdt sig i baggrunden på de bagerste pladser i Medelby Kirke

Der står i folketællingen fra 1845, at Mette Christina var gift, men det passer ikke, - hun var enke. Hendes mand døde 4. juli 1832. Pigen på 10 var et barn, hun fik udenfor ægteskab. Faderen var Johan Detlef Jensen, og han løb fra ansvaret. Han var tjenestekarl hos Hans Sönksen Hansen.

Det har ganske givet været en hård kamp at overleve. Hun har fået delvis understøttelse fra fattigkassen. Hendes afdøde mands brødre har måske også kunnet hjælpe hende med lidt naturalier. Ingwer Nielsen var møller i Medelby, og Marius Nielsen var kådner i Medelby, og kunne måske give lidt mælk og æg.

Hun døde 56 år gammel i 1858. Da boede hendes sønner et stykke væk: Jürgen i Altona, Christian i Lütjenhorn og Hans Peter i Achtrup. Datteren står der intet om. Hun døde ikke i Medelby Sogn.

Christina Jacobsen, født 13. nov. 1814 på Jyndevad mark, Burkal sogn.
Hendes bedsteforældre, Johann Peter og Christina, var begge døde, da hun blev født. Hendes far var kolonist på bedsteforældrenes koloniststed til 1817.
Familien blev boende på Jyndevad Mark. Hun blev konfirmeret i 1830, og da moderen døde i 1844, var hun stadig ugift. Ved Folketællingen i 1845 kan vi ikke finde hende i nærliggende amter.

Hun blev ikke gift, men døde 45 år gammel i Ladelund Sogn, hvor hun sikkert har været tjenestepige. Ved hendes død 21. oktober 1859 skrev præsten:

Christina Jacobsen, ægtefødt datter af huusmand Christian Jacobsen og hustru
Marie Cathrine, født Peters. Hun var født i Lille Jyndevad og efterlader sig kun
en levende Broder, Peter Jacobsen paa Kragelund Mark. Hun har havt én Söster,
der var gift med Jens Nielsen i Veesby i Medelby Sogn og som nu er død "ecenit"
har efterladt sig en datter og tvende Sönner. 45 Aar gl.

Det er søsteren Mette, der i 1859 havde 1 datter (Metta Maria Catharine) og 2 sønner (Christian og Jens Peter), der lever.

Konklusion:

Også 3. generation efter indvandrerne levede alle i større eller mindre grad i fattigdom. De boede som børn i Rens og Jyndevad, og kun enkelte af dem flyttede til andre sogne som voksne. De blev gift med personer, der var ligeså fattige som de selv var. Ingwert kom på fattiggården, Mette Christina fik fattighjælp i Medelby Sogn, Peter giftede sig med en kone, hvor han måtte betale gælden til fattigkassen.

De eneste småhåndværkere var Reginas 3 sønner, der alle var børstenbindere. Ellers fik de ikke fod under eget bord, men blev lejere, daglejere, kniplerske (til meget lav løn). 2 piger blev gravide og måtte føde børn uden for ægteskab - dengang vanærende for pigen og hendes barn. Ingen fra 3. generation fik store børneflokke.

4. generation

Vi vil i dette afsnit udelukkende berette om Reginas efterkommere, idet vi ikke har nok materiale om efterkommere efter Anna Maria, Catharina Maria og Maria Catharina.

Jes Peters børn:

Han fik en datter udenfor ægteskab, Hanna Maria.
I første ægteskab fik han 2 børn, hvor kun Jens Peter blev voksen.
I andet ægteskab fik han 2 børn, som begge blev voksne, Maria Botilla og Richard

Alle børn flyttede som voksne væk fra Rens. De valgte at bosætte i den sydlige del af Tønder Amt.

1. Hanna Maria Erichsen (1821 - 1893) Hun blev gift i Bylderup Kirke 9. januar 1942, og flyttede med sin mand til Flensborg. Johan Friederich Rosenberg Otzen var daglejer og sammen fik de mindst 9 børn.

2.Jens Peter (1825 - 1910) blev gift med Anna Margarethe, og de fik 6 børn. De boede på Osterby Feld i Medelby Sogn, og i kirkebøgerne står der, at han var kådner. Ifølge nogle kilder fik hans som 61-årig et koloniststed i Medelby Sogn. Betegnelsen var T 5/13, og gårdens adressen er i dag Kätnerweg 56 i Jardelund. Dette koloniststed gik i arv til hans søn Carsten Edlef i 1900. Hans søn igen, Jes Peter overtog kolonistedet i 1930 og havde det til 1960. En anden søn, Richard Theodor blev ejer af et koloniststed i Tinglev Sogn. Fra 1898 til 1924 havde han koloniststed T 4/12, Sofiendalvej 52. På den måde løftede de over 100 år senere arven fra Peter Kühner.

Jens Peter (1825 - 1910)

3. Maria Botilla (1829 - 1912) kom ligedes til at bo i Osterby, Medelby Sogn. Hun blev gift med Hans Christian Hansen Blom, der også var vokset op i Rens. Hans Christian kaldte sig parcellist. Han ejede et kåd (lille husmandssted). De fik kun et barn, Hanna Maria, og da hun var 5 år, døde faderen af udtæring (kræft eller tuberkulose). Maria Botilla giftede sig igen 2 år efter med Rasmus Peter Nissen Winther, som var 61 år og havde børn fra et tidligere ægteskab. Ægteskabet blev kortvarigt, idet Rasmus døde knap 4 år efter vielsen. Maria Botilla blev boende i sognet i nogle år. I 1884 var hun fadder ved en dåb. Hun døde i Flensborg, hvor hun sikkert har boet hos datteren.

4. Richard Petersen Erichsen ( 1832 - ?) levede, da forældrene døde. Hvor han kom hen, ved vi ikke.

4. generation

Reginas søn Johann Peter døde fra kone og 2 endnu ikke voksne sønner. Knap 2 år efter døde hans kone Anna Margaretha Jensen. Om disse sønner ved vi ikke meget. Johanns brødre har ikke haft mulighed for at tage den yngste til sig.

1. Jens Christian. (1828 - 1904) Den ældste søn blev konfirmeret i Burkal i 1842 og var ved folketællingen 1845 tjenestekarl på en gård i sognet. I 1849 var han udlagt barnefader til en søn i Medelby. I 1861 giftede han sig i Mjolden Sogn med Hanne Marie Thøgersen, og sammen fik de 3 børn. Han var indsidder og arbejdsmand, da de 2 ældste børn blev født og husmand i 1869.

2. Christian Peter. (1835 - ?) Den yngste blev forældreløs, da han var 7 år gammel. Ved folketællingen i 1845 blev han forsørget af fattigvæsenet og boede hos en enke på 63. Måske var hun familie. Han blev ikke konfirmeret i Burkal Sogn

4. generation

Reginas yngste søn Ingwert er Svens ane, og her har vi i fællesskab med Svens fætter, Peter Laursen, fundet en meget stor efterslægt. Se efterslægtstavle med 3 generationer her.

Ingwert var gift med Maren, som fødte ham 1 datter og 2 dødfødte børn.

5 måneder efter Marens død, giftede han sig med Ingeburg Lorenzen, som året efter fødte tvillingepiger. Den ene af disse døde knap 2 år gammel. Ingeborg fik endnu en datter, som blev opkaldt efter den døde søster.

Disse 3 piger voksede op i stor fattigdom; de to yngste kom en overgang på fattiggården.

Hvordan klarede de sig som voksne?

1. Regina's (1828 - 1891) far var død i 1845, og hun var tjenestepige på det tidspunkt, så hun var ikke på fattiggården. Hun tjente ikke på en gård, men hos en "häuerling", dvs en person der boede til leje og var forpligtet til at arbejde for ejeren. Hendes løn har givet ikke været stor, men hun belastede ikke fattigkassen. 10 år senere blev hun gift med Martin, som var 5 år yngre. Det var heldigt, for Regina var gravid i 6. måned, da hun gik op ad kirkegulvet. Martin var søn af en smed i Rens; selv var han landarbejder.

De fik en søn og en datter, mens de boede i Rens. I 1869 fødte Regina en datter mere, men da havde de erhvervet et husmandssted på Eggebæk Mark. Reginas halvsøster Marina var blevet gift med Martins lillebror. De boede også på Eggebæk Mark på dette tidspunkt. Regina, mand og 3 børn flyttede tilbage til Rens, hvor Martin igen blev arbejder. Hvornår dette skete, har vi ikke nogen kilder, der kan fortælle os, men da mellemste barn skulle konfirmeres i 1877, boede de i Rens.

Regina døde i 1891, og Martin giftede sig derefter med en enke, Christine Meier, som havde en gård på Kulkærvej 8. På denne måde kom Martin til at fungere som landmand frem til sin død i 1910.

Regina og Martins søn Hans Ingvert blev gift med Ingeborg, og sammen fik de 9 børn, men 3 døde før 5-

års alderen. I starten af deres ægteskab boede de i Medelby, flyttede så til Bylderup sogn. Begge steder var Hans Ingvert arbejder. I 1895 blev han gårdejer i landsbyen Stade i Burkal Sogn. Her boede de til 1920. Resten af deres dage levede de af formuen og aldersrente - og boede i et lille hus i Bylderup.

Du finder også dette ægtepar på siden

"Det daglige brød".

Marie blev gift med Marcus, og de bosatte sig i Burkal Sogn. Marcus var indsidder og arbejder. Han var ansat på gårdene som karl, men boede sammen med sin familie. Marie supplerede indtægterne ved at spinde. Sammen fik de 5 børn, hvoraf 3 blev voksne.

Cathrine Dorthea. Vi ved ikke noget om hende efter 1891, hvor hun var ugift og boede i Rens.

2. Maren (1834 - 1872) blev gift med Anders Fisker, som var født i Tislund Sogn i Haderslev Amt. De bosatte sig i Bedsted sogn, hvor de fik et husmandssted. Maren var 32 ved vielsen. Deres første barn var dødfødt. Derefter fik de 3 sønner.

I forbindelse med fødslen af den yngste søn døde Maren (1872). Hendes mand giftede sig ikke igen, men klarede at opfostre de 3 sønner - en nyfødt, en søn på 2 og en på 4. Godt gået!

I 1880 emigrerede Anders med 2 af sønnerne til Amerika. Den sidste søn kom senere, så i 1885 var de alle 4 i USA. Deres historie er vi på sporet af. Anders tog over til sin lillebror i Wyoming, hvor de var kvægopdrættere, "stock raisers". Senere flyttede de til en dansk by i Nebraska, som hed Dannebrog.

Anders døde uden at gifte sig igen i 1897.

Hans gravsten findes på kirkegården OakRidge Cemetery i Dannebrog. Marilyn Nelson har taget billedet af Anders Fiskers gravsten for os. Thank you, Marilyn!

Den ældste søn, Peter (1868 - 1938) har vi fundet nogle data på. Vi har fundet en nekrolog, som vi gengiver her:

Det virker som om Peter var en ensom sjæl, og ingen kendte hans histoie eller familie.

Iver og Martin har vi ikke kunnet spore.

3. Marina (1834 - 1927) blev gift i Burkal Kirke med Andreas, som var lillebror til Reginas mand. De første år flyttede de meget rundt. Ved børnenes dåb opgives Andreas's stilling som arbejder, parcellist, kådner. De flyttede fra Nolde til Eggebæk i Tinglev Sogn, til Bedsted sogn, til Bov Sogn og endte i Gårdeby i Tinglev Sogn, hvor de ejede et husmandsted. Her boede de fra 1877 til 1910. De fik 6 børn, hvoraf 5 blev voksne. Fra 1910 boede de i en bolig ved siden af deres husmandssted og frem til kort tid før Marinas død. Der var ingen aftægtskontrakt, men vi har indtryk af, at den nye ejer tog sig af dem. Det var ham, der anmeldte Andreas's dødsfald i 1916 til personregisterføreren. Ingen børn boede i nærheden.

Marina og Andreas med Sønnerne Andreas og Carl og deres koner + mops.

Da Marinas børn har en usædvanlig skæbne, fortæller vi her lidt mere om dem:

Ældste søn, Hans Nicolay, udvandrede til Wyoming i Amerika i 1885. Han fik en tragisk død i 1889. Se hans livshistorie her.

Søn nr. 2, Ingvert, rejste over til storbror i 1888. Her har vi været så heldige at få kontakt med hans oldebarn, Gail Kathleen Bulkley, som har delt sin slægtsforkning med os. Tak for det. I USA kaldte han sig Ivor. Han blev gift med Beate, som havde engelske rødder. De fik 5 børn. Ivor arbejdede først som brandmand i kulminen, men ved en arbejdsulykke fik han amputeret det ene ben. Ernærede sig derefter som postmester i Hanna, Wyoming. Blev pensioneret og købte en ranch. Se hans livshistorie her.

Carl har vi ledt efter uden held. Men på billedet her ovenfor kan man jo se, han blev gift.

Christine Marie havde ikke så meget held i livet. Hun blev først gift med Nicolai, som var arbejder. De flyttede til Åbenrå, da deres første barn var født. Her fik de 3 børn på rekordtid. 2 af dem døde som spæde. Nicolai døde i 1903, da var børnene 5 og 2 år. Året efter giftede Christine sig igen. 2 måneder efter vielsen fik de en datter, derefter kommer yderligere 2 døtre. Christine marie døøde 37 år gammel i 1912. Hendes mand gifter sig igen og får yderligere 7 døtre. Marina tager sig af en af døtrene, som vokser op hos hende. Christines ældste søn skrev en bog om sine krigsoplevelser i 1. Verdenskrig, og her fortæller han , at han vender tilbage fra fransk fangenskab og ankommer hos Marina på hendes 80-års fødselsdag.

Andreas var den bror, der holdt kontakten med familien i Wyoming. Takket være denne korrespondance ved vi, at han var ansat i det tyske postvæsen og først boede i Altona og senere i Hamborg. Han var gift med Meta, og de fik 2 sønner.

Konklusion:

4. generation bosatte sig i sognene omkring Burkal. Her fik de mindre gårde eller ernærede sig som landarbejdere. Som voksne klarede de sig uden at få fattighjælp. De giftede sig med lokalbefolkningen, og ingen af dem fik meget store børneflokke (fra 1 til 6 børn).

I 5. generation kom en del af Jes Peters efterkommere til at eje kolonistgårde. Gårdene var som regel blevet større, og med den større viden om gødskning var det landbrug, man kunne leve af. De tog arven op fra Peter Kühner.

I Ingverts gren udvandrede 5 efterkommere til Amerika. Drømmen om at skabe et liv med bedre levevilkår fik atter lov til at blive levet ud. Det var den samme drift, som i 1761 fik deres forfædre til at udvandre til Danmark. De tilbageblevne havde små landbrug eller var arbejdere. Der var mange, der fik et stort antal børn.

Vi skal helt op i slutningen af 1800-tallet, før kolonisternes efterkommere opnåede en levestandard, som var sammenlignelig med det omgivende samfund.

De næste generationer bar præg af vandringen fra land til by. Mange flyttede til de større byer: Åbenrå, Flensborg, Hamborg, København mv. Det er tankevækkende, hvor mange postbude, der er i denne slægt - såvel i Danmark og Tyskland, som i Amerika. Hvorfor?