Else Magrethe
Slægt > Livshistorier > Børnene
Else Margrethe Thomasdatter
1822 - 1839
Læs først siden om hendes far – Thomas Bisp, der blev henrettet den 22. juli 1822. Faderen havde slået sin kone Maren Justdatter ihjel med arsenik efter tjenestepigens tilskyndelse.
Det her er historien om, hvordan faderens forbrydelse påvirkede datterens liv.
Desværre er der ikke mange kilder til at belyse hendes liv. Hun blev kun 16½ år, og i hendes livsperiode var der kun 1 folketælling. Her er et forsøg på at fortælle, hvordan livet har været for et barn født med hendes skæbne.
Hun blev undfanget i arresten i Hjørring. Hendes far, Thomas Bisp var anklaget for at slå sin kone ihjel, hendes mor, Ane Margrethe Christensdatter var anklaget for at have forført hendes far – en gift mand, og desuden havde hun foreslået at slå Maren ihjel med gift.
Arresten i Hjørring var ikke et sted, der indbød til romantik. Cellerne lå i kælderplan med kun et lille åbent hul som vindue. Her var mørkt, klamt og kulden krøb op fra det bare gulv. De var placeret i hver deres celle, men åbenbart ikke lænket. De sov ikke på gulvet, men der blev købt sengehalm til madrasser, og Thomas havde stjålet sit eget sengetøj fra boet – hvis han ellers fik lov til at beholde det. Arrestforvareren må have været lidt sløset med at låse cellerne, så i hvert fald 1 gang har hendes forældre fuldbyrdet deres kærlighed.
Ane Margrethe så ikke, at hendes elskede blev halshugget den 14. juli 1822. Hvis hun ikke havde været gravid, var hun også forinden blevet overført til Viborg tugthus på livstid.
Hun fødte en lille pige i arresten den 31. oktober 1822. Ane Margrethe blev nu flyttet fra kælderen og 1 etage højere – her var mulighed for opvarmning. Hele første leveår boede Else Margrethe med sin mor her. Der er ingen tvivl om, at der var opbygget tilknytning mellem mor og barn. Grunden til, at man ikke fjernede barnet med det samme, var vel fordi moderen skulle amme sit barn.
Ingen menneskelige hensyn her.
Barnet blev født den 31. oktober 1822. Til trods for at vinteren var lige om hjørnet, overlevede hun det første år.
Pigen blev hjemmedøbt 2. november og fremstillet i Sct. Catharinæ Kirke 23. februar 1823 og fik navnet Else Margrethe Thomasdatter.
Hendes mor var ikke tilstede.
Fadderne var tilfældige personer i byen. Det er helt uden mening. Men Else Margrethe blev døbt af en præst og var dermed optaget i den kristne menighed.
Fadderne. Oeconomies kone Mad: (madam) Nielsen ved Sügehuset baar det og Maren Kirstine Kragh hos Degnen stod hos. Bødker Guldbek, Christian Christensen hos Thomas Smed og Niels Jensen hos Søren Stephansen.
Måske tjente fadderne en lille skilling for at møde op.
Byfogeden i Hjørring sendte en regning for Ane Margrethes fængselsophold til Hjørring Amt. På denne regning er der ingen udgifter til barnet.
15. november 1823 blev barnet og moderen under bevogtning kørt til Brovst. Barnet skulle nu forsørges af fattigvæsenet. Jeg har ikke fundet en sikker kilde til, hvor Else Margrethe kom i pleje. Det var muligvis hos hendes mormor.
Gad vide hvor lang tid, Ane Margrethe fik til at tage afsked med sin datter og familie. Ane Margrethe havde set sin pige for sidste gang, og heller ikke moderen kom hun til at møde igen.
Dengang vidste man ikke noget om barnets udviklingsfaser eller psykologi. Else Margrethe var 1 år og 15 dage, da hun ”mistede” sin mor. I dag ved man, at det er en kritisk periode at miste kontakt med den person, man har tilknytning til. En hård start på livet.
Sendte byfogeden i Hjørring en regning til Brovst Sogn på barnets ophold i arresten?
Den findes ikke i protokollen med arrestantsager. Er muligvis sendt fra fattigkommissionen i Hjørring til Brovst Sogn.
I hvert fald er der en udgift på 14 rigsdaler omkring Ane Margrethe Christendatters barn i regnskabet for 1823.
Opgørelsen er delt op efter lokalitet, først Brovst By, så Nørre Økse, derefter Sønder Økse, og til sidst Røgild.
I 1834 var hun i Anders Gregersens husstand.
I 1832 fik Ane Margrethe Christensdatter en pige i Viborg Tugthus. Ane Cathrine Madsen hed hun. Hun havde ikke efternavnet fra faderen, men derimod sin bedstefars efternavn. Hendes far hed Niels Frederik Henningsen. Han sad i Viborg Tugthus fra 10. februar 1832 til 10. februar 1832. Han havde fået et års fængsel for tyveri. Efter 3. lovovertrædelse endte han i Stokhuset i København. Det var datidens værste fængsel. Her kunne man arbejde sig til døde.
Igen fik moderen lov at beholde Ane Cathrine 1 år, før barnet blev transporteret til Brovst Sogn, hvor fattigvæsenet forsørgede pigen. Else Margrethe fik en lillesøster, så nu var de to med samme skæbne.
Anders Gregersen var en fattig husmand. De penge plejebørnene indbragte, har været med til lige netop at holde familien oven vande. Da Zidsel døde i 1838, var hun indsidderske og fattiglem. Anders var fattiglem ved folketælling 1840 og 1845. Den ugifte datter Magrethe var fattiglem fra 1850.
Ane Margrethe Christensdatters døtre blev måske flyttet til en gårdmand i Sønderøkse. Tidspunktet ukendt. Men Ane Cathrine Madsen boede i 1840 hos gårdmand Hans Rasmussen i Sønderøkse.
Else Margrethe blev konfirmeret i 1837. Hun var da 15 år gammel. Desværre står der ikke, hvem hun boede hos.
Der står kun ”Forpleies af Broust Sogns Fattigvæsen”. Ingen forældre nævnt. Hun fik fine karakterer af præsten: ’Meget vel oplyst, flittig og sædelig’. Ud fra dette skønner jeg, at hun har gået i skole efter reglerne, og at hun var almindeligt begavet. Præsten skrev om en anden pige: ”Noget forsømt i de yngre Aar, letsindig og tankeløs”.
Nu var Else Margrethe konfirmeret, så skulle hun normalt ud at tjene. Men det ser ikke ud til, at hun kommer det. Hun døde den 11. marts 1839. Der står kun ”Almisselem i Broust”.
Der var ingen fattiggård eller fattighus i Brovst. Den første fattiggård blev bygget i Burkal Sogn i Sønderjylland i 1812. Fra Sønderjylland bredte ideen sig til resten af landet, men kom sent til Vendsyssel. Det var heldigt for Ane Margrethes to piger. Ved at være i pleje, havde de flere frihedsrettigheder, og større mulighed for senere at få en normal tilværelse.
Det var nedværdigende at være forsørget af fattigvæsenet, og i dette tilfælde skulle pigerne også leve med at være børn af forbrydere, så det har ikke været let.
Eftertanke:
Men hvorfor var Else Margrethe almisselem 16½ år gammel?
Skulle hun betale sin gæld til fattigvæsenet for at komme ud at tjene?Blev hun syg efter konfirmationen?
Fik hun tuberkulose efter have levet mange år under dårlige boligforhold?
Var der ingen, der holdt af hende?
Fandt hun sit liv så uudholdeligt, at hun begik selvmord?
Else Margrethe døde uden at have set sin mor, så hun havde erindring om det. Hendes mor blev løsladt 25. marts 1840. Det var 1 år efter Else Magrethes død. Det er jo tragisk.
Hun mistede også sin mormor Margrethe Gregersdatter, hun døde i 1833 og var da almisselem, enke efter Christen Madsen i Sønderøkse. Om det betyder, at hun stadig boede i Sønderøkse, er uklart for mig.