Skelettets historie
Interesser > Udstilling Hjørring
Thomas Thomasen Bisp
Min 3 x tipoldefar slog sin kone ihjel med gift, og han blev halshugget for forbrydelsen. Det er sjældent, man får et liv på jorden efter døden, men det kan man sige, at Thomas fik.
Sven har taget dette billede af Hjørring Bjerge i 2014. Pælen angiver det sted, hvor man mener, at Thomas Bisp blev henrettet den 22. juli 1822. Det er fulstændigt makabert, at der efter halshugningen blev slået et jernspiger gennem kraniet, hvorefter hovedet blev sat på en 3 meter lang stage, og kroppen blev spændt på hjul. Den rædselsvækkende handling foregik med en stor hob af tilskuere - heriblandt gamle koner, der ville opsamle blod i skåle, idet man mente, det var god medicin mod epilepsi og andre dårligdomme. Da halshugningen foregik tidligt om morgenen - mellem kl. 6 og 7, har der dog næppe været mange hundrede tilstede.
Det var meningen, at liget skulle hænge, til krager og andre dyr havde ædt resterne, men sådan gik det ikke. Familien tog liget ned natten mellem den 23. og 24. juli. Det lykkedes dem at begrave liget et ukendt sted.
Foto: Sven Petersen 2014
Vendsyssel historiske Museum blev oprettet i 1889 som resultat af bl.a. tandlæge J. J. Lønborg Friis’ ihærdige arbejde. Han var selv leder af museet fra 1900, til han døde i 1912. Han blev dengang interesseret i det nyfundne skelet og kraniet med spigret. Han så straks, at det var et unikt og værdifuldt fund, som fortjente at blive bevaret. Skeletdelene blev derfor anbragt i en papkasse og opbevaret i museets magasin.
Fra 1921 blev hans søn Holger Friis leder af museet. Derved overtog han ansvaret for skelettet i papkassen. Billedet viser Holger Friis med min 3 x tipoldefars kranie. I 1934 var han en meget velanset og respekteret museumsleder, og det var godt, for på dette tidspunkt rejste der sig en bølge af modstand mod, at skelet og kranie befandt sig på et museum. Gejstlige og nogle familiemedlemmer krævede, at Thomas langt om længe skulle have en kristelig begravelse i indviet jord.
Planche på udstillingen "Forbrydelsens ansigt".
Det er Holger Friis, der viser kraniet frem.
Pressen fandt ud af, at her var en god historie, så Ekstrabladet havde dette indlæg den 6. januar 1934. På forsiden af avisen er der en overskrift, der lyder: KAMPEN OM KRANIET I HJØRRING.
Man kan se, at museet gik forsigtigt til værks. Avisen fik ikke lov at bringe et billede af kraniet, men fik i stedet en tegning af Acthon Friis. Et billede ville vække stærke følelser.
Familie og præst handlede ud fra religiøse, kristelige betragtninger. I hvert fald i Øster Hanherred var man stærkt troende - tilknyttet Indre Mission, Baptistkirken eller Fri Mission. Heldigvis blev sagen glemt, da pressen mistede interessen for sagen, og Thomas fik lov til at forblive i magasinet. Her lå han sikkert og godt til 1980.
Min morfar (tipoldebarn af Thomas og Maren) boede i Brovst i 1934 og var en del af det indre Missionske miljø. Gad vide, om han har kendt til denne konflikt. Jeg tror, han ville synes, det var grænseoverskridende at se kraniet. Måske ville han også holde på, at en begravelse var det rigtige.
Artiklen har vi affotograferet, da vi besøgte museets arkiv i 2014.
Achton Friis skriver, at Thomas Bisps hustru ikke døde, men det er jo ikke sandt. Dommen havde næppe været dødsstraf, hvis Maren overlevede mordforsøget.
Sådan skrev han:
Da interessen for kraniet var stilnet af, fik Thomas lov at ligge på magasin uden at blive forstyrret i mange år.
I Mogens Jervers bog fortæller han, at Thomas Bisp sad på naboens tag, hvor han var igang med at tække. Da de fine herrer kom for at forhøre ham den 3. juli 1821, ville han ikke gå ned af taget. Ikke engang sognerådsformanden kunne overtale ham til at komme ned. Først da hans næstnabo blev tilkaldt, adlød Thomas ordren.
Forfatteren til ugebladsartiklen har fundet kilden til den mundtligt overleverede historie.
Han skriver: "Den dag i dag befinder skelet og kranium sig på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring, og bortset fra lidt rejseaktivitet til politi og kriminaludstillinger ligger kraniet i en vatforet trækasse og forevises kun ved særlige anledninger."
Jervers bog har jo skabt stor interesse om mordsagen, og næsten samtidig med udgivelsen har man valgt at udstille klenodiet. Det fremgår af denne ugebladsartikel i Søndags BT. Jeg kender ikke datoen, men i overskriften står der, at det er 159 år siden, henrettelsen fandt sted. Så må det have været i 1981.
Vi viser her til højre hele side 2 af artiklen, idet der er mange interessante detaljer om fundet af skelettet, og hvordan det lykkedes at bevare det i museets samling.
Nu var historien sluppet ud til offentligheden, og fra dette tidspunkt og til i dag er historien dukket op i forskellige medier. Elementerne er nærmest som taget ud af en krimi - begær, forelskelse, der grænser til det sindssyge, komplot, bestilling af mord. Medlidenheden samler sig i dag om den unge Ane Margrethe, der blev idømt straffearbejde i Viborg Tugthus.
Ofte glemmer man næsten den stakkels Maren, som led en forfærdelig død. Men hun var også min ane.
På museet har Thomas Bisp haft forskellige placeringer. Vi så ham i 2014, hvor disse billeder viser, at han var henvist til en meget lille og trang plads.
Se billederne i stor størrrelse ved at klikke på dem.
I dag har Thomas Bisp fået en fremtrædende plads på museets nye udstilling om straffe gennem tiderne. Udstlillingen blev åbnet den 26. november 2022 og vil højst sandsynligt være på museet i et par år.
Gå til Forbrydelsens ansigt