Kolonisterne - kittaogsven

Kitta & Sven
Kitta & Sven
Gå til indhold

Kolonisterne

Interesser > Bøger
Kolonisterne
- kartoffeltyskerne i Gl. Tønder Amt

I ca. 2 år har vi arbejdet på at researche og skrive denne bog. Vores interesse for emnet opstod, da Kitta startede på at slægtsforske i 2011, og vi fandt ud af at Sven i sine aner havde sydtyske kolonister. Vi fik kontakt til lokalarkivet i Rens og et langt samarbejde og venskab opstod med Ruth Christensen. På hendes anbefaling tog vi i 2013 til Kürnbach, nær Karlsruhe. Svens ane udvandrede herfra i 1761. Vi blev fuldstændig betaget af byen med de gamle bindingsværkhuse, det bakkede landskab med vinmarker op ad skråningerne og de venlige mennesker. I kirken blev vi modtaget med åbne arme og Hr. Treutle hjalp os med at læse i kirkebogen. Vel hjemme igen skrev Kitta siderne om "En kartoffeltysker".

Hver gang vi har været i sønderjylland har vi besøgt Ruth og Martin, som er ildsjælene bag Museum mellem Slesvigs Grænser. For 2 år siden sad vi hos Ruth og aftalte, at vi sammen skulle skrive en bog om koloniseringsprojektet. Derefter begyndte arbejdet med at indsamle kildemateriale, læse kirkebøger, samle slægtstræer mm.

På denne side kan du hente supplerende materiale til bogen.
Det eneste originale fæstebrev, der er bevaret, er i privateje. Det er Daniel Kühnes fæstebrev, som blev underskrevet i 1766. Han var kolonist på T 4/20 og den eneste sydtyske kolonist, der ikke deserterede i 1765. Da vi ikke har bragt hele dokumentet i bogen, kan du nu downloade det her.
Daniel Kühnes contrabog er også bevaret. Det er et meget værdifuldt dokument. Kolonisterne fik tildelt jord, hvor der ikke var enge og ikke kunne skabes græsningsarealer til deres husdyr. Daniel Kühne fik stillet enge til rådighed i Solvig; men han skulle sandelig betale leje af engarealet, og det var han ikke i stand til at betale. Derfor voksede hans gæld år og år. Se hele contrabogen her med tysk afskrift.
Hvis du gerne vil se kortene med koloniststederne markeret i stor størrelse, kan du downloade dem her.
1. Kolonien Friedrichsgabe


2. Kolonien Julianenberg


3. Kolonien Christianshoffnung


4. Kolonien Sophienthal

5. Kolonien Friedrichshöfe

6. Kolonien Wilhelminenfeld


7. Kolonien Louisenebene

Læs anmeldelser af bogen
 © Billederne på hjemmesiden må kun bruges efter aftale
Kitta & Sven Petersen
Strandbjerggaardsvej 10
DK-4400 Kalundborg
Phone +45 5092 6645

campisten@yahoo.dk
kittapetersen@yahoo.dk
forlagethartung@yahoo.dk
Kitta & Sven
Tilbage til indhold