Rejseland
Rejseliv > Tur til Polen 2019
Polen som rejse- og campingland
Den 23. aug. 2019 kørte vi således ind i Polen fra Tyskland. Vi brugte Pomellen/Kołbaskowo-overgangen, da vores første mål var Szczecin. Ved grænsen var der ingen paskontrol, - heller ikke ved vores udrejse godt 3 uger senere. På grænsen fik vi vekslet til polsk valuta - 700 złoty, som viste sig stort set at række til hele vores campingferie. ’Kantor’ er det polske ord for vekselautomat. Overalt kunne vi bruge vores VISA-kort.
Motorvejen indtil frakørslen mod campingpladsen havde været fin, men allerede ved afkørslen mod Szczecins østlige bydel var der et langt vejarbejde. Gaderne frem til pladsen var stadig, som vi husker dem fra 80’erne, stedvis brostensbelagte eller hullede, ujævne asfalt- eller betonveje.
Motorvejen indtil frakørslen mod campingpladsen havde været fin, men allerede ved afkørslen mod Szczecins østlige bydel var der et langt vejarbejde. Gaderne frem til pladsen var stadig, som vi husker dem fra 80’erne, stedvis brostensbelagte eller hullede, ujævne asfalt-
Da vi efter 4 dage i Szczecin drog længere østpå, valgte vi byen Malbork ca. 50 km syd for Gdańsk, da vi i vores medbragte litteratur læste om byens spændende historiske fortid. Af et familiemedlem havde vi fået anbefalet at tage hovedvej 10 til Wałcz og herfra køre ad hovedvej 22 til Malbork. De sidste ca. 15 km var vejen rædselsfuld pga. vejarbejde og 4 km meget ujævn brostensbelægning. Men ellers havde vejene 10 og 22 ude på landet og gennem småbyerne været OK.
Dette er en hovedvej på vej mod Malbork. Desværre kan man ikke se, hvor ujævn brostensbelægningen var. Her suser polakkerne bare om ørerne på os, mens vi lister afsted for ikke at få ødelagt hele vogntoget.
Campingpladsen i Malbork,
hvor vi trivedes rigtig godt.
Vi havde godt nok i forvejen læst, at der på de polske veje bliver kørt stærkt - meget stærkt. Det skulle vi lige vænne os til. Antallet af trafikdræbte i Polen er nu ’nede på’ 4-5.000 personer årligt, det højeste i EU, målt i gennemsnit. Godt nok er befolkningstallet 7 gange Danmarks, hvor tallet jo ligger på omkring 200 årligt. Og det er stadig for højt. Det høje antal af trafikdræbte polakker, havde vi hjemmefra valgt at glemme. Men i trafikken undrede tallet os ikke.
En væsentlig del af de mange omkomne i den polske trafik er fodgængere, som især mister livet i nattetimerne. Der er opsat virkelig mange ’stærekasser’ i Polen, men befolkningen ved, hvor de er - og respekterer dem. Gudskelov var vores TomTom også godt informeret.
I løbet af vores tre uger i Polen så vi en enkelt trafikulykke. Det var midt på dagen på motorvejen ved Katowice.
Bilparken var stort set som herhjemme. Dog så vi forbavsende mange Porscher, store Mercedes Benz’er og andre ekstremt dyre bilmærker. I Kraków så vi bl.a. denne Maserati SUV, som her hjemme koster mere end 1,5 millioner kr.
Denne udrangerede Škoda er måske ejerens forrige bil ;-) - også set i Kraków...
Da vi valgte at køre sydpå fra Malbork til Toruń, kørte vi på noget af det bedste, relativt nybyggede stykke motorvej, vi endnu har oplevet i Europa. Sikkert (del)finansieret af EU. Navnet er passende A1.
På turen fra Toruń til Częstochowa fortsatte vi på A1. Det første stykke var med den høje, fine standard, hvor vi med campingvognen snildt kunne køre de tilladte 80 km/t. De sidste ca. 100 km var ét stort vejbyggeri med mange, meget lange køer - bl.a. på grund af trafiklys, der skulle regulere den store trafikmængde af ikke mindst lastbiler. Trafikken kørte over lange stræk i ét smalt og ujævnt spor. Bemærkelsesværdigt var det i øvrigt, at vi kun så meget få campingvogne på hele vores ferietur i august/september. Derimod var der mange autocampere.
På turen fra Toruń til Częstochowa fortsatte vi på A1. Det første stykke var med den høje, fine standard, hvor vi med campingvognen snildt kunne køre de tilladte 80 km/t. De sidste ca. 100 km var ét stort vejbyggeri med mange, meget lange køer -
Vi var ikke mange campister på Camping Oleńka, men der var bestemt nogle spændende repræsentanter for campingfolket imellem. I den ombyggede Steyer-Puch brandbil boede der et østrigsk ægtepar med deres to teenagebørn. De var alle meget stolte af deres køretøj! Familiefar havde selv opbygget camperen.
I Combi-Camp'en boede to ældre finner. Teltvognen var trukket af en trehjulet Honda Gold-Wing.
Videre sydpå mod Kraków kørte vi på hovedlandevejen, som stadig hed A1. Vejen var over meget lange stræk præget af meget dybe sporriller. På et tidspunkt snakkede vi i sjov om, at det da vist ikke var sjovt at køre på denne vej med en lav, sænket sportsvogn. Næsten i samme sekund blev vi overhalet af en sådan, hvor føreren valgte at køre uden for rillerne - sikkert klog af skade.
Alle, som kommer til Camping Clepardia i Kraków, bliver hjulpet på plads af de unge pladsfolk. Vi fik en stor, dejlig hjørnegrund. To dage senere kom det brasilianske autocamperrykind på 25 vogne. Så var der godt nok fyldt op! Men det var rare naboer!
På Clepardia var det gratis at bruge vaskemaskine og tørretumbler!
Endelig var vi kommet til en plads med seperate vaske- og brusekabiner, hvor der næsten kontinuerligt blev gjort rent...
Efter 5 dejlige dage i Kraków valgte vi at forlade Polen via grænsen ved Görlitz, da vi gerne ville besøge Dresden på hjemturen, en tur på 520 km. Da vi i et indlæg i Facebook-gruppen ’Camping Polen’ havde læst, at de sidste 80 km motorvej før Görlitz var meget dårlig med campingvogn, valgte vi at ’bide’ turen over og tage en enkelt transitovernatning i Wrocław. Dette med, at motorvejen skulle være dårlig før Görlitz, viste sig at være en misinformation. Motorvejen A4 var fin-fin hele vejen fra Kraków til vores favoritplads nær Dresden, ’LuxOase’ i Kleinröhrsdorf ! Havde vi vidst, hvor udmærket A4 var, havde vi taget de godt 500 km i ét hug. Ved vores udrejse af Polen foregik det også uden paskontrol, som vi nævnte i starten.
Som vi fortalte tidligere, er det kun en enkelt af vores pladser, der har været af nogenlunde den standard, som vi kender og er vant til. Men betjeningen på pladserne har været god, venlig og hjælpsom. På de pladser, vi havde valgt, var der som regel mindst én til stede, som kunne forstå og tale (lidt) engelsk. Vi troede også, at tysk var ’gangbar’ - men nej.
Generelt vil vi sige, at vi følte os meget trygge ved at færdes i Polen, - høflig, imødelommende betjening i butikker, på tankstationer - og som sagt på campingpladser. Men som alt andet i vores turbeskrivelse er det vores private, subjektive oplevelse!
Supermarkederne i byerne var absolut i vesteuropæisk standard. Bemærkelsesværdigt mange franske dagligvarekæder er kommet på banen - fx Intermarché, Carrefour og E. Leclerc. Danske Netto fik vi også handlet i - og Jysk. I Carrefour købte vi AdBlue til bilen. Her var det billigere end på tankstationerne.
Vi er blevet spurgt, om vi kunne tænke os at besøge Polen igen en gang. Meget gerne, men med vejenes beskaffenhed visse steder bliver det indtil videre næppe med campingvogn. Vi synes, at det gik lidt for hårdt ud over materiellet, både bil og cv. Det er vores indtryk, at Polen ikke rigtig har fået styr på luftforureningen. Vi kørte hjemmefra med en helt nyvasket campingvogn; da vi kom hjem, kunne vi næsten ikke få taget rent igen. Flere af vores pladser lå meget tæt på jernbanelinjer, hvor der døgnet rundt kom meget lange godstogstransporter.
Vores halvt år gamle bil måtte efter hjemkomsten en tur på værkstedet for at få poleret flyverust væk på hele bilen. Værkføreren mente, det sikkert kunne stamme fra de mange togs bremser eller den almindelige luftforurening. I det det sydlige Polen er der spækket med minedrift, kemi-, kul- og stålindustrier.
Aldrig har vores campingvogn været så snavset, når vi er kommet hjem fra en ferie. Der var en kraftig, sej belægning, som var umulig at opløse med vand alene. Det tog alene 4 timer med vand, vaskeshampoo og nylonskuresvamp at få taget rent. På billedet er ca. halvdelen klaret, - og vognen var vel at mærke skinnende ren, da vi tog afsted!
Lige til sidst bliver vi nødt til at gøre opmærksom på de særlige regler, som gælder vogntog på over 3500 kg. De samme regler skulle angiveligt også være gældende i Schweiz.
Et DCU-medlem lagde i 2018 et indlæg op i campingunionens debatforum. Her er et uddrag:
”Her er en lille ADVARSEL!
Er lige kommet hjem fra en dejlig tur til det sydlige Polen. Vi blev noget overraskede over at erfare, at det ikke er nok at have B/E kørekort for at køre med vogntog over 3500 kg på de polske motorveje. Sådanne vogntog betragtes som en "lastbil" og skal have en såkaldt ViaToll digitalboks, så man ad elektronisk vej kan betale vejskat og motorvejsafgift! Den købes i svært tilgængelige (svære at finde) ViaToll kontorer ved grænseovergangene, koster 120 zloty + 120 zloty indsat til afgiftsbetaling. Man fylder penge på via en APP. Boksen kan sælges igen, når man forlader Polen, og man får så de 120 zloty plus evt. indsat restbeløb retur.
Hvis man "snuppes" uden boksen, får man en bøde på minimum 500 zloty pr. dag, man har kørt på vejene!!!
Fordelen ved boksen er så, at man kører lige gennem betalingsanlæggene på motorvejen uden at skulle være i kø, og dem var der mange af.
Så har du en totalvægt på over 3500 kg - så pas på!!”
Er lige kommet hjem fra en dejlig tur til det sydlige Polen. Vi blev noget overraskede over at erfare, at det ikke er nok at have B/E kørekort for at køre med vogntog over 3500 kg på de polske motorveje. Sådanne vogntog betragtes som en "lastbil" og skal have en såkaldt ViaToll digitalboks, så man ad elektronisk vej kan betale vejskat og motorvejsafgift! Den købes i svært tilgængelige (svære at finde) ViaToll kontorer ved grænseovergangene, koster 120 zloty + 120 zloty indsat til afgiftsbetaling. Man fylder penge på via en APP. Boksen kan sælges igen, når man forlader Polen, og man får så de 120 zloty plus evt. indsat restbeløb retur.
Hvis man "snuppes" uden boksen, får man en bøde på minimum 500 zloty pr. dag, man har kørt på vejene!!!
Fordelen ved boksen er så, at man kører lige gennem betalingsanlæggene på motorvejen uden at skulle være i kø, og dem var der mange af.
Så har du en totalvægt på over 3500 kg - så pas på!!”